Spring til indhold

H.V. Clausens privatarkiv: Materiale vedrørende Sønderjylland/Nordslesvig, gårdmandslister ordnet efter herreder 1900-01

Den danske historiker Hans Victor Clausen (1861-1937) var blandt de danske sønderjyders mest ihærdige støtter i København.

Hans væsentligste bidrag var den minutiøse kortlægning af de sønderjyske sprog- og sindelagsforhold i årene 1890-1901. Det foregik på individniveau med udarbejdelse af detaljerede lister landsby for landsby over de sønderjyske (nordslesvigske) landmænd og deres nationale sindelag, sprogforhold o.m.a. Det var disse studier, som i 1901 førte ham til at fastlægge ”Nordslesvigs Sydgrænse” stort set svarende til 1920-grænsen, der bærer hans navn: ”Clausen-linjen”.

+ Åben alle- Luk alle
  • Indholdet og dets orden

    Indholdet udgøres af 12 bind med lister over samtlige landejendomsbesiddere 1900-01 med angivelse af deres bopæl, navn, stillingsbetegnelse, ejendommens størrelse og hestehold, ejerens nationale sindelag (dansk, tysk eller ”blakket”), voksne arvingers nationale sindelag, forrige ejers nationale sindelag, husstandens sprog, ejerens fødested, statsborgerforhold, antal tjenestefolk, ejerens højskoleophold, avishold m.m. I nogen udstrækning erstatter Clausens lister – dog kun for landområderne – de manglende folketællinger fra den preussiske periode.

  • Gårdmandslister ordnet efter herreder 1900-01 - Læs mere om arkivserien

    De enkelte landsbyers og sognes herredstilhørsforhold kan findes via Trap: Danmarks forskellige udgaver.

  • H.V. Clausens privatarkiv - Læs mere om arkivskaber

    Listerne befinder sig i H.V. Clausens privatarkiv i Rigsarkivet i København.

    Litteratur:
    Hans Schultz Hansen: Sindelaget blandt ejendomsbesidderne i Nordslesvig 1901-03. I: Sønderjysk Månedsskrift 1984, s. 41-45.

Se arkivalierne her