Viborg Landsting – Irettelagte dokumenter

Irettelagte dokumenter består i princippet af alle de bilag, der er blevet lagt frem i forbindelse med retssagen:

• En (hoved)stævningskopi
• Evt. kopier af kontra- og/eller kontinuationsstævninger
• Breve
• Udskrifter af underretsdomme
• Indlæg fra sagsøger(e) eller prokuratorer
• Attester
• Tingsvidner
• En udskrift af sagens behandlinger i justitsprotokollerne, osv.

Sagsøgernes stævningsudkast kan også befinde sig blandt sagsbilagene i Irettelagte dokumenter i stedet for under ‘Stævningskoncepter’. Bemærk, at der ikke findes selvstændige bilagskomplekser til kontra- og kontinuationsstævninger, da disse blev behandlet sammen med hovedstævningen.

Irettelagte dokumenter er henlagt efter stævningsdato – måneden efter den første dag, sagen tages op af landstinget. Stævningsdatoen fremgår af stævningsprotokollen. Ved bilagskomplekser, hvor stævningsdatoen mangler, kan sagens bilag være henlagt under det ældste bevarede bilag i sagen. Det er derfor i nogle tilfælde nødvendigt at gennemgå alle bilag inden for den periode, hvor sagen har stået på, hvis hele eller dele af sagens bilagsmateriale mangler ved stævningstidspunktet.

Frem til 1714 er der kun bevaret ganske få sagsbilag, men fra perioden 1718 -1805 er bilagsmaterialet stort set totalbevaret. Man skal være opmærksom på, at Irettelagte dokumenter er arkiveret i to rækker, A og B: En hovedrække, der omfatter løbenumrene 123-453, og en birække, der omfatter løbenumrene 454-488. Der er ikke forskel på indholdet i de to rækker, så man er nødt til at undersøge begge rækker for at være sikker på at finde bilagene.

Sagsbilag i delinkventsager blev fra 1783 udtaget til en selvstændig arkivserie med titlen Irettelagte dokumenter i delinkventsager (1783-1804). Delinkventer (også kaldet malefikanter eller forbrydere) var de anklagede i sager af særligt grov karakter, og sagsøgerne gik som oftest efter dødsstraf, livstidsdom med brændemærkning og kagstrygning og lignende hårde straffe. ”Delinkventsag” var et prædikat sagen fik allerede ved indstævning. Selvom underretsdommen blev omstødt, og den anklagede fik strafnedsættelse eller helt blev frikendt ved  landstinget, var der stadig tale om en delinkventsag, og bilagene blev arkiveret som sådan. Før 1783 blev bilag i delinkventsager arkiveret sammen med landstingets øvrige retssager i Irettelagte dokumenter (1480-1805).

Der bør være bilagsmateriale til alle sager, der er faldet dom i. Hvis der mangler bilag til en sag, skyldes det i de fleste tilfælde, at stævningsdatoen mangler i bilagskomplekset, og sagen er blevet henlagt under den tidligst forekommende dato i kompleksets øvrige materiale. Således ligger der i slutningen af hver årgang en mængde bilagskomplekse uden stævningsdatoer. Ligger bilagsmaterialet ikke på sin ”naturlige” plads, er man derfor nødt til at gennemlede bilagsmaterialet for hele perioden, hvor sagen har stået på.