Amtstuen bad om oversigterne over godsernes bøndergods, fordi godsejerne var ansvarlige for at betale de skatter og afgifter, som deres fæstebønder skulle betale til det offentlige – og det var amtstuen, der var ansvarlig for at indkræve disse skatter og afgifter.
Hartkornsspecifikationerne var med andre ord nødvendige oversigter, for at amtstuen kunne danne sig overblik over, hvor mange penge der skulle opkræves fra de enkelte godsejere.
+ Åben alle- Luk alle-
Hartkornsspecifikationer og jordebøger for godserne – læs mere om arkivserien her
Pakkerne med hartkornsspecifikationer er henlagt alfabetisk efter navnet på herregården. Inden for hvert enkelt gods ligger specifikationerne i kronologisk rækkefølge.
De enkelte hartkornsspecifikationer er normalt inddelt efter sogn og ejerlav. Bemærk, at det ikke nødvendigvis er alle bønder i et bestemt ejerlav (eller sogn), der optræder i en hartkornsspecifikation: det er kun de bønder, som hører under det gods, der har udarbejdet specifikationen.
Sammenhæng med andre arkivserier
- Hartkornsspecifikationerne er tværsnit af, hvem der sad på hvilke bondebrug under hvilke godser på bestemte tidspunkter. For at få viden om, hvilke vilkår de enkelte gårde/brug er fæstet på og hvornår de enkelte fæstere til- og aftrådte, kan man søge efter fæstebrevene i det relevante gods’ fæsteprotokol – se for eksempel fæsteprotokollen for Jungetgård gods eller fæsteprotokollen for Kjeldgård gods.
-
Viborg amtstue – læs om arkivskaberen her
Amtstuen var amtets regnskabsafdeling. Amtstuen blev ledet af amtsforvalteren, som var en kongeligt udpeget embedsmand, der var under amtmandens tilsyn.
Amtstuens primære opgave var at føre regnskab for amtet – disse regnskaber skulle hvert år indsendes til centraladministrationen til revision og godkendelse. Det var også amtsforvalterens opgave at indkræve skatter og afgifter – for eksempel hartkornsskatterne på landbrugsjorden, købstædernes statsskatter og brandkontingenterne.
Geografisk område
Amtstuen dækkede det samme område som det amt, den var tilknyttet – idet nogle af de større amter dog havde flere amtstuer. I Viborg amt var der kun en amtstue, mens der før amtsreformen 1789/1793 havde været amtstuer både for Hald amt og for Skivehus amt – de to amter, der blev sammenlagt og blev til Viborg amt.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1758 - 1843 A-G (del 1)
- Årstal: 1758 - 1843 A-G (del 2)
- Årstal: 1758 - 1843 H-J
- Årstal: 1758 - 1843 K-L (del 1)
- Årstal: 1758 - 1843 K-L (del 2)
- Årstal: 1758 - 1843 N-S. Årstal:
- Årstal: 1758 - 1843 T-Ø (del 1)
- Årstal: 1758 - 1843 T-Ø (del 2)