Spring til indhold

Kildepakkerne

Kildepakkerne er den oplagte indgang til Rigsarkivets store samling af dokumenter. Arkivalierne er digitaliseret og organiseret efter tema, så de er lige til at bruge i opgaven eller i undervisningen.

Kildepakkerne rummer en række kilder fra Rigsarkivets samlinger, som er digitaliseret og organiseret, så de er nemme at finde frem og bruge i undervisning, opgaver, specialer eller forskning. Hver kildepakke repræsenterer et tema i danmarkshistorien og samler en række relevante kilder, der er udvalgt i samarbejde med eksperter inden for faget. For at lette vejen mod den selvstændige, historiefaglige undersøgelse indeholder pakkerne også vejledningstekster og oversigter over, hvad kilderne behandler. Ellers står meget af materialet helt uberørt, og der er rig mulighed for at grave nye og banebrydende ting frem.

Materialet er gratis

Alle kildepakker

Intropakken

Har du brug for en introduktion til arbejdet med originale arkivalier? Løs de konkrete opgaver i Intropakkens opgavesæt og bliv klædt på til at arbejde selvstændigt med arkivalierne. Læs mere

Intropakken giver dig mulighed for at komme omkring mange forskellige arkivalietyper fra forskellige århundreder og forskellige myndighedstyper.

Undervejs er der en række opgaver, som du kan løse. Når du har løst opgaverne, er du blevet mange værdifulde erfaringer rigere. Selv om du stadig vil komme ud for overraskelser i arkivaliernes forunderlige verden, vil du være langt bedre forberedt til at kaste dig ud i selvstændige projekter.

Socialhistorie og lokalhistorie omkring 1800

Tiden omkring år 1800 var en brydningstid i det danske samfund. I kildepakken finder du kildemateriale, der kan belyse forandringernes gennemslagskraft helt ned på det lokale og individuelle plan. Læs mere

Landboreformperioden bød på dramatiske ændringer i levevilkårene for den danske befolkning. Landboreformerne selv ændrede bondealmuens juridiske, sociale og økonomiske stilling – enten direkte eller indirekte. Og i samme periode skete en voldsom befolkningsstigning, som gjorde kampen om levebrødet mere intens.

Fængsel og straf

Samfundets straffemetoder over for lovovertrædere og kriminelle er skiftet gennem tiden. Kildepakken giver et bredt billede af fængslerne i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, af de indsatte fanger og af de tanker, der lå bag straffemetoderne. Læs mere

I middelalderen var bødestraffen den mest udbredte form, efterfulgt af de korporlige straffe med dødsstraf, afhugning af hænder, fingre, ører eller næser, samt piskning, brændemærkning og gabestok. Fængselsstraffe blev kun anvendt, hvis en lovovertræder ikke kunne betale sin bøde eller som varetægtsfængsel.

Forsvar for demokrati i mellemkrigstiden

I 1920’erne og 1930’erne stod demokratier for fald i Europa. Også i Danmark gik såvel højre- som venstrefløj til kamp for andre løsninger end den demokratiske. I kildepakken finder du blandt andet materiale om myndighedernes modsvar. Læs mere

Diktaturer vandt indpas i Europa i mellemkrigstiden, som perioden siden blev kaldt. I Rusland blev zaren styrtet og kommunismen indført. I Italien tog den fascistiske Mussolini magten, og i Tyskland vandt nazismen frem med Hitler i spidsen.

Dansk byhistorie 1750-1950

I kildepakken om dansk byhistorie finder du kilder, der belyser denne udvikling – med fokus på blandt andet byudvikling, urbanisering, industrialisering, kulturel udveksling, sociale forhold og foreningsliv. Læs mere

Frem til midten af 1800-tallet boede kun omtrent 20% af landets befolkning i byer – fordelt med den ene halvdel i hovedstaden København og den anden i provinsens købstæder. I de følgende årtier skete der imidlertid en klar forskydning mellem land og by. I 1880 boede 28% af befolkningen i byer; i 1901 var det 38% og i 1921 44% (43%, når Sønderjylland medtælles).

1864

Et af Danmarkshistoriens største traumer er krigen i 1864, som førte til tabet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I kildepakken finder du både militære, diplomatiske og personlige aspekter bag krigen. Læs mere

De militære nederlag i Dybbøl og på Als var eftertrykkelige og de diplomatiske nederlag ydmygende. Ved fredsslutningen gik en tredjedel af det danske monarkis territorium og to femtedele af befolkningen tabt. Mest smerteligt var, at også de dansktalende og dansksindede slesvigere, som beboede den nordlige halvdel af hertugdømmet Slesvig, kom under fremmed herredømme.