Københavns Politi, Politidirektørens Sekretariat – Udtagne sager, J. Demonstrationer og møder af fagforeninger, arbejdsløse m.m. 1919-1936

Forskellige partier og foreningers demonstrationer er belyst gennem ansøgninger, tilladelser og politirapporter. Arkivserien dækker især perioden 1919-1936, men der er også en enkelt sag fra 1903 og én fra 1917.

Man finder materiale om ”De arbejdsløses organisation” 1921, ”De hjemløses tog” i 1928 og ”Bondetoget”, 1935.

Der er intet materiale fra årene 1923-1925, 1929, 1932-1933.

Arkivserien er skabt af Københavns Politi, Politidirektørens Sekretariat.

• Udtagne sager, J. Demonstrationer og møder af fagforeninger, arbejdsløse m.m. – læs mere om arkivserien her

  Størsteparten af Politidirektørens Sekretariats sager blev registreret som almindelige journalsager, men en række vigtige sager blev henlagt efter emne, nemlig de såkaldte ”Udtagne sager”, som er saglig ordnet efter nedenstående emnegruppering:

  A. Politiets organisering, personale og lokaleforhold

  B. Fængsels- og arrestforhold samt sager vedr. forbrydelser og forbrydere

  C. Næringsforhold

  D. Bevillingssager. Teater og forlystelsesetablissementer

  E. Diverse kontrol- og tilsynssager

  F. Veterinær- og sundhedssager

  G. Sociale forhold

  H. Renovationsforhold

  I. Trafikforhold

  J. Politiske forhold

  K. Kongehuset og fremmede fyrstebesøg

  L. Diverse

  Arkivserien med korrespondancesager vedr. demonstrationer og møder af fagforeninger, arbejdsløse m.m. er altså et af de inderste lag i et kinesisk æskesystem, hvor gruppe J. Politiske sager er laget udenover, og de udtagne sager er det yderste.

  I alt findes der 86 pakker med udtagne sager.

• Københavns Politi, Politidirektørens Sekretariat – læs om arkivskaberen her

  Københavns Politi. Politidirektørens sekretariat – læs om arkivskaberen her

  Københavns Politi var frem til 1938 et kommunalt politi, som varetog politiopgaver i og omkring staden København. Fra 1. april 1938 blev Københavns Politi en del af det nye rigspoliti og underlagt Rigspolitichefen, hvorefter alle udgifter blev afholdt af statskassen.

  Københavnske politidirektører i perioden:

  1917-26 Theodor Dybdal

  1927-35 Aage Fabricius Hansen

  1935-37 Eigil Thune Jacobsen

  1937-45 Ivan Peder Hutzen Stamm

  Politidirektørens Kontor eller Sekretariat havde til huse i Domhuset på Nytorv, indtil det flyttede til den nye politigård i 1924. Københavns Politi gennemgik store organisatoriske forandringer og udvidelser i perioden, men Politidirektørens Sekretariat var gennem hele perioden en samlet enhed, som blev ledet af en kontorchef, med assistance af ekspeditionssekretærer, fuldmægtige og et omfattende kontorpersonale.

  Kontoret behandlede i perioden 1919-45 en lang række forskelligartede sager, f.eks. kontrol med rejsende, udstedelse af pas, bortauktionering af hittegods, registrering af husvilde, blinde og døvstumme (til 1925), registrering af selvmordere og ulykkestilfælde, hvor politiet var indblandet (til 1937). Kontoret indsamlede desuden mandtal over Københavns befolkning og havde sager vedr. æresoprejsning. Størsteparten af disse sagen arkiveredes i kontorets almindelige journalsager, men en del vigtige sager blev henlagt som ”udtagne sager”.