Spring til indhold

Nakskov Politis – Straffeakter 1931

I 1931 udbrød en voldsom uro blandt de arbejdsløse i Nakskov. Politiet skred ind, og blandt Nakskov Politis straffeakter findes akterne for de anklagede og dømte personer, der deltog i urolighederne.

For perioden 1919-1977 findes der 258 arkivæsker med straffeakter fra Nakskov Politi. De to udvalgte pakker indeholder straffeakter for anklagede og dømte personer, der deltog i Nakskovurolighederne i 1931.

En straffeakt er det sagsomslag, hvor alle en persons straffesager samles. En straffeakt kan indeholde mange forskellige ting, bl.a. personalia, efterforskning (inkl. rapporter), dokumenter fremlagt i retten, anklageskrift samt udskrifter af rets- og dombog.

+ Åben alle- Luk alle
  • Nakskov Politis straffeakter - Læs mere om arkivserien her

    Hver gang, en person bliver dømt, oprettes en straffesag. Efter retsplejereformen i 1919 skulle den gamle straffesag flyttes frem til den seneste straffesag. Derfor kan en person, der har været dømt flere gange, have en stor straffeakt det sidste sted, han er blevet dømt.

    Op til Nakskovurolighederne i 1931 havde de arbejdsløse i byen dannet en organisation, som krævede flere penge til den kommunale hjælpekasse. Det kom til voldsomme uroligheder med bl.a. besættelse af byrådssalen i Nakskov. Politiet blev så presset, at militæret blev tilkaldt.

    Efterfølgende kaldte DKP til en 1. maj demonstration, som politimesteren forbød, men forbuddet blev trodset, og det kom igen til konfrontationer med demonstranterne. Politiet barrikaderede sig på politistationen, og politimesteren gav ordre til at skyde, hvis nogen prøvede at trænge ind.

    Tips til opslag:

    • I arkivæsken med straffeakt nr. 1268-1273 er det akt 1273, der er interessant. Den omhandler de 9 ledende personer i Nakskovurolighederne.
    • I æsken med straffeakt nr. 1274-1290 er det akt nr. 1290, der er interessant i forhold til Nakskovurolighederne.
  • Nakskov Politi – læs om arkivskaberen her

    Landet blev i 1919 inddelt i en række politikredse med en politimester som chef for politikredsen. Politimesteren (i København politidirektøren) var leder af kredsens forefaldende politiforretninger og var således den øverste stedlige foresatte for såvel det kommunale politi som for statspolitiet.

    Fra 1922 til 1934 var det Johannes Becker Olsen, der bestred posten som politimester i Nakskov.

Se arkivalierne her