Spring til indhold

Dansk Arbejdsgiverforening – Deltagelse i det socialpolitiske arbejde, Sager vedrørende Samfundshjælpen

Generalstrejken var ikke kun en trussel mod arbejdsgivernes indtjeningsmulighed. Det var i 1920 også en trussel mod selve samfundsordenen, for bag generalstrejken lurede revolutionen, mente man. Arbejdsgivernes modtræk var dannelsen af Samfundshjælpen, et korps af frivillige, som skulle sættes ind, hvor strejker truede samfundsnødvendige funktioner.

Blandt arkivæskerne i serien ”Deltagelse i det socialpolitiske arbejde” er udvalgt  æsken, ”Sager vedrørende Samfundshjælpen”, som reelt indeholder materiale 1919-1922. Heri findes overvejelserne bag oprettelsen, eksempler på korpsets  anvendelse samt korrespondance, som beskriver konsekvenserne for de arbejdere,  som lod sig indrullere i korpset.

+ Åben alle- Luk alle
  • Deltagelse i det socialpolitiske arbejde, Sager vedrørende Samfundshjælpen – læs mere om arkivserien her

    Materialet er til en vis grad inddelt i læg efter emne – herunder om anvendelsen af
    korpset under forskellige strejker, om initiativ til internationalt samarbejde  og om de organiserede arbejderes boykot af Samfundshjælpens arbejdere.

    På opslag 364 finder man ”Protokol over forberedelse til oprettelse af Samfundshjælpen” (efteråret 1919). Herefter findes også mere praktiske
    overvejelser over, på hvilken måde der skal sættes ind ved strejker i de forskellige brancher.

  • Dansk Arbejdsgiverforening - læs om arkivskaberen her

    Dansk Arbejdsgiverforening blev oprettet i 1896 under navnet Arbejdsgiverforeningen af 1896, fra 1899 Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. Organiseringen af arbejdsgiverne på tværs af brancherne var en reaktion på den stadig stærkere organisering af arbejderne i fagforeninger og fagforbund. Det var dog først i 1898, at arbejderne blev organiseret på tværs af forbund, i De samvirkende Fagforbund.

    De to organisationer tørnede for alvor sammen i 1899 under storlockouten, der afsluttedes med septemberforliget, som på den ene side fastslog arbejdernes ret til at organisere sig og på den anden fastslog arbejdsgivernes ledelsesret.

Se arkivalierne her