Lærervejledning – Tidslinjen ‘Den danske slavehandel’

Her kan du læse, hvordan tidslinjen om 'Den danske slavehandel' opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge tidslinjen i din undervisning.

På tidslinjen om den danske slavehandel finder du historiske kilder, der fortæller om, hvordan slaver blev købt i Afrika og sejlet over Atlanten til de vestindiske øer. Desuden er der kilder om afskaffelsen af slavetransporten over Atlanten, som Danmark var den første slavehandlende nation til at beslutte i 1792.

Tidslinjen om Den danske slavehandel passer til historiefagets kanonpunkt ”Ophævelse af slavehandel”. Handel med mennesker har fundet sted til alle tider, men den europæiske slavehandel i 1600- og 1700-tallet fik afgørende betydning for europæisk selvforståelse såvel som forståelsen (dengang og nu) af de mennesker, som blev slavegjorte i perioden. Derfor er punktet relevant endnu i dag.

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen?

  Indholdet i tidslinjen Den danske slavehandel harmonerer med Fælles Mål; Der arbejdes med originale kilder, eleverne analyserer og vurderer kilderne og deres problemstillinger og får forståelse for historiske sammenhænge, der
  supplerer det kronologiske overblik. Samtidigt trænes deres færdigheder i at søge oplysninger i forskellige medier.

  De originale kilder omhandler dels indkøb og transport af slaver fra Afrika til De Vestindiske Øer, dels omhandler kilderne debatten om slavehandlen og de danske begrundelser for dens ophævelse – samt argumenterne for den fortsatte brug af slaver på øerne. Selvom den danske konge forbød slavehandel på øerne i 1792, fik forbuddet først virkning fra 1803. Brugen af slaver fortsatte dog i mange år på plantagerne. Slaveriet sluttede i 1848 på de Vestindiske Øer.

• Kilder og kildekritik

  Eleverne vil møde mange forskellige kildetyper i undervisningsmaterialet, hvilket giver rig mulighed for at arbejde solidt med kildearbejde, som det foreskrives i Fælles Mål. Hvis eleverne mangler kildekritiske færdigheder, har Rigsarkivet lavet en manual: Den lille Guldbog, som indfører eleverne i kildekritikkens grundværktøjer. Arbejdet med tidslinjerne kan evt. begynde med, at eleverne læser Den lille Guldbog, eller de kan slå op i den løbende.

  Se Den lille guldbog om kildekritik her

• Arbejdsspørgsmål

  Der er lavet spørgsmål til kilderne, som harmonerer med Fælles Mål, idet der lægges op til analyse og vurdering af historiske sammenhænge og problemstillinger – og sammenhængsforståelse i samspil med det kronologiske
  overblik.

  Arbejdsspørgsmålene opererer på forskellige taksonomiske niveauer, så der veksles mellem redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål. Der kan derfor arbejdes differentieret med enkelte eller alle spørgsmål.

• Supplerende materiale

  Tidslinjen giver mulighed for at arbejde med de originale kilder, men bør suppleres med andre materialer, fx historiebøger. Inspiration og baggrundsviden om Dansk Vestindien og slaveriet kan hentes hos Danmarkhistorien.dk.

• Perspektiverende arbejdsmetoder

  Tidslinjerne giver mulighed for at arbejde med perspektiverende arbejdsmetoder fx: Som led i arbejdet med historiske ændringer i menneskesyn (og herunder træning af kildekritiske kompetencer) kan man bede eleverne vurdere, hvad de savner mere information om.

  Hvad får de kilder, som findes i forløbet ”Den danske slavehandel” dem til at undre sig over? Hvilke andre kilder kan der mon eksistere, som de ikke har adgang til i dette forløb? Hvilke kilder kan være gået helt tabt for eftertiden? Og hvad kunne mundtlige, ikke-nedskrevne fortællinger fra slaver mon have bidraget med?

  Bed eleverne sætte fokus på sprogbrug dengang og nu: Eleverne kan undersøge hvilke ord, der anvendes i kilderne, som ikke er politisk korrekte i dag. Det kan være ordet ”neger”. Hvad er grunden til, at dette ord ikke er politisk korrekt i dag?

  Lad eleverne skrive en meddigtende, historisk fortælling ud fra et selvvalgt perspektiv ved at inddrage udvalgte nedslag. Det kan fx være en slaves, en slaveejers eller en sømands perspektiv. Hvordan var slavens oplevelse af at stå på slavemarkedet (inddrag kilderne i nedslaget ”Slaver sælges”)? Hvordan føltes det, da mulige købere kom stormende ind på markedspladsen? Hvad vidste man som slave om, hvad der skulle ske?

  Hvad tænkte man, da man blev ført væk fra markedspladsen? Hvad tænkte en slaveejer om sine slaver? Hvordan var sømandens hverdag ombord på et slaveskib på vej fra Afrika til De Vestindiske Øer (inddrag kilderne i nedslaget
  ”Slaveoprør”)? Hvad gjorde ham glad? Hvad var han mest bange for – og hvorfor? Lad eleverne forestille sig, at de er dansker i Afrika, en sømand eller en slaveejer på de Vestindiske Øer og bed dem, skrive et brev hjem til familien hjemme i Danmark.

• Skab egne fortolkninger af historien

  Til supplering af arbejdsspørgsmålene vil Rigsarkivet opfordre til at benytte muligheden for at remediere kilderne og deres indhold og dermed skabe en egen fortolkning af historien. Herved træner eleverne deres færdigheder i at formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Dette kan gøres som fx en wiki, en video eller egne tidslinjer, der fx kan skabes med Tiki-Toki.

  Digitale værktøjer, der fx findes på Skoletube, kan gøre det let at arbejde digitalt med at tolke på historien. Brug fx værktøjet Pixton, til at lave tegneserier. Et emne kan være livet ombord på et slaveskib (inddrag nedslaget ”Skibet lastes” og ”En dødsensfarlig tur”). Et andet forslag er at skabe dialoger, fx vha. værktøjet GoAnimate, hvor I kan arbejde med argumenter for og imod slavehandel (inddrag nedslagene Forsvar for slavehandlen” og ”Fordele ved at afskaffe slavehandlen”).

  Ved at kombinere historiske og digitale færdigheder bliver eleverne desuden mere bevidste brugere af nettets mange informationer, der, som alle kilder, skal bruges kritisk og med omtanke. Derudover får de en styrket forståelse af, at alle de udlægninger af historien, de møder på tryk, på film eller på nettet, er fortolkninger af de originale kilder. Og de øver sig i selv at undersøge kilderne, reflektere over indhold og udsagn og bruge denne viden til skabe fortolkninger af historien, fortolkninger, der kan deles med andre.

  Vi håber, at forslagene kan gøre eleverne endnu mere bevidste om, at det er mennesker der skaber og tolker historien – og hvor spændende det er at gå på opdagelse i de originale kilder.

  Skriv gerne til os og fortæl, hvordan I har anvendt materialet: skoletjeneste@sa.dk

  Teksterne er forfattet af seniorforsker ved Rigsarkivet Erik Gøbel.