Lærervejledning – Tidslinjen ‘Invasionen 9. april’

Her kan du læse, hvordan invasionen 9. april opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge tidslinjen i din undervisning.

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen?

  Eftersom omdrejningspunktet for tidslinjen er kildearbejde, er den et oplagt sted at kvalificere dette kompetenceområde i historiefagets fælles mål. Eleverne trænes i at læse, analysere og vurdere forskelligartede kilder og være opmærksom på ophav, troværdighed og tendens. Der arbejdes med kompetenceområdet historiebrug gennem fokus på, hvordan senere tider måske kan have en tendens til at forandre historien, ligesom det dramatiske time-for-time perspektiv kvalificerer elevernes scenariekompetence i forhold til, hvordan samtidige aktørers handlinger er farvet af handlerum og fremtidsforventninger.

  Endelig vil det styrkede indblik i de faktiske begivenheder under besættelsen af Danmark, som tidslinjen bibringer, fungere som et grundlag for perspektiveringer til kanonpunktet augustoprør og jødeaktion.

• Arbejdet med kilderne

  I indledningen præsenteres et overordnet undersøgelsesspørgsmål: Hvad skete der den 9. april 1940? Undersøgelsesspørgsmålet uddybes af underspørgsmål om, hvordan invasionen foregik, hvordan danskerne oplevede dagen og hvilke informationer, der kom ud og hvordan. Gennem kilderne møder vi en række personer, der oplevede forskellige aspekter af invasionen: Soldaterne, der kæmpede og døde. Politikerne, der måtte træffe beslutningerne. Og de civile, der fik ændret deres liv, som de kendte det.

  Det overordnede spørgsmål kan besvares ved at arbejde med de efterfølgende kilder og arbejdsspørgsmål. Brug fx en tidslinje i Tiki-Toki eller et dokument til at samle spørgsmål og svar, så eleverne enten alene, gruppevis eller samlet skaber sig en oversigt over deres viden om emnet.

  Arbejdsspørgsmålene til kilderne harmonerer med de faglige mål for historiefaget og der lægges op til analyse og vurdering af historiske sammenhænge og problemstillinger – og sammenhængsforståelse i samspil med det kronologiske overblik. Eleverne får redskaber til at vurdere og forholde sig metodisk-kritisk til historisk materiale og brug af historien.

  Arbejdsspørgsmålene opererer på forskellige taksonomiske niveauer, så der veksles mellem redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål. Der kan bl.a. på denne måde arbejdes differentieret med enkelte eller alle spørgsmål.

• Kilder og kildekritik

  Tidslinjen indeholder flere forskellige kildetyper og giver mulighed for et grundigt, kildekritisk arbejde med analysen af kilderne, der med fordel kan suppleres med fortolkninger af tiden og dermed til historiefortolkningen og historiebrugen.

  Som en hjælp til arbejdet med kildekritik har Rigsarkivet udarbejdet Den lille Guldbog om grundbegreber og værktøjer inden for kildekritikken. Se Den lille guldbog om kildekritik her.

• Perspektiverende arbejdsmetoder

  Tidslinjerne giver mulighed for forskellige typer af historiefaglig perspektivering, fx gennem et eller flere af nedenstående spørgsmål, der kan arbejdes med på klassen:

  • Hvad får de kilder, som findes i forløbet ”Invasionen den 9.april” dem til at undre sig over? Hvilke andre kilder kan der mon eksistere, som de ikke har adgang til i dette forløb? Hvilke kilder kan være gået helt tabt for eftertiden? Og hvad kunne mundtlige, ikke-nedskrevne fortællinger fra danske mænd, kvinder og børn eller fra tyske soldater have bidraget med?
  • Sammenlign fx forskellige aktører den 9.april. Beskriv og vurdér deres rolle. Hvilke handlinger og beslutninger var de en del af eller ansvarlige for? Brug analysen til at brede spørgsmålet om menneskers rolle i historien ud.
  • Lav en samlet vurdering af kildematerialet. Hvordan har du brugt kilderne? Og hvilke har du brugt? Hvorfor netop dem? Hvad har du kunnet finde ud af? Hvilke oplysninger har du fundet andre steder for at kunne lave din egen fortolkning? Hvilke typer materialer er det? Er det historiebøger eller leksikon eller har du fundet andre kilder som avisartikler, billeder, tekster, der stammer fra perioden?
  • Du kan nu lave din egen fortolkning af historien og svare på det overordnede spørgsmål: Hvad skete der den 9.april 1940? Brug de informationer du har fundet i kilderne – og brug også dine egne tolkninger. Vælg hvilket medie du vil bruge: Skal det være en tidslinje, en tegneserie eller en video. Overvej, hvilken målgruppe, du vil lave din fortælling til – hvilken type fortælling virker bedst, tror du?

• Supplerende materiale

  Tidslinjen giver mulighed for at arbejde med de originale kilder, men bør suppleres med andre materialer, fx historiebøger. Inspiration og baggrundsviden kan bl.a. hentes hos danmarkshistorien.dk

  Filmen ‘9. april’ giver et godt billede af tiden og soldaternes oplevelser. Det er en fortolkning, men den er stort set tro overfor kampene i det sønderjyske. Det er en god måde at få indblik i soldaterne som de unge mennesker, de også var.

• Skab egne fortolkninger af historien

  Til supplering af arbejdsspørgsmålene vil Rigsarkivet opfordre til at benytte muligheden for at remediere kilderne og deres indhold og dermed skabe en egen fortolkning af historien. Herved træner eleverne deres færdigheder i at formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Dette kan gøres som fx en wiki, en video eller egne tidslinjer, der fx kan skabes med Tiki-Toki. Et emne kan være soldaterne eller civilbefolkningens oplevelser på invasionsdagen, brug fx nedslagene om Ove Trydes dagbog. Alle billeder på tidslinjen må bruges frit, hvis
  Rigsarkivet eller anden fotograf krediteres.

  Ved at kombinere historiske og digitale færdigheder bliver eleverne desuden mere bevidste brugere af nettets mange informationer, der, som alle kilder, skal bruges kritisk og med omtanke. Derudover får de en styrket forståelse af, at alle de udlægninger af historien, de møder på tryk, på film eller på nettet, er fortolkninger af de originale kilder. Og de øver sig i selv at undersøge kilderne, reflektere over indhold og udsagn og bruge denne viden til skabe fortolkninger af historien, fortolkninger, der kan deles med andre.

  Vi håber, at forslagene kan gøre eleverne endnu mere bevidste om, at det er mennesker der skaber og tolker historien – og hvor spændende det er at gå på opdagelse i de originale kilder.

  Skriv gerne til os og fortæl, hvordan I har anvendt materialet: skoletjeneste@sa.dk