I 1700-tallet førte stiftamtmændene tilsyn med købstædernes administration. Desuden fungerede de som mellemled mellem de lokale myndigheder og centraladministrationen i en lang række anliggender.
Stiftamtmandens opgavefelt spændte lige fra revision af kommunale regnskaber til håndtering af konflikter mellem forskellige lokale embedsmænd eller grupper af borgere i de enkelte byer. Der kendes også eksempler på, at stiftamtmanden fungerede som en købstads advokat over for Danske Kancelli eller andre centrale myndigheder i interessekonflikter med lokale godsejere.
En række administrations- og lokalhistoriske undersøgelser giver indtryk af, at 1700-tallets stiftamtmænd gennemgående løste deres opgave med stor ihærdighed, og at de havde en stor indflydelse på forholdene i de byer, som hørte under dem.
+ Åben alle- Luk alle-
Stiftamtmandens kopibog 1730-1808 - Læs mere om arkivserien her
Kopibøgerne indeholder afskrifter i kronologisk orden af de embedsbreve, som stiftamtmanden udsendte. Bøgerne er forsynet med samtidige registre, hvad der letter arbejdet med at søge breve vedrørende bestemte byer eller emner. Kopibøgerne kan derfor bl.a. bruges som indgang til studier af konkrete begivenhedsforløb, som man kan forfølge videre ved at benytte arkiverne fra de embedsmænd, som stiftamtmanden korresponderede med. Typisk vil det dreje sig rådstue- og byfogedarkiver samt arkiverne fra Danske Kancelli og Rentekammeret.
-
Sjællands Stiftamt - Læs om arkivskaberen her
Stiftamtmanden for Sjællands Stift førte tilsyn med de ca. 25 købstæder på Sjælland og Bornholm, dvs. omkring 40% af købstæderne i det danske kongerige (Danmark nord for Kongeåen). Sjællands Stiftamts arkiv er derfor et af de helt centrale arkiver, når man vil studere de danske byers økonomiske, sociale og administrative forhold i 1700-tallet.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1730 - 1731 Stiftsamtmandens kopibog