Spring til indhold

Ekstraskattekommissionen i København – Regnskab for formueskatten for købstæder og amter 1789

I forbindelse med Danmarks – noget lunkne – engagement i den svensk-russiske krig 1788-1790 udskrev man i 1789 en formue- og indkomstskat, baseret på regulære skatteprocenter. Den var den første skat af sin art i Danmark, hvor man ellers havde begrænset denne type af skatter til bestemte sociale grupper eller bestemte former for indkomst. Denne gang skulle hele befolkningen bidrage.

Blandt arkivalierne findes der samlede lister over skatteyderne og deres taksering. Disse – de såkaldte ekstrakter af regnskaberne – er umiddelbart de lettest anvendelige kilder: her fremgår det sogn for sogn og landsby for landsby, hvem der betalte hvor meget i henholdsvis formue-, indkomst- og næringsskat. Disse oplysninger kan fortælle noget om formue og livsgrundlag i et lokalsamfund – eller bruges som sammenligningsgrundlag mellem forskellige lokalsamfund.

Bønder skulle ikke – i modsætning til andre samfundsgrupper – betale skat af deres indkomst. De skulle i stedet betale 0,5 % af deres samlede formue i formueskat. Denne formue blev opgjort ved selvangivelse og kontrolleret af en lokal kommission, som kunne erklære sig enig eller uenig i skatteyderens egen vurdering.

+ Åben alle- Luk alle
  • Regnskab for formueskatten – læs mere om arkivserien

    Den digitaliserede pakke indeholder regnskaberne for Hald og Skivehus amter – det senere Viborg amt.

    Pakken indeholder en del forskellige typer af dokumenter:

    • I begyndelsen af pakken ligger en del dokumenter, der forklarer udeståender i regnskabet og som fortæller nærmere om usikkerheden omkring forskellige enkeltpersoners angivelse af deres formue
    • Herefter kommer en lang række sedler med selvangivelser fra de – forholdsvis få – personer, der ikke ønskede offentligt at fortælle, hvor meget de mente at skulle betale i formueskat – de har derfor afleveret en skriftlig selvangivelse
    • Hen imod slutningen af pakken kommer selve ekstrakterne af regnskaberne, hvoraf det fremgår, hvor meget hver enkelt har betalt. De findes i flere versioner for såvel Hald som Skivehus amter.
  • Ekstraskattekommissionen i København – læs om arkivskaberen her

    Ekstraskattekommissionen i København blev nedsat i 1767 til at administrere ekstraskatten af 1762 for Københavns vedkommende, og da der i 1789 blev udskrevet en ekstraordinær afgift på formue, indkomst og næring, blev det overladt ekstraskattekommissionen at få inddraget denne.

    Geografisk område
    Det er uklart, om Ekstraskattekommissionen i København kun havde til opgave at administrere indbetalingen for Københavns vedkommende, men arkivalierne vedrørende formueskattens betaling også for resten af landet er ordnet som en del af Ekstraskattekommissionens arkiv.

Se arkivalierne her