Spring til indhold

Københavns Politi – Udtagne sager, E. sager vedr. klubber m.m. 1816-1863

Foreningslivet blev et vigtigt led i byernes udvikling. I klubber, selskaber og foreninger mødtes borgerne til socialt samvær omkring punchebollen, tobaksrygning, oplæsning, sang, teater – og ikke mindst: Konversation. I foreningerne kunne man samles omkring fælles interesser.

Da foreningslivet i 1800-tallet blomstrede op i byerne var øvrigheden dog på vagt. Foreningerne kunne dels føre til uorden som fx druk og hasardspil, dels til oppositionelle politiske aktiviteter. Derfor fulgte politiet nøje med i foreningslivets udvikling. I fire æsker findes materiale, der belyser denne kontrol med klubberne i København i årene fra 1816 til 1863.

+ Åben alle- Luk alle
  • Udtagne sager, E. sager vedr. klubber m.m. 1816-1863 - Læs mere om arkivserien her

    Allerede i 1780 modtog den københavnske politimester en ordre fra regeringen om at holde øje med klubberne. Denne kabinetsordre af 10. maj 1780 blev betragtet som en slags ”grundlov” for foreningslivet frem til 1849. Den forpligtede politimesteren til at holde sig underrettet om klubberne, deres formænd og deres mødesteder. Disse efterretninger skulle skaffes helt åbenlyst. I en instruks til politimesteren 4. april 1809 blev hans tilsynspligt med klubberne indskærpet.

    I 1819 fik politiet et effektivt redskab til at kontrollere klubberne. Ved en plakat af 20. oktober 1819 blev der nemlig pålagt en klubskat på to rigsdaler sølv for ethvert medlem af klubberne, ikke blot i København, men i hele landet. Indtægterne fra klubskatten skulle gå til genopbygningen af Vor Frue Kirke, Københavns domkirke, der var nedbrændt under englændernes bombardement i 1807. I praksis betød det, at der måtte udfærdiges og indsendes lister over medlemmer, som dog kun er sporadisk bevarede.

    I materialet refereres ofte til 1780-ordren og til 1819-plakaten.

    Dokumenterne er henlagt nogenlunde kronologisk i fire arkivæsker: 1816-23, 1824-38, 1839-47 og 1848-63.

    Der er i materialet mange guldkorn om politiets tilsyn med klubberne i denne lange periode, der altså strækker sig hen over Juni-grundloven 1849, hvor vi formelt fik foreningsfrihed. Materialet omfatter både indberetninger og politirapporter om vedtægter, medlemslister, tilholdssteder og meget andet om de københavnske foreninger i enevældens sidste og folkestyrets første årtier.

    Blandt de mange klubber og foreninger ses fx Den Akademiske Læseforening, Den Bestandig borgerlige Forening, Selskabet Dramatisk-Musikalsk Forening, Selskabet Frederik den Sjettes Minde, Frimurerlogen, Sygeforeningen Hygæa, Haandværkerdannelsesforeningen, Kongens Klub, Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug og Studenterforeningen.

  • Københavns Politi – Læs om arkivskaberen her

    Københavns Politi undergik i 1800-tallets første årtier adskillige forandringer.
    I 1815 flyttede politiet ind i det nyopførte domhus på Nytorv. På det ledelsesmæssige plan fik politimesteren i 1814 titel af politidirektør, og året efter oprettedes også et embede som politichef, der rangerede over politidirektør. Denne fik fra 1823 en vicepolitidirektør til at hjælpe sig.

    I perioden fungerede følgende på disse chefposter:
    Politichef 1815-27: Frederik Julius Kaas (embedet blev ikke besat efter hans død i 1827)
    Politidirektør 1814-20: Otto Himmelstrup Hvidberg
    Politidirektør 1820-34: Andreas Christian Kierulff
    Politidirektør 1834-63: Christian Jacob Cosmus Bræstrup
    Vicepolitidirektør 1823-34: Christian Jacob Cosmus Bræstrup
    Vicepolitidirektør 1835-69: Jan David v. Osten

    I materialet ses mange breve indsendte til disse, især til Cosmus Bræstrup, der i høj grad personificerede Københavns Politi i de 40 år fra 1823 til 1863.

    I 1815 blev desuden oprettet seks nye stillinger som politiassistenter i de forskellige distrikter. Disse supplerede de omtrent tredive menige politibetjente. Både assistenterne og betjente ses som indsendere af oplysninger om klubbernes tilholdssteder m.m.

Se arkivalierne her