Gymnasiepakkerne

I to forløb om menneskerettigheder og ligestilling bruger eleverne deres historiefaglige værktøjer til at afdække to vigtige episoder i danmarkshistorien.

I Gymnasiepakkerne arbejder eleverne med de overordnede temaer demokrati, menneskerettigheder og ligestilling, mens de dykker ned i to skelsættende begivenheder i danmarkshistorien. Jens Nielsen var i 1892 den sidste dansker, som blev henrettet for forbrydelser begået i fredstid, og pakken Dødsstraf – og retten til liv rummer historiske kilder, der beskriver hans korte og dramatiske liv. Pakken Nielsine Nielsen – og retten til uddannelse indeholder materiale, der beskriver hvordan Nielsine Nielsen tilkæmpede sig retten til at tage en uddannelse og i 1885 blev uddannet læge som den første danske kvinde i historien. Eleverne arbejder selv direkte med de historiske kilder, der dokumenterer begivenhederne. Både med en digital version af den autentiske kilde og en letlæselige, transskriberet version.

Eleverne arbejder i praksis med den historiefaglige proces, herunder indsamling og strukturering af kildemateriale, samt kildekritisk analyse, fortolkning og vurdering, der munder ud i den dokumenterede, historiske fremstilling. Hver pakke indeholder forslag til undervisningsforløb, lektionsplaner og supplerende litteratur, som er udarbejdet i samarbejde med erfarne gymnasielærere.

Materialet er gratis

Alle øvelser

Dødsstraf – og retten til liv

Kildesættet om dødsstraf tager afsæt i Jens Nielsens korte og dramatiske liv. Jens Nielsen blev, som knap 30-årig, henrettet den 8. november 1892. Det var danmarkshistoriens sidste henrettelse for forbrydelser begået i fredstid. Læs mere

På baggrund af de originale kilder skal du udrede baggrunden for og forløbet frem til Jens Nielsens henrettelse. Hvad var det i hans historie og i hans handlinger, der gjorde, at det lige netop var ham, som retssystemet mente skulle dømmes til døden?

Nielsine Nielsen – og retten til uddannelse

Kildesættet om retten til uddannelse beskriver Nielsine Nielsens lange vej til en medicinsk kandidatgrad på Københavns Universitet. Allerede optagelsen på universitetet krævede en særlig indsats af hende som kvinde. Læs mere

Nielsine Nielsen skrev i januar 1874 og spurgte Kirke- og Undervisningsministeriet, om der var noget i vejen for, at hun kunne aflægge studentereksamen med henblik på optagelse på det medicinske fakultet. At gå op til eksamen forudsatte nemlig, at studentereksamenen blev brugt på en akademisk uddannelse. Da endnu ingen kvinder havde haft deres gang på et dansk universitet, var der derfor heller ingen kvindelige studenter.