Epidemier og virusser gennem historien

Lad eleverne arbejde med originale kilder, der fortæller om forskellige epidemier og virusser gennem historien.

I 2019 blev Kina ramt af Corona-virussen (COVID-19), og den har efterfølgende sat sit aftryk over det meste af verden. Det er ikke første gang, at verden er ramt af en smitsom virus. Her kan eleverne dykke ned i udvalgte historiske data og finde eksempler på andre epidemier og virusser gennem tiden. De små øvelser lader eleverne øve deres kildelæsning og historieforståelse. Tilbuddene henvender sig til udskolingen og 1.g. og 1.hf. klasserne.

• Pest - Den Sorte Død

  Introduktion

  I årene 1347-52 blev næsten hele Europa, inkl. Danmark, samt store dele af Middelhavsregionen ramt af pest-epidemien Den Sorte Død, der menes at have dræbt mere end 1/3 af Europas beboere.
  Pesten skyldtes en bacille, der normalt blev overført til mennesker via rotter og lopper. Dette resulterede i byldepest, hvor 50-80 % af de smittede døde. Ved en anden variant, lungepest, hvor bacillen blev overført direkte fra menneske til menneske, menes dødelighedsprocenten at have været 100.

  Den Sorte Død blev efterfulgt af en lang række pestepidemier frem til omkring 1700 (for Sydøsteuropas vedkommende ca. 1840). De fleste af disse havde en begrænset udbredelse, men i de hårdest ramte byer og landsogne kunne dødeligheden være meget høj. Det var bl.a. tilfældet for mange østdanske sogne i 1650’erne og 1711. I 1659 trækker polske lejesoldater op gennem Jylland. De er hyret som soldater af Frederik 3. og skal hjælpe ham i kampen mod svenskerne. Undervejs slår de lejr, og kommer i kontakt med lokalbefolkningen med katastrofale konsekvenser til følge.

  Da der blev indført kirkebøger ved lov i 1645, er det muligt at følge pestens udvikling på nært hold i nogle af disse kilder – bl.a. i Sørbymagle ved Slagelse.  og Oksenvad i Sønderjylland, hvor begge præster lavede små levnedsbeskrivelser af de døde.

   

  Trin 1: Kildearbejde

  Læs Sørbymagle kirkebog august 1656. Kilden er først gengivet i original udgave og til sidst i en læsevenlig udgave.

  Trin 2: Spørgsmål

  Besvar følgende spørgsmål ved hjælp af kirkebogen fra Sørbymagle

  • Hvad fortæller kirkebogen fra Sørbymagle om Jens Ibsen og hans familie?
  • Hvad fortæller det om smittespredningen?

   

  Trin 1: Kildearbejde

  Kig i den originale kirkebog fra Oksenvad sogn for år 1658, 1659 og 1660.

  Trin 2: Arbejdsspørgsmål

  • Hvor mange personer døde i Oksenvad i henholdsvis 1658, 1659 og 1660?
  • Hvilke konsekvenser tror du, at det havde for sognet i de efterfølgende år?

   

  Trin 3: Diagram

  Undersøg den originale kirkebog fra Oksenvad sogn for år 1659. Lav et diagram i Excel, der viser aldersfordeling over de døde, hvor intervallet er 0-9 år, 10-19 år osv. Ved hver dødsindførsel har præsten angivet alderen på den afdøde. Analysér tallene. Hvad fortæller tallene om dødeligheden?

• Kolera, kopper og koldfeber

  Introduktion

  Gennem århundreder var epidemiske sygdomme som fx kopper, kolera og koldfeber frygtede sygdomme over hele verden. Det gjaldt ikke mindst i Danmark. Kolera viste sig ved opkastning og kraftig diarré, og mange døde af sygdommen, der skyldtes en bakterie. Kopper var en virus, der viste sig ved udslæt på kroppen og i ansigtet, der efterlod sig ar. Koldfeber gav sig udslag i en tyfuslignende feber foruden koldsved, kvalme, bitter smag, diarré, hovedpine og/eller muskelsmerter.

  I 1803 blev det indført, at læger overalt i det danske rige skulle indsende indberetninger til Sundhedskollegiet om sundhedstilstanden. Det gjaldt også på De Vestindiske Øer, som var koloniseret af Danmark/Norge. Den danske generalguvernør på Skt. Croix, Peter von Scholten, sendte flere indberetninger afsted til København om tilstanden på De Vestindiske Øer.

  Trin 1: Baggrundsviden

  Læs om sygdomme og lægebehandling på De Vestindiske Øer hos Danmarkshistorien.dk.

  Trin 2: Kildearbejde

  Læs Peter von Scholtens beretning fra den 23.4.1836

  Trin 3: Spørgsmål

  Undersøg følgende spørgsmål:

  • Beskriv med egne ord de tiltag, som Peter von Scholten satte i værk for at forhindre smitsomme sygdomme på De Vestindiske Øer.

• Mæslinge-epidemi

  Introduktion

  I 1846 blev Færøerne ramt af en mæslingeepidemi. Da øen ikke havde haft mæslinger siden slutningen af 1700-tallet, blev langt over halvdelen af befolkningen syge. De to unge læger, A.H. Manicus og P.L. Panum, blev da sendt op til øerne fra København for at hjælpe til med behandlingen af patienterne. Efter hjemkomsten til København afleverede begge en lang rapport til Sundhedskollegiet.

  Panum forsynede sin rapport med dette kort, der dokumenterer spredningsvejene og dato for første forekomst i hver bygd. Suderø mangler på kortet, da Manicus tog sig af denne ø.

  Trin 1: Baggrundsviden

  Læs mere om mæslinge-epidemien på Færøerne hos Danmarkshistorien.dk.

  Trin 2: Kildearbejde

  Undersøg kortet over spredningsveje, som Panums tegnede.

  Trin 3: Spørgsmål

  Besvar følgende spørgsmål:

  • Undersøg ved hjælp af Panums kort, hvad det var for en by på Færøerne, som spillede en central rolle for udbredelsen af epidemien.
  • Hvorfor var det netop denne by, der var ”epicentret” for epidemien?
  • Er der paralleller til udbredelsen af Corona-virussen 19 i dag?

• Den spanske syge

  Introduktion

  Den spanske syge hærgede i hele verden lige efter afslutningen på 1. verdenskrig. Man vurderer, at omkring 20-40 millioner mennesker mistede livet – heraf 15.000-18.000 danskere.

  Sygdommen var en influenzaepidemi, der satte sig i luftvejene. Sygdommen var atypisk, idet den ramte om sommeren og primært angreb unge mennesker. Der fandtes ikke en vaccine mod influenzaen, så lægerne var magtesløse. Myndighederne udgav gode råd til, hvordan man kunne prøve at undgå at smitte hinanden.

   

  Trin 1: Baggrundsviden

  Læs om Den spanske syge 1918-1920 hos Dansk Sygeplejehistorisk Museum.

  Trin 2: Kildearbejde

  Læs kilden Indberetning fra Horsens lægekreds om foranstaltninger mod udbredelse af influenzaen, 1919 Kilden er først gengivet i original udgave og til sidst i en læsevenlig udgave.

  Trin 3: Spørgsmål

  Besvar spørgsmålene:

  • Hvilke tiltag har man gjort i Horsens by for at inddæmme smitten?
  • Hvilken befolkningsgruppe gjaldt tiltagene for?
  • Virkede tiltagene?

• AIDS

  Introduktion

  Hiv-virussen blev opdaget i begyndelsen af 1980’erne. Her fandt lægevidenskaben ud af, at virussen angriber og nedbryder personens immunforsvar og smitter gennem seksuel kontakt eller via blodet. Hvis den hiv-smittede blev ramt af en række bestemte infektioner og kræftformer, fik vedkommende diagnosen AIDS. Der fandtes – og findes –  ingen vaccine mod sygdommen, men i dag kan man få medicin, der holder sygdommen nede.

  Turde danskerne danse med en AIDS-ramt?

  I august 1987 og igen i januar 1988 – altså få år efter, at hiv og AIDS for alvor var blevet kendt – spurgte analyseinstituttet Gallup et udsnit af den danske befolkning, hvordan de ville forholde sig til en række situationer involverende personer med AIDS Ville man f.eks. uden bekymring lade sig operere af en person med AIDS eller danse med en person med AIDS, eller ville man prøve at undgå det? Gallupundersøgelsen giver et billede af niveauet af folks bekymring og deres viden om, hvordan AIDS smitter.

  Trin 1: Tabel

  Undersøg tabellen: Hvordan vil du forholde dig hvis…[situationer med AIDS-ramte]?

  Trin 2: Spørgsmål

  Besvar spørgsmålene:

  • Sker der en udvikling på det halve år mellem de to surveys?

  Vær dog opmærksom på, at ikke alle forskelle mellem de to undersøgelser er statistisk signifikant. Du kan teste for den statistiske usikkerhed her

   

  Hvor udbredt ville AIDS blive?

  I perioden 1985-1988 spurgte Gallup gentagne gange, hvor udbredt folk troede at AIDS ville blive i forhold til folkesygdommen kræft.

  Svarene virker måske nok overraskende i dag, hvor vi ved, at kræft er langt mere udbredt end AIDS, men det beskriver meget godt, hvor stor bekymringen for AIDS var på det tidspunkt.

  Trin 1: Tabel

  Undersøg tabellen: AIDS lige så udbredt som kræft?

  Trin 2: Spørgsmål

  • Beskriv hvilken udvikling der er i svarene fra 1985 til 1988?
  • Giv nogle forklaringer på, hvorfor der sker denne udvikling.

  Vær dog opmærksom på, om forskellene mellem undersøgelserne er statistisk signifikant. Du kan teste for den statistiske usikkerhed her.

   

  Det vigtigste samfundsproblem?

  At de fleste så med stor alvor på AIDS i slutfirserne er altså tydeligt, men var det ligefrem det vigtigste samfundsproblem?

  I 1986 oplistede Gallup en række problemer og bad folk om at udpege det vigtigste. De spurgte også, hvilket problem folk troede ville være det vigtigste 10 år senere.

  Som man kan se på svarene, lægger AIDS sig her nogenlunde i midten af feltet af problemer; under problemer som arbejdsløshed men over eksempelvis sociale problemer. Interessant er det, at man også forventede, at AIDS ville være et væsentligt problem 10 år senere.

  Trin 1: Tabel

  Undersøg tabellen: Vigtigste samfundsproblem (nu og om ti år)?

  Trin 2: Spørgsmål

  • Er tallene overraskende? Og er de overhovedet statistisk signifikante? Du kan teste for den statistiske usikkerhed her.

   

  Ekstreme metoder nødvendige?

  I 1988 spurgte Gallup, om folk fandt det berettiget at bruge kontrolforanstaltninger, som under normale omstændigheder ville blive betragtet som diskriminerende eller udemokratiske, i kampen mod AIDS, eksempelvis tvungne undersøgelser af visse grupper.

  Som svarene viser, ville knap halvdelen gå med til at indføre sådanne tiltag.

  Trin 1: Tabel

  Undersøg tabellen: Voldsomme indgreb nødvendige i kampen mod AIDS?

  Trin 2: Spørgsmål

  • Hvor langt var folk villige til at gå for at bekæmpe AIDS?