Spring til indhold

Under opbygning – Ostindisk Kompagni 1620-1730

[LILLE MANCHETTEKST DER OPSUMMERER SIDENS INDHOLD fx] I kildepakken om Danmark-Norges kolonier i Indien 1620-1845 finder du kilder, der belyser handelen med Sydøstasien.

[INDSÆT EN LILLE INTROTEKST]

Tranquebar og Serampore
Tranquebar er i dag en fredelig by med ca. 23.000 indbyggere beliggende på Coromandelkysten på Indiens sydøstlige kyst i det nuværende Tamil Nadu. Fra 1620-1845 var byen hovedsæde for kommandanten/guvernøren over de dansk-norske kolonier i Indien, samt for skiftende handelsstationer (kaldet loger eller faktorier) og adjungerede lokale købmænd (kaldet factorer). Handelen strakte sig fra i vest Mocca i Yemen over Persien til i øst Canton i Kina, Manilla i det nuværende Philippinerne samt øerne i det nuværende Indonesien. Det var et enormt handelsområde, men handlen var dog primært fokuseret omkring Den Bengalske Bugt, Det Sydkinesiske Hav og Javahavet.

Tranquebar blev Danmark-Norges første tropiske koloni, og fungerede væsentlig anderledes end de senere afrikanske og vestindiske kolonier. Først og fremmest var kolonien i Tranquebar ikke en besiddelse, der skulle årligt betales en tribut til kongen (nayaka’en) af Thanjavur, og kolonien eksisterede helt på indernes betingelser. Der var ikke mange produkter fra Europa, som kunne sælges i Indien, men de store mængder sølv og guld, som Portugal og Spanien hentede i Sydamerika blev en attraktiv valuta, som kunne købe de eftertragtede indiske varer og senere de endnu mere populære kinesiske varer.
1755 blev der etableret en fast koloni i Serampore i Bengalen, som efterhånden fik større økonomisk betydning end Tranquebar, selv om Tranquebar forblev guvernørens residens.

Det ville nok være mere passende at kalde Tranquebar og Serampore for handelsstationer end kolonier, men betegnelsen koloni har slået sig fast.

Tranquebar blev i et vist omfang benyttet til slavehandel, ofte som transportør for lokale slavehandelere. Omfanget af slavehandelen er ikke kendt, men det var slet ikke i et omfang som slavehandelen fra Afrika til De Vestindiske Øer.

Grundlæggelsen
Som ung konge så Christian 4., hvorledes Portugal, Holland og England havde etableret kolonier i Sydøstasien, og hvorledes de profitterede på denne handel. På opfordring fra hollændere fik han samlet kapital og etableret det første Ostindiske Kompagni i 1616, og den første ekspedition blev sendt afsted i to omgange i hhv. august og november 1618. Det oprindelige mål var at få etableret en koloni i Ceylon, men det viste sig ikke profitabelt. I stedet lykkedes det ekspeditionen at få kontakt til Nayaka Ragunatha i Thanjavur. Efter forhandlinger blev der i 1620 indgået aftale om etablering af en koloni i byen Tranquebar, og nayaka’en tilbød oven i købet hjælp til at bygge den stadig eksisterende fæstning Dansborg.

+ Åben alle- Luk alle
  • Mere om temaet

    [INDSÆT MERE TEKST OM TEMAET]

    Styrelsen fra København
    Kolonierne i Asien blev styret fra hovedkontor i København. Direktørerne udsendte skibe med kapital og udførlige skriftlige instrukser, som ved ankomsten til Tranquebar blev overdraget den lokale ledelse, der bestod af kommandanten/guvernøren samt 3-5 købmænd, der udgjorde ”det secrete råd”. Den øverste leder af kolonien i Tranquebar blev fra 1620 benævnt kommandant, men det blev fra 1738 ændret, eller snarere opgraderet, til guvernør.

    Den lokale ledelse
    Kommandanten/guvernøren havde et udstrakt lokalt selvstyre, for turen fra København til Tranquebar eller retur tog 9-10 måneder på havet syd om Afrika, så der gik 2 år, før der kom svar på breve begge veje. Kommandanten/guvernøren og det secrete råd havde en omfattende forpligtelse til at rapportere skriftligt til hovedkontoret i København. Omvendt blandede hovedkontoret sig generelt kun i overordnede forhold om økonomi og sikkerhed, herunder om fx større investeringer, skibe, ansættelser, løn, større straffesager, formodninger om økonomisk svindel, forhold om religionsudøvelse, overordnede diplomatiske forhold og selvfølgelig angivelse af, hvilke varer der skulle indkøbes i Indien, fordi de gav den største profit ved salg i Danmark-Norge. De mest omsatte varer var krydderier og stof af forskellig slags, men også fx salpeter, kandis, ædelsten og tropisk træ.

    Skibe og havne
    Kompagniets hovedhavne i Danmark-Norge var København og Bergen, og under Store Nordiske Krig var Bergen særlig vigtig. På turen til og fra Indien blev der lagt til land flere steder for at købe friske forsyninger. Hyppige fourageringsstæder var De Kanariske Øer, Skt. Helena og Kapstaden. I Tranquebar var der ikke en havn, så de store skibe måtte ankre op på reden ud for fæstningen Dansborg, og derfra kunne varer transporteres til og fra land i lavbundede sellinger over brændingen ved strandbredden.

    Kulturmøder
    Fra Tranquebar udgik den lokale ledelse af alle kommercielle aktiviteter og diplomatiske forhold til mange sydøstasiatiske riger, herskere, embedsmænd, købmænd og andre europæiske (portugisiske, engelske, hollandske og franske) kolonier i Indien og Sydøstasien. Tusindvis af danskere og nordmænd ankom til Tranquebar i kortere eller længere perioder, i de 225 år kolonien eksisterede. De blev kastet ind i kulturmøder med myriader af sprog og dialekter, sæder og skikke samt en række religioner, som altsammen var meget fremmedartet for europæerne.

    Missionen
    Helt fra etableringen af Tranquebar i 1620 var det kompagniets ideal ikke at blande sig i indernes interne forhold. Og Zionskirken i Tranquebar var kun oprettet til kompagniets ansatte. Men Frederik IV besluttede i 1704 at oprette en protestantisk mission og udsendte to tyske missionærer Bartholomäus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau. De ankom til Tranquebar i 1706 og opstartede derved verdens første protestantiske mission. Ziegenbalg fik lært tamil og oversatte som den første Biblen til tamil. Han fik døbt en del indere og oprettede en skole. Han indviede også Jerusalemskirken, som stadig findes i Tranquebar. Missionen blev en fast del af Tranquebar også efter salget i 1845.

  • Udvælgelse af kilderne

    [INDSÆT TEKST DER FORTÆLLER BEGRUNDELSEN FOR, HVORFOR DISSE KILDER ER UDVALGT]

    Kilderne i denne kildepakker er valgt …