Lærervejledning – Tidslinjen ‘Flygtninge, indvandrere og udvandrere’

Her kan du læse, hvordan tidslinjen om 'Flygtninge, indvandrere og udvandrere 1700-2015' opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge tidslinjen i din undervisning.

Tidslinjen ‘Flygtninge, indvandrere og udvandrere’ giver konkrete, historiske eksempler på ind- og udvandring, som kan lede til en forståelse af, hvordan holdninger til fremmedheden ændrer sig gennem historien, afhængig af hvad og hvem der definerer det fremmede. I det autentiske kildemateriale finder eleverne eksempler på kulturmøder og får mulighed for at perspektivere nutidens flygtninge- og indvandrerdebat.

• Autentiske kilder

  Tidslinjen ”Flygtninge, indvandrere og udvandrere – 1700-2015” retter sig mod udskolingen. Den rummer originale, autentiske kilder, der sætter en aktuel debat i et historisk perspektiv og spejler flygtninge og indvandrere i Danmark i den danske udvandring til USA omkring 1900.

  Tidslinjen har tre spor:

  • Ønsket eller uønsket i Danmark – der handler om, hvorvidt forskellige grupper af flygtninge eller indvandrere til Danmark gennem tiden er blevet hilst velkomne eller ej – og af hvem
  • Fremmed i Danmark: Jøderne – der handler om indvandringen af jøder til Danmark gennem de sidste to hundrede år, med udblik til forholdene i Europa og Mellemøsten
  • Den danske udvandring til USA – der handler masseudvandringsperioden i Danmark, hvor det var danskere, der skulle finde sig til rette i et fremmed land Herigennem gives eleverne nogle konkrete, historiske eksempler på immigration, som kan lede til en forståelse af, hvordan holdninger og juridiske praksisser angående indvandring og udvandring ændrer sig gennem historien – hvilket kan føre til mere nuancerede perspektiver på flygtninge- og indvandrerdebatten i nutidens Danmark.

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen?

  Arbejdet med tidslinjen berører alle folkeskolefagets tre kompetenceområder: kronologi og sammenhæng, kildearbejde og historiebrug.

  Kronologi og sammenhæng
  At tidslinjen er tematisk gør, at den nøjes med at fokusere på en snæver dimension af historien, nemlig indvandring og udvandring. Dette i sig selv er en udfordring til en traditionel periodisering i historie, som elever i udskolingen netop skal forholde sig refleksivt til, eftersom bruddene i tidslinjen bestemmes af temaet og ikke af
  traditionen. Dette snævre fokus gør det muligt for eleverne til gengæld at få overblik over et meget bredt tidsspand. At erhverve sig en form for overblik over en lang tidsperiode kan være givende for elevernes øvrige arbejde i historiefaget – og det gør det fleksibelt for læreren at koble til andre emner og temaer indenfor perioden 1700-2015.

  Det er oplagt at koble til hvordan strukturelle ændringer i samfundet, som klassen ellers har arbejdet med (fx stemmeret, krise og krig, styreform, religion, erhvervsstruktur og økonomiske konjunkturer) kan have spillet ind på
  bevægelserne i indvandring og udvandring. Samtidig er der med lige netop dette tema en helt oplagt hjælp til at forstå sammenhænge mellem Danmarks historie og resten af verdens historie – og til at se mere specifikt på hvordan resten af verden påvirker Danmark og vice versa.

  Kildearbejde
  Kildearbejde er selve kernen i læremidlet. Gennem arbejdsspørgsmål til kilderne udfordres eleverne til at tolke originale kilder og begrunde deres vurderinger af kildematerialet, med brug af fagbegreber og kildebegreber. Tidslinjen ”Flygtninge, indvandrere og udvandrere – 1700-2015” rummer flere forskellige kildetyper: folketællinger, breve, dagbøger, henstillinger fra offentlige myndigheder – og giver derfor eleverne fornemmelsen af det materiale, som er fundament for historisk viden generelt. Dette giver rig mulighed for at arbejde solidt med kildearbejde, som
  det foreskrives i Fælles Mål. Hvis eleverne mangler kildekritiske færdigheder, har Rigsarkivet lavet en manual: Den lille Guldbog, som indfører eleverne i kildekritikkens grundværktøjer. Arbejdet med tidslinjerne kan evt.
  begynde med, at eleverne læser Den lille Guldbog, eller de kan slå op i den
  løbende. Se Den lille guldbog om kildekritik her

  Historiebrug
  Det overordnede sigte i dette kompetenceområde for udskolingen er, at eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. I arbejdsspørgsmålene til tidslinjen perspektiveres netop dette gennem det snævre fokus på indvandring og udvandring, som er et ganske genkendeligt og højaktuelt emne i elevernes nutid.

  I tidslinjens forord gøres opmærksom på to væsentlige fagbegreber i relation til temaet: push/pull-forklaringer på immigration og begrebet kultur. Eleverne støttes i at bruge disse begreber analytisk gennem alle tidslinjens nedslag, og de støttes i at arbejde med paralleller, der kan drages mellem fortidens problemstillinger vedrørende indvandring og nutidens. Samtidig søger arbejdsspørgsmålene at vise det fremmede – hvordan opfattelser og praksisser har været anderledes tidligere, og hvordan holdninger og praksisser til indvandring i dag ikke er naturgivne.

  Eleverne kommer endvidere til at forholde sig til det højabstrakte spørgsmål om, hvorvidt paralleller overhovedet kan drages mellem fortid og nutid – og hvordan det (hvis ja) bør gøres. Herunder hvilken rolle begreber som historiebrug og historieforfalskning spiller. Disse begreber, samt fagbegreberne push/pull og kultur, vil forhåbentlig kunne bruges analytisk af eleverne i nutidens debatter om indvandring også. Tidslinjens rige brug af historiske scenarier og historiske fortællinger, er en anden central dimension af kompetenceområdet historiebrug.

  Kanonpunkt
  Kanonpunktet Jødeaktionen 1943 er et af de 11 nedslag på sporet Fremmed i Danmark: Jøderne.

• Arbejdsspørgsmål

  Der er lavet spørgsmål til kilderne, som harmonerer med Fælles Mål, idet der lægges op til analyse og vurdering af historiske sammenhænge og problemstillinger – og sammenhængsforståelse i samspil med det kronologiske
  overblik.

  Arbejdsspørgsmålene opererer på forskellige taksonomiske niveauer, så der veksles mellem redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål. Der kan derfor arbejdes differentieret med enkelte eller alle spørgsmål.

• Supplerende materiale

  Tidslinjen giver mulighed for at arbejde med de originale kilder, men bør suppleres med andre materialer, fx historiebøger.

• Skab egne fortolkninger af historien

  Til supplering af arbejdsspørgsmålene vil Rigsarkivet opfordre til at benytte muligheden for at remediere kilderne og deres indhold og dermed skabe en egen fortolkning af historien. Herved træner eleverne deres færdigheder i at formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Dette kan gøres som fx en wiki, en video eller egne tidslinjer, der fx kan skabes med Tiki-Toki.

  Ved at kombinere historiske og digitale færdigheder bliver eleverne mere bevidste brugere af nettets mange informationer, der, som alle kilder, skal bruges kritisk og med omtanke. Derudover får de en styrket forståelse af, at alle de udlægninger af historien, de møder på tryk, på film eller på nettet, er fortolkninger af de originale
  kilder. Og de øver sig i selv at undersøge kilderne, reflektere over indhold og udsagn og bruge denne viden til skabe fortolkninger af historien. Fortolkninger, der kan deles med andre.

  Vi håber, at forslagene kan gøre eleverne endnu mere bevidste om, at det er mennesker, der skaber og tolker historien – og om, hvor spændende det er at gå på opdagelse i de originale kilder.

  Skriv gerne til os og fortæl, hvordan I har anvendt materialet: skoletjeneste@sa.dk