Viborg Landsting – Registre til skøde og panteprotokoller

I Skøde- og panteprotokollerne blev alle tinglæste dokumenter vedr. adkomstforhold til ejendomme på landet indført. En tinglysning fandt som oftest sted i den nærmeste periode efter dokumentets udstedelse, oftest på den tingdag, hvor snapstinget fandt sted.

Datoen for en bestemt tinglysning kan man finde ved at slå op i et register enten efter personnavn eller stednavn.

• Perioden 1656-1690

  Navneregister 1656-1690:

  I denne periode førte man alfabetiske navneregistre bag i skøde- og panteprotokollerne med sidehenvisninger til protokollen. Disse navneregistre findes endvidere i den selvstændige arkivserie Navneregister til Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller.

  Navneregister 1660-1690:

  For perioden 1660-1690 er der desuden udarbejdet et trykt navneregister, hvilket er den letteste indgang til skøde- og panteprotokollerne, hvis du kender navnet på én af de personer, der har været involveret i handlen. Registret dækker både periodens skøde- og panteprotokoller og de årgange af arkivserien Kopier af protokollerede breve, som udfylder hullerne i skøde- og panteprotokolrækken. Navneregistret omfatter brevudstedere og -modtagere og medtager oplysninger om bopæl, stilling og brevtype.

  Stednavneregister 1660-1690:

  Endelig findes der for perioden 1660-1690 et stednavneregister, som indeholder de stednavne, der er nævnt i de tinglyste dokumenter (både bevarede skøde- og panteprotokoller såvel som de årgange, hvor Kopier af protokollerede breve udfylder huller i skøde- og panteprotokolrækken). Stednavnene er gengivet i den originale stavemåde, og de er identificeret med herred og amt.

• Perioden 1690-1805

  Navneregister til skøde- og panteprotokoller:

  I perioden 1690-1805 er der lavet et navneregister til Viborg Landstings skøde- og panteprotokoller, hvor man kan søge på tværs af hele perioden blandt navnene, der er opført alfabetisk efter efternavn. Ved hvert navn er der eventuelle oplysninger om ægtefælle, stilling og bopæl og en reference til dokumentet, hvor navnet optræder. Bemærk, at registret ikke er komplet, men medtager fortrinsvis relativt ukendte personer, hvorimod adelspersoner og prominente borgerlige er udeladt.

  Register til Skøde- og panteprotokoller:

  Fra 1690 frem til 1805 blev der til hver skøde- og panteprotokol udarbejdet udførlige registerbind. Registerbindene er opbygget alfabetisk, og under hvert bogstav findes flere kolonner for hhv. navneregister og flere former for stednavneregistre.
  Navneregistrene er ført efter efternavn og omfatter de tinglyste dokumenters hovedpersoner. Hvis en person optræder flere gange i en protokol, anføres han kun én gang, men med flere opslag tilknyttet.

  Stednavnene er gennem hele perioden opdelt i fem kolonner: 1) hovedgårde og enlige gårde (omfatter hovedgårde og enligt beliggende fæstegårde), 2) møller og skove, 3) kirketiende, 4) kongetiende og 5) byer og huse.

  Stednavneregistrene er klart registerbindenes styrke. Foruden de forhandlede hovedgårde medtager de også samtlige stednavne blandt det underliggende bøndergods.

  Registerbindenes eneste ulempe er, at de er ført protokolvis og ikke som samlet register for perioden 1690-1805. Man skal derfor gennemgå 28 registre for at undersøge, om et navn eller stednavn optræder i løbet af den 115-årige periode.