Genforeningen 1920 – kildepakke

Rigsarkivets kildepakke ”Genforeningen 1920” handler om Sønderjyllands forening med Danmark efter 56 år under tysk styre. Den bringer en række centrale kilder til Genforeningens historie fra Statsministeriet og Udenrigsministeriet og private arkiver.

• Mere om temaet

  Efter folkeafstemninger den 10. februar og den 14. marts 1920 blev der draget en ny dansk-tysk grænse. I sommeren 1920 blev Sønderjyllands genforening med Danmark gennemført og højtideligt markeret ved Christian X’s ridt over grænsen og folkefesten på Dybbøl. Siden har grænsen under skiftende vilkår ligget fast og udgjort et stabilt udgangspunkt for forholdet mellem dansk og tysk.

  Størst betydning fik Genforeningen for den majoritet af sønderjyder, som siden 1864 trods preussisk undertrykkelse af deres danske nationalitet og fire års krig havde holdt fast i deres danske identitet. For den tysksindede minoritet betød Genforeningen derimod begyndelsen på en tilværelse som nationalt mindretal. Den dansksindede minoritet syd for grænsen gik samme vej.

  For Danmark betød Genforeningen, at den længe efterstræbte nationalstat kunne etableres. Næsten alle danskere boede nu inden for rigets grænser, og næsten alle, som boede her, var danskere – bortset fra tyskere i Sønderjylland. Vejen lå dermed åben for realiseringen af 1800-tallets drøm om en national enhedsstat. Det krævede, at sønderjyderne blev fuldt ud integreret i Danmark.

• Udvælgelse af kilderne

  Udvælgelse af kilderne

  Denne kildepakke søger for det første at belyse Genforeningen som en udenrigspolitisk udfordring for Danmark. Derfor bringes Udenrigsministeriets akter om Genforeningen fra arkivserien Gruppeordnede sager 1909-1945, hvor gruppe 7 omhandler det slesvigske spørgsmål. Her vil man finde akter blandt andet om rejsningen af grænsespørgsmålet i efteråret 1918, om det slesvigske spørgsmål på fredskonferencen, om forholdet til Den internationale Kommission, afstemningerne, fastsættelsen af den nye grænse og overdragelsen af det sønderjyske lområde og suveræniteten over det til Danmark.

  For det andet belyser kildepakken de forberedelser, som fandt sted i den danske centraladministration til Sønderjyllands kommende indlemmelse, og bestræbelserne for at integrere Sønderjylland som en fuldgyldig dansk landsdel med et minimum af overgangs- og særordninger. Disse overvejelser fandt især sted i det såkaldte Kriegerudvalg, som blev nedsat i december 1918 bestående af kabinetssekretær A. Krieger som formand og by- og herredsfuldmægtig Martin Hammerich som sekretær. Udvalget skulle virke tæt sammen med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig nedsatte udvalg til forberedelse af Genforeningen. Udvalgets officielle navn var Det Sønderjyske Udvalg. Det hørte under Statsministeriet. Det virkede indtil oprettelsen af Det midlertidige Ministerium for sønderjyske Anliggender i juni 1919. Udvalgets arkiv består af journal med tilhørende register og journalsager.

  Udvalgets forhandlingsprotokol befinder sig i Martin Hammerichs (1883-1940) privatarkiv. Hammerich blev siden kontorchef i Det midlertidige Ministerium 1919-20. Fra hans arkiv er fra arkivserien Materiale vedr. Sønderjylland og dansk-tyske forhold medtaget en pakke med titlen Kammerherre Kriegers udvalg vedrørende Slesvigs genforening med Danmark 1918-19 samt Hammerichs øvrige sager om Genforeningen.

  Der er her blot tale om et udvalg af kilder om Genforeningen i 1920. Og foruden utrykte kilder findes også en del trykte: Franz von Jessens Haandbog i det slesvigske Spørgsmaals Historie 1900-37, bind II: 1918-20, København 1938 rummer et bredt, kronologisk ordnet udsnit. Fr. le Sage de Fontenays Det slesvigske Spørgsmaals diplomatiske Historie 1914-20, København 1921, udgivet af Udenrigsministeriet, har særlig fokus på de internationale relationer. Vilhelm la Cours tidsskrift Grænsevagten, som udkom fra efteråret 1918, gengiver også talrige kilder, ikke mindst taler.