Jungetgård gods – Fæsteprotokol 1703-1853

Fæsteprotokollerne indeholder godsejerens egen kopi af de fæstebreve, han udstedte til sine fæstere. De blev normalt indført i kronologisk orden, efterhånden som de blev udstedt.

Et fæstebrev var nærmest det samme som en lejekontrakt. Fæstebrevene indeholder oplysninger om, hvilket brug (hvilken gård eller hvilket hus) der var tale om, hvor stort det var, hvem der fæstede det og ofte også hvem den afgående fæster var, og hvornår fæstebrevet trådte i kraft. Derudover blev det meget detaljeret beskrevet, hvad fæsteren skulle yde til gengæld for at få overdraget brugsretten til gården/huset.

• Fæsteprotokol – læs mere om arkivserien

  Det blev i 1719 ved lov bestemt, at godsejeren havde pligt til at udfærdige alle fæstebreve i to eksemplarer (et til fæsteren og et – en kopi – til godsejeren), foruden at alle fæstebreve skulle indføres i en dertil indrettet fæsteprotokol. Derfor findes der ofte fæsteprotokoller fra dette år og fremefter fra de enkelte godser.

  En yderligere oplysning, man ofte får i fæstebreve, er, hvor fæsteren er født eller kommer fra. Det kan være vigtigt at vide, hvis man vil lave livshistoriske studier – og dermed har brug for at undersøge, hvilken baggrund fæsteren havde.

  Jungetgårds fæsteprotokol indeholder på de første ca. 30 opslag et alfabetisk navneregister, der er udfærdiget i en senere tid.

• Jungetgård gods – læs om arkivskaberen her

  I udgangspunktet var en godsejer den person, der ejede en hovedgård og det dertil hørende bøndergods. Bøndergodset bestod af en række større eller mindre brug (fra gårde til huse uden jord), som godsejeren var forpligtet til at fæste (leje) bort til den lokale landbobefolkning.

  Med til positionen som godsejer hørte en række rettigheder og forpligtelser. Ejede en godsejer tilstrækkeligt meget jord, kunne han opnå skattefrihed – men til gengæld var han ansvarlig for, at hans fæstebønder betalte de skatter, der skulle betales til kongen.

  Han havde også rettigheder og pligter direkte i forhold til sine bønder: han var forpligtet til at føre en protokol over de fæstebreve (lejekontrakter), han havde udstedt til bønderne, og han var skifteforvalter, når en af bønderne døde.

  Det er i hans egenskab af skifteforvalter, vi her møder godsejeren til Jungetgård. Jungetgårds historie som hovedgård kan spores tilbage til 1400-/1500-tallet. Den nuværende hovedbygning er bygget i midten af 1500-tallet.

  Du kan læse mere om forholdene på Jungetgård i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet i Asbjørn Romvig Thomsen: ”Den gode, den griske – og den gale godsejer”, i Signe Steen Boeskov m.fl. (red.): ”Det pryder vel en Ædelmand”, Dansk Center for Herregårdsforskning (2010), pp. 83-102.