Spring til indhold

Ostindisk Kompagni, Afdelingen i Trankebar – Korrespondance om og kvittering for tributen til Tanjore, 1684-1774

Ostindisk Kompagni betalte en afgift til kongen for kolonien i Tranquebar.

Området hvor kolonien Tranquebar lå, var ikke kompagniets ejendom, og der blev derfor årligt betalt en tribut (afgift) til Kongen i Thanjavur. Betalingen af tributen skulle foregå ved en ceremoni, hvor Ostindisk Kompagnis repræsentanter skulle vise underkastelse for Kongen. Hver gang der blev betalt tribut blev der udformet en kvittering, og de er skrevet på tysk.

+ Åben alle- Luk alle
  • Korrespondance om og kvittering for tributen til Tanjore - Læs mere om arkivskaberen

    I Indien var tidsregningen af indlysende årsager en anden end i Europa, og kvitteringernes datering er skrevet med lokale betegnelser, men der er efterfølgende skrevet europæisk årstal på.

    Kvitteringer for perioden frem til 1729 er bevaret fra følgende år:
    1684, 1689, 1692, 1694, 1696, 1702, 1703, 1704, 1721, 1726, 1728 og 1729.

  • Ostindisk kompagni, Afdelingen i Tranquebar - Læs mere om arkivskaberen

    Christian 4. etablerede det første Ostindiske Kompagni i 1616, og i 1620 indgik Christian 4. og Nayaka Raghunatha i Thanjavur en aftale om etablering af en koloni i byen Tranquebar. Det viste sig ikke at være rentabelt og det første Ostindiske Kompagni fungerede således kun indtil 1643.

    Den 28.11.1670 etablerede man et nyt Ostindisk kompagni, som dog på det tidspunkt allerede havde virket siden 1668. Kompagniet var et privat handelskompagni bestående af flere forskellige interessenter. I 1729 indstillede kompagniet sine handelstogter, og der blev skrevet til rådet i Trankebar, at kompagniet havde opgivet sin virksomhed, og at kongen havde overtaget fæstningen mm. i Trankebar. En del af interessenterne dannede derpå private interimsocieteter, som havde et vist held med sine handelstogter og kom til at danne overgangen til Asiatisk kompagni af 1732, idet et af dem startede en dansk Kinahandel.

Se arkivalierne her