Lærervejledning – Tidslinjen ‘Farlig seksualitet 1700-2000’

Her kan du læse, hvordan tidslinjen om 'Farlig seksualitet 1700-2000' opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge tidslinjen i din undervisning.

Tidslinjen Farlig Seksualitet viser, hvordan menneskers og samfunds forhold til seksuelle fænomener som hor, samleje mellem ugifte (lejermål), homoseksualitet og seksuelle overgreb på børn i familien har forandret sig gennem tiden. Dette gøres med samtidens stemmer gennem originale kilder, som bringer eleverne tæt på de historiske begivenheder og personer.

• Autentiske kilder

  Tidslinjen ”Farlig seksualitet” retter sig mod udskolingen og rummer originale, autentiske kilder, der viser, hvordan synet på seksualitet har ændret sig gennem de sidste 300 år. Tidslinjen har tre spor, der spænder fra 1700 til i dag. De tre spor repræsenterer hver sit undertema:

  • Sex uden for ægteskabet
  • Homoseksualitet
  • Seksuelle overgreb i familien

   

  Til alle disse tre fænomener har der været skiftende holdninger og juridiske praksisser gennem tiden fra ca. 1700 til nu.
  Tidslinjens råmateriale udgøres af de originale kilder, som bringer eleverne tæt på de historiske begivenheder og personer. Bemærk, at enkelte af de originale kilder beskriver de fysiske seksuelle relationer ret eksplicit.

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen?

  Arbejdet med tidslinjen berører alle folkeskolefagets tre kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug.

  Kronologi og sammenhæng
  At tidslinjen er tematisk gør, at den nøjes med at fokusere på en snæver dimension af historien, nemlig menneskers og samfunds forhold til seksualitet. Dette er i sig selv er udfordring til en traditionel periodisering i historie, som elever i udskolingen netop skal forholde sig refleksivt til, eftersom bruddene i tidslinjen bestemmes af temaet og ikke af traditionen.

  Dette snævre fokus gør det muligt for eleverne til gengæld at få overblik over et meget bredt tidsspand. At erhverve sig en form for overblik over en lang tidsperiode kan være givende for elevernes øvrige arbejde i historiefaget – og det
  gør det fleksibelt for læreren at koble til andre emner og temaer inden for perioden ca. 1700-2000. Det er oplagt at koble til, hvordan strukturelle ændringer i samfundet, som klassen ellers har arbejdet med (fx stemmeret, krise og krig, styreform, religion, erhvervsstruktur og økonomiske konjunkturer), kan have spillet ind på forholdet til seksualitet. Samtidig kan der vises tilbage til mere aktørorienterede facetter af undervisningen: synet på konger, forskel på stænder/klasser, nazismens succes med at marginalisere homoseksuelle, osv.

  At der gennem hele tidslinjen arbejdes med, hvorfor restriktioner på det seksuelle område opstår og forgår som skiftevis en beskyttelse af samfund og individ, åbner for sammenhænge mellem samfunds udvikling og forudsætninger.

  Kildearbejde
  Kildearbejde er selve kernen i læremidlet. Gennem arbejdsspørgsmål til kilderne udfordres eleverne til at tolke originale kilder og begrunde deres vurderinger af kildematerialet med brug af fagord og kildebegreber.

  Kendetegnende for tidslinjen om farlig seksualitet er, at der i kilderne er et højt niveau af normativitet og moral. Dette åbner for den kildekritiske indsigt, at normative kilder kan bruges til visse ting, men ikke til andre. Eleverne bliver
  udfordret i forhold til, hvad fx en lov overhovedet kan sige om, hvordan mennesker faktisk opførte sig, og de får indblik i, hvordan moral, dobbeltmoral og politisk korrekthed kan sløre virkeligheden markant – både før og nu.

  Eleverne vil møde mange forskellige kildetyper i undervisningsmaterialet, hvilket giver rig mulighed for at arbejde solidt med kildearbejde, som det foreskrives i Fælles Mål. Hvis eleverne mangler kildekritiske færdigheder, har Rigsarkivet lavet en manual: Den lille Guldbog, som indfører eleverne i kildekritikkens grundværktøjer. Arbejdet med tidslinjerne kan evt. begynde med, at eleverne læser Den lille Guldbog, eller de kan slå op i den løbende. Se Den lille Guldbog om kildekritik her

  Historiebrug
  Det overordnede sigte i dette kompetenceområde for udskolingen er, at eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. I arbejdsspørgsmålene til tidslinjen perspektiveres netop dette gennem det snævre fokus på seksualitet: Hvordan har det ændret sig, hvorfor, og hvordan vil det udvikle sig i fremtiden? Den automatisk
  lineære opfattelse af historie som noget der går i én og samme retning udfordres: For eksempel er man på nogle punkter blevet mere tolerant gennem tiden (sex udenfor ægteskab og homoseksualitet), mens man på andre måske er blevet mindre tolerant (incest og pædofili). Dette åbner for et mange-facetteret og nuanceret fremtidsperspektiv.

  Tidslinjens rige brug af historiske scenarier og historiske fortællinger som et udgangspunkt for elevens arbejde med at udlede forklaringer på historiske forhold, er en anden central dimension af kompetenceområdet historiebrug.

• Arbejdsspørgsmål

  Der er lavet spørgsmål til kilderne, som harmonerer med Fælles Mål, idet der lægges op til analyse og vurdering af historiske sammenhænge og problemstillinger – og sammenhængsforståelse i samspil med det kronologiske overblik.

  Arbejdsspørgsmålene opererer på forskellige taksonomiske niveauer, så der veksles mellem redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål. Der kan derfor arbejdes differentieret med enkelte eller alle spørgsmål.

• Supplerende materiale

  Tidslinjen giver mulighed for at arbejde med de originale kilder, men bør suppleres med andre materialer, fx historiebøger.

• Skab egne fortolkninger af historien

  Til supplering af arbejdsspørgsmålene vil Rigsarkivet opfordre til at benytte muligheden for at remediere kilderne og deres indhold og dermed skabe en egen fortolkning af historien. Herved træner eleverne deres færdigheder i at formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Dette kan gøres som fx en wiki, en video eller egne tidslinjer, der fx kan skabes med Tiki-Toki.

  Ved at kombinere historiske og digitale færdigheder bliver eleverne desuden mere bevidste brugere af nettets mange informationer, der, som alle kilder, skal bruges kritisk og med omtanke. Derudover får de en styrket forståelse af, at alle de udlægninger af historien, de møder på tryk, på film eller på nettet, er fortolkninger af de originale kilder. Og de øver sig i selv at undersøge kilderne, reflektere over indhold og udsagn og bruge denne viden til skabe fortolkninger af historien, fortolkninger, der kan deles med andre.

  Vi håber, at forslagene kan gøre eleverne endnu mere bevidste om, at det er mennesker, der skaber og tolker historien – og hvor spændende det er at gå på opdagelse i de originale kilder.

  Skriv gerne til os og fortæl, hvordan I har anvendt materialet: skoletjeneste@sa.dk