Industrialiseringen

Industrialiseringen har påvirket udviklingen i hele det danske samfund. Fra midten af 1800-tallet startede den udvikling, der omformede Danmark fra et traditionelt, teknisk tilbagestående landbrugsland til et af verdens rigeste og mest moderne samfund.

Industrien blev mere og mere dominerende i landbrugslandet Danmark. Arbejdere i industrien udgjorde en stadig stigende andel af arbejdsstyrken og industriens produkter udgjorde en stigende andel af den samlede værdi, der blev skabt i samfundet. Nye opfindelser skabte fremskridtstro og optimisme – i hvert fald indtil 1. Verdenskrigs udbrud i 1914.

• Industrialisering på godt og ondt

  Forudsætningen for det moderne samfund?

  Industrialiseringen kendetegnes ved hurtige teknologiske fremskridt, udvikling og produktivitet. Nogle historikere anser industrialiseringen som baggrunden for den udvikling, der førte til stærk befolkningsvækst, økonomisk fremgang, bedre levevilkår, lavere dødelighed og et moderne demokrati. Omkring år 1900 var industrien i Danmark stadig under udvikling. Men de nye ideer slogedes med de gamle om deres plads i samfundet. For nogle gav de teknologiske fremskridt, som allerede var kommet med industrialiseringen, plads til optimisme. Det gjaldt især en helt ny klasse i samfundet – industriens mænd.

  Hvad er industri?

  Hvis vi skal prøve at indkredse, hvad der traditionelt forstås ved industri, så er det tale om:

  • en fremstillingsvirksomhed med 6 ansatte eller derover
  • anvender maskiner, der benytter mekanisk kraft
  • produktionen foregår på en fabrik
  • masseproduktion

  Industriens vækst

  Fra begyndelsen til midten af 1900-tallet skete der en kraftig vækst i antallet af arbejdere i den danske industri. Fra godt 90.000 ved århundredets begyndelse til 300.000 i 1950. Selve landets befolkning blev i samme perioden knap fordoblet.

  Samtidig blev værdien af industriproduktionen i samme periode mere end syvdoblet.

  Bagsiden af medaljen

  Men industrialiseringen medførte ikke kun goder til den danske befolkning. Anvendelse af maskiner og mekanisk kraft førte til en markant større risiko for arbejdsskader. Tilbage i 1873 kom den første egentlige arbejderbeskyttelseslov. Med loven blev der indført et tilsyn med børn og unges arbejde på fabrikker. I de kommende årtier blev lovgivningen gradvist udvidet. Fra 1889 blev samtlige virksomheder, der anvendte mekanisk drivkraft inddraget, og fra 1902 kom loven til at gælde for alle virksomheder med mere end 5 arbejdere.

  Problemer med forurening viste sig også tidligt. Forurening af vandet i forbindelse med kemisk industri samt kulrøgen fra rygende fabriksskorstene og el-værker skabte forureningsproblemer i København, de større købstæder og hvor industrien ellers befandt sig. Men de problemer blev langt op i 1900-tallet opfattet som lokale og ikke som et generelt samfundsproblem.

• Elektricitetens århundrede

  Omkring år 1900 var el stadig kun for de få, uanset om det gjaldt belysning, transport eller kraft til håndværk og industri. Men opstartstiden var dog ved at være omme. Industrialiseringen i 1900-tallet bar præg af introduktionen af ny teknologi – ofte baseret på anvendelsen af elektricitet.

  De første offentlige el-værker

  Fra begyndelsen af 1890’erne var de første danske elværker blevet oprettet. Disse værker var forpligtede til at levere strøm til de husstande og virksomheden som tilsluttede sig nettet. I samtiden gik de under betegnelsen ’Lysstationer’ da det især var til belysning, den beskedne el produktion blev anvendt. Det skete i hård konkurrence med gasværkerne, hvis anlæggelse går tilbage til midten af 1800-tallet.

  Fra 1905 og til 1920 skete der er markant opsving i antallet af elværker, og man begyndte at bruge elektriciteten til flere forskellige ting. I 1915 var forbruget af el til maskindrift til håndværk, industri og transport større end forbruget til lys. I perioden frem til 1940 accelererede udviklingen yderligere. Fra 1920 til 1940 blev produktionen af el femdoblet. I 1939 havde omkring 98 % af bybefolkningen el, mens procenten for landdistrikterne lå på 75 %. El var nu ikke kun for de få og ikke blot til lys.

  Nye industrielle virksomheder og nye produkter

  Fra midten af 1890’erne gik det bedre for industrien – både i Danmark og internationalt – end i de foregående årtier, og man oplevede økonomisk vækst. Medvirkende til denne vækst var oprettelsen af virksomheder inden for den elektrotekniske industri, som kunne afsætte deres produkter til en befolkning der både voksede i antal men også i velstand.

  I Amerika grundlagde Thomas Alva Edison bl.a. General Electric, som var førende inden for den eksplosivt voksende elektronikindustri. Det danske svar på Edison var Thomas B. Thrige. I 1894 grundlagde han en virksomhed i Odense, som fremstillede el-motorer og cykler og senere også biler.

  Husholdningsmaskiner

  I de første årtier af 1900-tallet fik flere husstande elektriske apparater til brug i husholdningen, godt hjulpet af el-værkerne. Mange el-værker indførte en såkaldt husholdningstarif (en særlig pris for den private husholdning), der fremmede brugen af elektriske apparater som strygejern, støvsugere, køleskabe og vaskemaskiner.

  I begyndelsen af 1920’erne blev vaskemaskinerne forsynet med el-motor og fra 1930’erne blev der produceret maskiner der kunne opvarme vandet. Ligeledes i 1920’erne blev der produceret køleskabe, der var elektrisk drevet. En dansk støvsuger blev sat i produktion af Fisker&Nielsen i 1910 (Nilfisk). Det elektriske komfur lod dog vente lidt på sig. Ganske vist kom det første el-komfur i 1890’erne, men gaskomfuret beholdt sin førerposition langt op i 1900-tallet.

  Elektronik i hjemmene: Radioen

  Overordnet set var de nye produkter inden for elektronik i hjemmene et resultat af målrettede videnskabelige eksperimenter, som rækker tilbage til sidste halvdel af 1800-tallet. Opdagelsen af den elektromagnetiske stråling var her helt central.

  En ting er dog videnskabelige opdagelser. Noget andet er forretningsmæssig udnyttelse af disse opdagelser. Ser vi på radioen, så var det italieneren Guglielmo Marconi der demonstrerede teknikken bag i 1895, men det var danskerne Valdemar Poulsen og P.O. Pedersen, der i 1902 fremstillede en primitiv form for radio, der kunne udsende ubrudte elektromagnetiske bølger med en fast frekvens og derved tale og musik.

  I 1919 blev Radio Corporation of America (RCA) grundlagt af General Electricfor at fremme radiotransmission internationalt. I 1922 fulgte den første danske radiofoniudsendelse i Danmark. På forsøgsbasis blev Statsradiofonien oprettet i foråret 1925. Året efter blev ordningen gjort permanent. Staten tildelte sig hermed monopol på radiospredning i Danmark. Med regelmæssige udsendelser var grundlaget skabt for en indenlandsk radioproduktion og der skete en eksplosiv udbredelse af radioen. Især to danske virksomheder voksede sig store: Bang og Olufsen, som blev grundlagt i Struer i 1925, og Hede Nielsens fabrikker (senere Arena) i Horsens, som startede deres radioproduktion i 1928.

  Mens radioen i 1925 kun var for de få, så havde 80 % af alle danske husstande radio i 1940.

• Elektriske sporvogne

  I 1972 kørte den sidste danske sporvogn i remise – det vil sige en bygning med spor til opbevaring af lokomotiver, jernbanevogne eller sporvogne. For 100 år siden var der derimod fuld strøm på de danske sporvogne.

  Baggrunden

  Industrialiseringen var fra anden halvdel af 1800-tallet kraftig medvirkende til at fremme tilstrømningen af mennesker til byerne. Derved opstod der også et ønske om at gøre transporten i selve byen mere effektiv. I de større byer blev sporvognen set som en del af løsningen.

  I Salomonsens Leksikon fra 1918 dateres den moderne elektriske sporvognsdrift til 1880’ernes USA, og understreger at alle større byer verden over nu har sporvognsdrift. Artiklen understreger sporvognenes rolle ved at nævne, at der alene i Tyskland er ca. 3000 millioner passagerer om året.

  Sporvogne i Danmark

  I Danmark blev der oprettet elektriske sporveje i København, Frederiksberg, Gentofte, Århus og Odense. Forud for de elektrisk drevne sporvogne var der oprettet hestetrukne sporvogne. I perioden fra 1899 til 1915 kunne man se både hestetrukne og elektrisk drevne sporvogne i bybilledet. Det vigtigste transportmiddel for den almindelige arbejder var dog på det tidspunkt cyklen.

  Fra midten af 1920’erne blev sporvognsdriften udfordret af busser, som nu dukkede op i gadebilledet. Både almindelige busser og trolleybusser – busser drevet af elektricitet tilført via køreledninger. Det blev dog først med den stigende vækst i privatbilismen efter 1945, at sporvognene blev et problem i byrummet. Der blev kamp om pladsen på vejene. Sporvognene blev nedlagt i Odense i 1952, I Aarhus i 1971 og i København nedlagde man, som de sidste, sporvognene i 1972.

  Kommer sporvognene igen?

  I lande som USA, England, Frankrig, Spanien og Sverige er sporvejsdriften i 1980’erne og 1990’erne blev genindført. I Aarhus åbnede en letbane, en sporvognsvariant, i 2017 og i Odense bygger de en letbane med planlagt åbning i 2020. Sporvogne og varianter af disse synes således også at kunne indpasses i de krav, der stilles til moderne servicebyer, selvom de opstod for at kunne håndtere passagertrafik i store industribyer.

• Tekniske uddannelser

  Omkring år 1900 var der stærkt behov for nye tekniske kvalifikationer. Industrisamfundet buldrede frem og stillede stadig nye krav. De tekniske uddannelser havde allerede været stærkt medvirkende til at fremme industrialiseringen i landet, men der var behov for mere uddannelse.

  De højt uddannede teknikere

  Starter vi med de højtuddannede ingeniører, så havde det allerede siden 1829 været muligt at uddanne sig til civilingeniør på Danmarks Polytekniske Højskole – i dag Danmarks Tekniske Universitet. Adgangsbilletten var her en studentereksamen. Civilingeniørernes rolle i moderniseringen af landet, kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, men der var ikke mange af dem, og de arbejdede oftest som ledere i den offentlige sektor eller stod bag forskningen, som andre så senere kunne omsætte til praktiske fremskridt.

  Håndværkere og kommende teknikere

  Selve industrialiseringen øgede kravene til fagligt-tekniske uddannelser. Man havde nu brug for folk, der kunne arbejde med og servicere maskinerne. Tekniske skoler skød op overalt i landet fra midten af 1800-tallet. De gamle håndværkerlaug, der var en sammenslutning af folk inden for samme erhverv, havde tidligere reguleret antallet af håndværkere i de forskellige fag, men dette mønster blev gradvist brudt i løbet af første halvdel af 1800-tallet. Med Næringsloven af 1857 blev lavenes magt endelig brudt. De praktiske færdigheder havde lærlinge fået gennem århundreder, men hvad med de almene og mere teoretiske kundskaber? Der blev gjort spændende forsøg med søndagsskoler i begyndelsen af 1800-tallet, men det var de tekniske skoler, der for alvor løftede håndværkeruddannelsen.

  Tekniske skoler

  Landets ældste tekniske skole er Københavns Tekniske Skole, som har sine rødder i Det tekniske Institut. Dette institut var for samtlige håndværk og blev oprettet i 1843. Bag stiftelsen stod en række laugsmestre, og skolen blev drevet af Det tekniske Selskab.

  Undervisningen af lærlingene foregik om aftenen og om søndagen. Så kunne de stadig passe deres arbejde om dagen. Undervisningsplanen lød i 1845 således:

  • Geometrisk tegning
  • Ornament- og frihåndstegning
  • Konstruktionstegning i forskellige håndværksfag
  • Maskintegning
  • Dekorationsmaling i limfarve
  • Modellering af tømrerarbejder
  • Modellering i ler og pussering i voks
  • Gravering
  • Foredrag i matematik
  • Foredrag om urmagerkunsten
  • Foredrag om praktisk overslagsberegning for bygningshåndværkere
  • Foredrag om enkelte dele af fysikken
  • Det tekniske Selskab var en selvejende institution og finansierede virksomheden med statsbidrag, bidrag fra fonde, Haandværker-foreningen og enkelte laug.

  Teknikum

  Omkring år 1900 havde de tekniske skoler og håndværkerskolerne udviklet sig eksplosivt, både hvad angik antal af skoler såvel som indholdet af undervisningen. Det var blevet muligt at opnå en husbygnings- eller en maskinbygningseksamen, men der var ønsker om en mellemlang teknisk uddannelse. Der skulle bruges folk, der kunne matche industriens voksende krav for ledere og mellemledere.

  I 1905 så Odense Tekniske Skoles Maskinbygnings-Teknikum dagens lys. Her kunne håndværkere med svendebrev og praktisk erfaring videreuddanne sig. Forbilledet var det tyske teknikum i Mittweida. Mens den Polytekniske Læreanstalt i København var oprettet med inspiration fra især Frankrig og England, blev inspirationen til Teknikum hentet fra Tyskland. Et tegn på at det industrielle tyngdepunkt havde ændret sig mod Tyskland (og USA). Efter Odense fulgte Aarhus Elektroteknikum i 1915 og et Bygningsteknikum i Horsens i 1915, Københavns Elektroteknikum fra 1922, Helsingør Skibsbygningsteknikum fra 1933, Husbygningsteknikum i Aalborg fra 1935. Teknika havde fået hjemme i landets mest udprægede industribyer.

  I takt med, at industrisamfundet udviklede sig, blev der oprettet flere teknika, og fra 1962 blev teknikum udskilt fra de tekniske skoler og gjort til selvstændige skoler. I 1990’erne var det dog slut. Service – og informationssamfundet stillede nye krav til ingeniørerne. Teknikumuddannelsen blev erstattet af den boglige diplomingeniøruddannelse.

• Tekniske opfindelser

  Herunder kan du se en oversigt med en række markante udenlandske og danske begivenheder og opfindelser, der alle knytter sig til industraliseringen af Danmark, fra omkring år 1900.

  1882 Thomas Edison står for opførelsen af det første kraftværk i New York.

  1883 Wroblewski og Olszewski producerer for første gang flydende ilt. Charles Fritts laver de første solceller.

  1884 Elpære og elkraftværk.

  1885 Benz opfinder den benzindrevne bil. Eastman opfinder bokskameraet.

  1888 Den første danske bil, Hammelvognen, kører sin første tur.

  1889 Hollerith opfinder den første regnemaskine, som bruger hulkort. Aalborg Portland-cementfabrik åbner.

  1891 Danmarks første elektricitetsværk åbner i Odense.

  1892 Københavns første elektricitetsværk sættes i drift.

  1895 Guglielmo Marconi opfinder antennen og den trådløse telegraf. Wilhelm Röntgen tager det første røntgenbillede af sin hustrus hånd. Niels Finsen udfører behandlinger af hudtuberkulose med kulbuelys.

  1896 Marconi forøger rækkevidden af den trådløse telegraf til 1,6 km.

  1897 Marconi gennemfører den første trådløse besked mellem skib og land.

  1899 Marconi etablerer trådløs telegrafforbindelse mellem England og Frankrig.

  1901 Hubert Booth opfinder støvsugeren.

  1903 Wright brødrenes flyvemaskine holder sig i luften i 12 sekunder. Michael J. Owens opfinder metode til maskinfremstilling af flasker. Mary Anderson opfinder vinduesviskeren.

  1906 Lee Deforest opfinder triodeforstærkeren (elektronrør).

  1907 Leo Baekeland opfinder det første syntetiske plastprodukt: bakelit.

  1908 Henry Ford fremstiller Model T automobilet. Elmer A. Sperry opfinder gyrokompasset. Jacques E. Brandenberger opfinder cellofan. J. W. Geiger og W. Müller opfinder geigertælleren.

  1910 Georges Claude opfinder neonrøret.

  1911 Charles Franklin Kettering opfinder det elektriske tændingssystem til biler.

  1912 De La Mole patenterer kampvognen. B&W søsætter verdens første oceangående skib med dieselmotor.1913 Edison opfinder spillefilm med lydspor. Ford indfører samlebånd på sin fabrik.

  1916 Henry Brearly opfinder rustfrit stål.

  1917 Tyskland bruger som det første land flyvemaskiner til at bombe byer med.

  1919 Gassvejsning tages i brug.

  1922 Sir Frederick Grant Banting opfinder insulinbehandling. August Krogh sikrer sig retten til at fremstille insulin i Norden. Den første danske radioudsendelse finder sted.

  1923 Udvikling af difteritisvaccinen. Fremstilling af insulin til behandling af sukkersyge. Garrett A. Morgan opfinder trafiklyset.

  1925 Kastrup Lufthavn åbner.

  1926 Goddard affyrer den første raket med flydende brændstof.

  1927 Den første tv-udsendelse (England).

  1928 Sir Alexander Fleming opdager penicillinet. Jacob Schick opfinder den elektriske barbermaskine.

  1930 Frank Whittle og Dr. Hans von Ohain opfinder samtidigt jetmotoren.

  1931 Wallace Carothers udvikler nylon. Max Knott og Ernst Ruska opfinder elektronmikroskopet.

  1932 Edwin Herbert Land opfinder polaroidfoto.

  1933 Edwin Howard Armstrong opfinder FM-radio.

  1935 Robert Watson-Watt opfinder radar.

  1936 De første regelmæssige tv-udsendelser (England).

  1937 Chester F. Carlson opfinder fotokopimaskinen.

  1938 Ladislo Biro opfinder kuglepennen.

  1939 Den første tv-udsendelse i USA. Igor Sikorsky fremstiller den første helikopter.

  Kilder: Wikipedia, dr.dk/DK2/DeSkabteDanmark, Helge Holst (red.:) Opfindelsernes Bog bind 1-4, 1923-1926.