Spring til indhold

Københavns Politi, Politidirektørens sekretariat – Udtagne sager, J. 1. maj-demonstrationen

Afholdelse af 1. maj-demonstrationer sker efter tilladelse fra politiet og under politiets overvågning. Sådan har det været siden den første demonstration i 1890. Her kan afholdelsen af 1. maj følges frem til 1922.

Arkivserien indeholder politiets rapportering fra 1. maj møder i København fra 1890 til 1922.

Udover rapporter fra de københavnske politistationer om forløbet af møderne og de trufne forholdsregler indeholder serien også styrkelister, diverse avisudklip, plakater, løbe- og strøsedler. Også henvendelserne fra fagforbund og partier om tilladelse til afholdelse af møder findes her.

Arkivserien er ordnet årgangsvis. Der er ikke bevaret rapporter fra 1894, 1920 og 1921.

Arkivserien er skabt af Københavns Politi, Politidirektørens Sekretariat

+ Åben alle- Luk alle
  • Udtagne sager. J. 1. Maj demonstrationen – læs mere om arkivserien her

    Størsteparten af Politidirektørens Sekretariats sager blev registreret som almindelige journalsager, men en række vigtige sager blev henlagt efter emne, nemlig de såkaldte ”Udtagne sager”, som er saglig ordnet efter nedenstående emnegruppering:

    A. Politiets organisering, personale og lokaleforhold

    B. Fængsels- og arrestforhold samt sager vedr. forbrydelser og forbrydere

    C. Næringsforhold

    D. Bevillingssager. Teater og forlystelsesetablissementer

    E. Diverse kontrol- og tilsynssager

    F. Veterinær- og sundhedssager

    G. Sociale forhold

    H. Renovationsforhold

    I. Trafikforhold

    J. Politiske forhold

    K. Kongehuset og fremmede fyrstebesøg

    L. Diverse

    Arkivserien med korrespondancesager om 1. maj demonstrationer er altså et af de inderste lag i et kinesisk æskesystem, hvor gruppe J. Politiske sager er laget udenover, og de udtagne sager er det yderste.

    I alt findes der 86 pakker med udtagne sager.

  • Københavns Politi. Politidirektørens sekretariat – læs om arkivskaberen her

    Københavns Politi var frem til 1938 et kommunalt politi, som varetog politiopgaver i og omkring staden København. Fra 1. april 1938 blev Københavns Politi en del af det nye rigspoliti og underlagt Rigspolitichefen, hvorefter alle udgifter blev afholdt af statskassen.

    Københavnske politidirektører i perioden:

    1917-26            Theodor Dybdal

    1927-35            Aage Fabricius Hansen

    1935-37            Eigil Thune Jacobsen

    1937-45            Ivan Peder Hutzen Stamm

    Politidirektørens Kontor eller Sekretariat havde til huse i Domhuset på Nytorv, indtil det flyttede til den nye politigård i 1924. Københavns Politi gennemgik store organisatoriske forandringer og udvidelser i perioden, men Politidirektørens Sekretariat var gennem hele perioden en samlet enhed, som blev ledet af en kontorchef, med assistance af ekspeditionssekretærer, fuldmægtige og et omfattende kontorpersonale.

    Kontoret behandlede i perioden 1919-45 en lang række forskelligartede sager, f.eks. kontrol med rejsende, udstedelse af pas, bortauktionering af hittegods, registrering af husvilde, blinde og døvstumme (til 1925), registrering af selvmordere og ulykkestilfælde, hvor politiet var indblandet (til 1937). Kontoret indsamlede desuden mandtal over Københavns befolkning og havde sager vedr. æresoprejsning. Størsteparten af disse sagen arkiveredes i kontorets almindelige journalsager, men en del vigtige sager blev henlagt som ”udtagne sager”.

Se arkivalierne her