Spring til indhold

Generalkrigskommissariatet angående udskrivningsvæsenet – Lægdsruller 1789-1864

De militære lægdsruller gør det ikke bare muligt at følge den mandlige landboungdom fra sogn til sogn – vi får også at vide, hvor høje de værnepligtige var og om de havde legemlige skavanker.

Lægdsrullerne indeholder oplysninger om alle værnepligtige. Fra de statslige lægdsrullers begyndelse i slutningen af 1780erne og frem til midten af 1800-tallet gjaldt, at alle drengebørn fra bondealmuen skulle indskrives i lægdsrullen fra fødslen, hvorefter de blev stående til de døde eller ikke længere var værnepligtige.

Lægdsrullerne blev ført lægd for lægd – et lægd svarede i realiteten til et sogn. I listen nedenfor kan du som eksempel finde

  • Hovedrullen for Skivehus amt 1789 (den første – og den er i virkeligheden først udarbejdet i 1792); den dækker Salling før 1790ernes amtsreform
  • Hovedrullen for Viborg amt 1800, de første 72 lægder; efter amtsreformen hørte Salling under Viborg amt
  • Tilgangsrulle for Viborg amt 1801; her ses nyfødte og tilflyttere for 1801
+ Åben alle- Luk alle
  • Lægdsruller – læs mere om arkivserien

    I lægdsrullen har de enkelte lægder numre inden for hvert deres amt. Læs mere om, hvordan du finder en bestemt lægdsrulle på Rigsarkivets hjemmeside: Lægdsruller – Kom godt i gang! – Rigsarkivet.

    Lægdsrullerne blev principielt ført hvert år, men for ikke at skulle skrive hele listen over det værnepligtige mandskab med et utal af gentagelser hvert år, besluttede man hurtigt at nøjes med at lave hovedruller (alle værnepligtige) omtrent hvert tredje år, mens man i de mellemliggende år udarbejdede tilgangsruller, der kun indeholdt de værnepligtige, som flyttede fra et lægd til et andet.

  • Generalkrigskommissariatet angående udskrivningsvæsenet – læs om arkivskaberen her

    Generalkrigskommissæren var det øverste led i administrationen af de værnepligtige. Han havde overopsynet med krigskommissærerne, der sad i hver deres distrikt ude i landet og førte nøje regnskab over de værnepligtige og deres bevægelser.

    Lokalt havde en lægdsforstander (typisk herredsfogeden eller den lokale godsejer) overopsynet med lægdsmanden (typisk sognefogeden), som i første omgang førte lægdsrullen og udarbejdede listerne over til- og fraflyttet mandskab.

Se arkivalierne her