Spring til indhold

Viborg amtstue – Matriklen 1844

Matriklen fra 1844 afløste den noget bedagede matrikel fra 1688 som det helt grundlæggende beskatningsgrundlag for den store del af befolkningen, der ernærede sig ved jordbrug. Samtidig var den en vigtig brik i arbejdet med at holde styr på, hvem der ejede hvad.

Matriklen viser et tværsnitsbillede fra ca. 1844: Selvom den officielt gjaldt fra 1844, ser matriklen fra Salling således ud til at være udarbejdet omkring 1839-1840, at dømme efter navnene på de enkelte brugs brugere og ejere.

Matriklen indeholder oplysninger om de enkelte bondebrug, deres størrelse, de skatter, som skulle betales af dem, hvem der ejede dem og hvem der brugte dem – de sidste to var identiske for selvejerne, men hvis der var tale om fæstebønder, var det godset, der ejede bruget, mens det var bonden, der brugte det.

+ Åben alle- Luk alle
  • Matriklen 1844 – læs mere om arkivserien her

    Matriklen 1844 blev ikke udarbejdet af amtstuen, men en afskrift af den findes i amtstuearkivet, fordi den var et vigtigt redskab i forbindelse med opkrævningen af jordskatterne.

    Matriklerne indeholder et enkelt herred pr. bind – her indenfor er de ordnet efter sogn, ejerlav og matrikelnummer.

    Sammenhæng med andre arkivserier

    • Hvis der var tale om fæstegods, kan man få viden om, hvilke vilkår de enkelte gårde/brug blev fæstet på og hvornår de enkelte fæstere og ejere til- og aftrådte i fæstebrevene i det relevante gods’ fæsteprotokol – se for eksempel fæsteprotokollen for Jungetgård gods.
    • Hvis der var tale om selvejere, kan man få viden om, hvilke vilkår de enkelte gårde/brug blev købt på, og hvornår de enkelte køb og salg blev foretaget, gennem skøde- og panteprotokollerne og registrene dertil – se for eksempel navneregistret til skøde- og panteprotokollerne for Sallinglands herreder.
  • Viborg amtstue – læs om arkivskaberen her

    Amtstuen var amtets regnskabsafdeling. Amtstuen blev ledet af amtsforvalteren, som var en kongeligt udpeget embedsmand, der var under amtmandens tilsyn.

    Amtstuens primære opgave var at føre regnskab for amtet – disse regnskaber skulle hvert år indsendes til centraladministrationen til revision og godkendelse. Det var også amtsforvalterens opgave at indkræve skatter og afgifter – for eksempel hartkornsskatterne på landbrugsjorden, købstædernes statsskatter og brandkontingenterne.

     Geografisk område
    Amtstuen dækkede det samme område som det amt, den var tilknyttet – idet nogle af de større amter dog havde flere amtstuer. I Viborg amt var der kun en amtstue, mens der før amtsreformen 1789/1793 havde været amtstuer både for Hald amt og for Skivehus amt – de to amter, der blev sammenlagt og blev til Viborg amt.

Se arkivalierne her