Middelfart Byfoged og Vends Herredsfoged – Næringsprotokol 1896-1919

Med Næringsloven i 1857, der trådte i kraft i 1862, fik alle danske statsborgere ret til at drive håndværks-, handels- og fabriksvirksomhed. De gamle håndværker- og købmandslav i købstæderne mistede derved deres betydning. Efter 1862 krævedes det dog fortsat, at der blev løst næringsadkomst – i byerne kaldet borgerskab og på landet kaldet næringsbeviser.

Begge typer af næringsadkomster findes som dokumenter i et væld af virksomhedsarkiver, ofte har de hængt i glas og ramme i butikken eller på kontoret.

Oplysninger om de udstedte næringsadkomster blev indført i særlige protokoller under lidt skiftende navne, typisk kaldet næringsprotokoller eller borgerskabsprotokoller, men i en række byer også benævnt magistratsprotokoller eller rådstueprotokoller. På landet hørte udstedelsen af næringsbeviser under retsbetjenten, typisk herredsfogeden.

Ved retsplejereformen i 1919 overgik udstedelsen til politimesteren.

I 1931 afskaffedes formelt betegnelsen borgerskabsbreve, og der indførtes en ensartet praksis med udstedelse af næringsbreve udstedt af politimesteren, i København dog fortsat af Magistraten.

• Næringsprotokoller 1896-1919 – Læs mere om arkivserien her

  Arkivserien består af 4 protokoller:

  Middelfart Købstad 1896-1919

  Middelfart Købstad og Vends Herred 1901-1908

  Middelfart Købstad og Vends Herred 1908-1912

  Middelfart Købstad og Vends Herred 1912-1919

  Den første protokol (1896-1919) er autoriseret som magistratsprotokol for Middelfart Købstad alene. Den rummer foruden oplysninger om tildelte borgerskaber også oplysninger om andre forhold, herunder primært forandringer i vilkårene for eksisterende borgerskaber, inkl. frasigelser af borgerskab.

  De tre øvrige protokoller rummer primært oplysninger om nye borgerskaber og næringsbeviser i såvel købstad som omegn. De indeholder som ovenstående oplysninger om vilkår i forbindelse med tildelingen, navnlig om brændevinshandel, men også informationer så som adresser m.m.

  Denne type protokoller findes bevaret i stort set alle byfoged- og herredsfogedarkiver. De er ofte betegnet næringsprotokoller, men kan også være kaldt borgerskabs-, magistrats- eller rådstueprotokoller.

  Næringsprotokoller giver et fint indblik i erhvervsforhold i byerne og i omegnen, herunder fremkomsten af nye erhverv og erhvervsformer. De rummer vigtige personal- og lokalhistoriske oplysninger, herunder f.eks. om krohold.

  I mange tilfælde vil der være bilag til næringsprotokollerne, altså især ansøgninger om næringsadkomst, og heri kan man være heldig at finde mange supplerende oplysninger, bl.a. omtale af ansøgernes personlige forhold. Disse bilag er ikke digitaliserede, men skal søges via Daisy og bestilles til brug på læsesalen.

• Middelfart Byfoged og Vends Herredsfoged – Læs om arkivskaberen her

  Indtil 1919 blev alle retslige funktioner varetaget af byfogeder, herredsfogeder eller birkedommere. Der var én byfoged i hver købstad og én herredsfoged eller birkedommer i hver rets- og politikreds på landet. Disse embedsmænd gik under fællesbetegnelsen retsbetjente.