På landet var den gamle matrikel fra 1688 blev erstattet af en ny i 1844. Derimod var der ingen matrikel for købstæderne, der netop i 1800-tallet havde vokseværk med flere indbyggere. Både beboelseshuse og fabrikker blev efterhånden placeret uden for byen på de hidtidige markjorder. Samtidig savnedes et ensartet kommunalt beskatningssystem. De enkelte byers udgifter blev dækket ved opkrævninger til en række kasser med egne formål: fattigkasse, brandkasse, politikasse m.m. Dertil byens kæmnerkasse, hvortil der eksempelvis blev opkrævet en ejendomsskat, men på meget forskellige grundlag, fx brandforsikringssum, antal skorstene, facadelængde og etageantal.
Rigsdagen vedtog derfor i februar 1863 lovgivningen om matrikulering og fremtidig kommunal beskatning. Matrikuleringen fandt sted i de danske købstæder i de følgende årtier. Den indebar bl.a., at købstadsgrundene blev inddelt i et antal klasser baseret på ejendommenes beliggenhed og dermed markedsværdi.
I Aarhus kan man følge arbejdet tæt i de bevarede arkivalier ikke bare i rådstuens arkiv, men også i landinspektør Honums arkiv. Troels Wilhelm Honum fik i 1864 nemlig overdraget opmålingen og udarbejdelsen af matriklen for Aarhus købstad. I 1868 fik han også til opgave at foretage en omnummerering af byens ejendomme, så husene i de enkelte gader havde fortløbende numre, altså det system, som vi kender i dag. Honums virksomhed som landinspektør kom til at betyde meget for byudviklingen i Aarhus.
I Aarhus findes de centrale arkivserier i dels Aarhus Rådstue/Aarhus Kommunes arkiv (især under Markvæsenet), dels i Honums arkiv (Jens Peter Rørholm m.fl.).
+ Åben alle- Luk alle-
Matrikel- og husnummerprotokol for Århus købstad – Læs mere om arkivserien her
Protokollen ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus købstad” er en kortbog over de enkelte gader og veje med angivelse af det tildelte matrikelnummer, dels det nye husnummer på hver eneste af byens ejendomme. Protokollen er meget efterspurgt af slægts- og lokalhistorikere, som let kan se både husnumre og matrikelnumre på de enkelte adresser – og er vital i bebyggelseshistorien som indgang til f.eks. tinglysnings- og brandforsikringsarkivalier. I byhistoriske studier kan protokollen let anvendes til at få overblik over de enkelte gadeforløb m.m.
-
Landinspektørerne Trols Wilhelm Honum / Ole Søren Sørensen / Jens Peter Rørholm – Læs om arkivskaberen her
Som ung blev Troels Wilhelm Honum (1819-96) uddannet på et agerdyrkningsinstitut, og i 1842 blev han udsendt af Landhusholdningsselskabet til Mecklenburg, hvor han studerede engvanding. Honum deltog som herregårdsskytte i Treårskrigen 1848-50.
I november 1850 nedsatte T.W. Honum sig i Aarhus som landinspektør. Han overtog en afdød landinspektørs ikke-afsluttede opgaver. Honum kom til at virke i nogle gode vækstår, og han fik mange opgaver. I 1856 blev han tillige stiftslandinspektør for Aarhus Stift, et embede, som han besad indtil 1867. I 1864 blev han kammerråd, samme år, som han påbegyndte arbejdet med matrikuleringen af by- og markjorderne i Aarhus. Han var tillige medlem af Statsbanernes Ekspropriationskommission og af andre kommissioner i relation til byudvikling, jernbaneanlæg m.m. I 1883 blev han ridder af Dannebrog.
T.W. Honum døde i 1896, og hans forretning blev overtaget af hans assistent Ole S. Sørensen. I 1920 afhændede Sørensen firmaet til Jens Peter Rørholm, der i 1945 optog Chr. Aakjær og P.M. Hedelund Petersen i firmaet. Ved Rørholms død i 1955 overtog Chr. Aakjær firmaet, der fortsat eksisterer under navnet Aakjaer.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1869 - 1905 Matrikel- og husnummerprotokol for Århus købstad