Spring til indhold

Viborg amtstue – Matriklen 1688

Med matriklen fra 1688 fik forvaltningen endelig et nogenlunde troværdigt grundlag for beskatningen af den store del af befolkningen, der ernærede sig ved jordbrug. Matriklen blev anvendt helt frem til 1844, hvor en ny matrikel endelig blev udarbejdet.

Matriklen viser et tillempet tværsnitsbillede fra omtrent 1688 og indeholder oplysninger om de enkelte bondebrug, deres størrelse, de skatter, som bør betales af dem, hvem godsejeren var og hvem fæsteren/fæsterne var – i enkelte tilfælde var der tale om selvejere, så dér var ikke angivet en godsejer.

+ Åben alle- Luk alle
  • Matriklen 1688 – læs mere om arkivserien her

    Matriklen 1688 blev ikke udarbejdet af amtstuen, men en afskrift af den findes i amtstuearkivet, fordi den var et vigtigt redskab i forbindelse med opkrævningen af jordskatterne.

    Matriklerne indeholder normalt et amt pr. bind – her indenfor er de ordnet efter sogn og ejerlav.

    Man skal være opmærksom på, at man ikke altid kan stole på, at oversigten over fæsterne var ført ajour med den faktiske situation på det tidspunkt, hvor matriklen blev udarbejdet. Det vigtige for arkivskaberen var ikke, hvem fæstebonden var, men hvem der havde pligt til at betale skatter og afgifter af bondebruget –og det var godsejeren. Og så var det selvfølgelig vigtigt, hvor meget der skulle betales, og derfor blev det angivet, hvor stort et hartkorn der var knyttet til de enkelte brug.

  • Viborg amtstue – læs om arkivskaberen her

    Amtstuen var amtets regnskabsafdeling. Amtstuen blev ledet af amtsforvalteren, som var en kongeligt udpeget embedsmand, der var under amtmandens tilsyn.

    Amtstuens primære opgave var at føre regnskab for amtet – disse regnskaber skulle hvert år indsendes til centraladministrationen til revision og godkendelse. Det var også amtsforvalterens opgave at indkræve skatter og afgifter – for eksempel hartkornsskatterne på landbrugsjorden, købstædernes statsskatter og brandkontingenterne.

    Geografisk område

    Amtstuen dækkede det samme område som det amt, den var tilknyttet – idet nogle af de større amter dog havde flere amtstuer. I Viborg amt var der kun en amtstue, mens der før amtsreformen 1789/1793 havde været amtstuer både for Hald amt og for Skivehus amt – de to amter, der blev sammenlagt og blev til Viborg amt.

    Denne arkivserie er ikke registreret under Viborg amtstue i Daisy, men da den oprindelig er udtaget af amtstuens arkiv (efter aflevering til arkivvæsenet) og omordnet til en samling af matrikler fra 1688, knyttes den her i kildepakken til amtstuen. I Daisy hedder arkivskaberen noget misvisende: ”Udskrifter af matriklerne 1688”.

Se arkivalierne her