Sundhedsstyrelsen, Dødsattester

I 1829 blev det påbudt at anvende dødsattester i København, og tre år senere blev påbuddet udvidet til at gælde hele landet. Herefter måtte ingen begraves, før der forelå en dødsattest.

Ved hvert dødsfald blev der lavet en attest med angivelse af bl.a. dødsårsagen. Årsagen til at man indførte dødsattester var, at man ville forhindre mulige tilfælde af skindødes begravelse. I nogle tilfælde blev der udfærdiget dødsattester på særlige blanketter. Der findes særlige dødsattester for selvmord, dødfundne m.m.

Fra 1875 skulle der anvendes særlige blanketter, hvis der var tale om dødfundne, selvmord samt ved ulykke eller forbrydelse – en såkaldt medico-legal dødsattest.  Ved f.eks. selvmord blev der på baggrund af den udarbejdede politirapport angivet en beskrivelse af, hvad der kunne have ført til selvmordet.

Dødsattester har haft forskelligt indehold i løbet af tiden. Se eksempler på hvordan en dødsattest kunne er udformet; en fra 1840 her og en fra 1940 her. Således er det ikke alle ældre dødsattester der indeholder oplysninger om dødsårsagen.

• Dødsattester - Læs mere om arkivserien her

  Dødsattester er ikke arkiveret efter dødssted, men efter hjemsted (dvs. den lægekreds, hvor den afdøde havde sin faste bopæl).

  For dødsattesterne for København gælder, at arkivserien kun dækker personer med bopæl i Københavns Kommune. Bemærk, at år 1841 mangler.

• Sundhedsstyrelsen - Læs om arkivskaberen her

  Det Kgl. Sundhedskollegium blev oprettet ved kgl. reskript af 13.05.1803 med samme pligter og rettigheder mht. medicinalforvaltning som dem, der ved kgl. resolution af 28.06.1737 var blevet pålagt Collegium Medicum i København.

  Sundhedskollegiet afgav råd og henstillinger til ministerierne, retsmedicinske erklæringer til domstolene, ledede embedslægevæsenet og førte tilsyn med embedslæger, læger, tandlæger, jordemødre, sindssygeanstalter, hospitaler, sygehuse, plejeanstalter og apoteker.

  I 1909 blev Sundhedsstyrelsen oprettet som et kollegialt sagkyndigt organ i 2 afdelinger, Lægerådet og Apotekerrådet. Formand for begge afdelinger blev en læge udnævnt af kongen.

  Sundhedsstyrelsens opgaver blev nøjere bestemt i bek. 135 af 29.05. 1909. Den skulle føre overtilsyn med sundheds- og sygeplejen og være øverste rådgiver for det offentlige i alle forhold, der krævede lægekyndig eller apotekerkyndig indsigt.