Spring til indhold

Viborg Landsting – Tingbog/Justitsprotokol

Tingbogen/Justitsprotokollen indeholder referater af, hvad der er foregået de tingdage, hvor landstinget mødtes.

Tingbogen/Justitsprotokollen indeholder oplysninger om alle de sager, der blev behandlet på tinge den pågældende tingdag. Betegnelsen ”tingbog” bliver omkring 1700 erstattet med ”justitsprotokol”, men indholdet er stort set det samme, blot med fyldigere og mere udførlige referater, jo længere man kommer op i tid.

Behandlingen på tinge bestod ofte i fremlæggelse af:

  • Underretsdommen
  • Tingsvidner
  • Forskellige typer af breve
  • Indlæg
  • Attester
  • Karaktervidner, osv., som kunne bruges som bevisførelse.

Efter behandlingen er der som oftest anført, hvad der derefter skete i sagen – om den blev opsat til en senere tingdag, om den blev anset for færdigbehandlet og dermed var klar til domsafsigelse, om der blev indgået forlig, eller om den blev afvist. Selve dommen vil være indført i Dombogen og ikke i Tingbogen/Justitsprotokollen.

Tingbogen/Justitsprotokollen er ført kronologisk efter tingdag. For at finde en sag er man derfor nødt til at kende den tingdag, som sagen blev behandlet på. For at få et overblik over sagens forløb kan du kigge i Stævningsprotokollen, hvor tingdagene vil fremgå.

Perioden 1567-1739 indeholder forskellige tingbogsrækker med kun få lakuner. Den ældste række tingbøger fra 1567- 1675 er en lang, stort set sammenhængende række af tingbøger. Rækken kan opdeles i to dele:

  1.  Tingbøgerne fra perioden 1567-1613:
    Bærer præg af at være ført som landstingsskriverens notesbøger, mens tingshandlingerne fandt sted. Skriften er kladdeagtig og svær at læse, og sagen fremgår kun i stærkt reduceret form. Der er kun få pejlemærker til, hvornår behandlingen af en sag starter og slutter. I margen fremgår normalt navnet på de tilstedeværende (dommere og skriver), oftest kun med forbogstaver, når et indlæg i en sag påbegyndes. Ligeledes indledes indlægget med, at ”NN har kaldet NN”, dvs. indstævnet som sagsøgt eller som vidne i en sag. Ofte er oplysningerne for hvert indlæg for sparsomme til, at man kan sammenkæde indlægget med de øvrige indlæg på tingdagen.
  2. Tingbøgerne fra perioden 1619-1675:
    Disse tingbøger må være en efterbearbejdning af retshandlingerne, og er lettere tilgængelige end de tidligere tingbøger. Hver sag er tydeligt markeret med adskillelser, sagsparter og referater af bevisfremlæggelse og landsdommernes stillingtagen, og skriften er pæn og ensartet.

Arkivserien Tingbøger (1567-1675) afløses af Justitsprotokol for landstingshøreren (1682-1805), og indeholder ud over oplysninger over de fremlagte sager også oversigter over tinglysninger.

For perioden 1703-1707 findes yderligere en tingbog (Tingbog 1703-1707), der må være en bevaret rest fra en sideløbende tingbogsrække. Denne tingbog er mere skematisk opbygget end justitsprotokol for landstingshøreren og giver en god fornemmelse for retspraksis ved Viborg Landsting.

I perioden 1739-1805 førte både landstingsskriveren og landstingshøreren justitsprotokoller, der i forhold til retssagerne skulle være identiske. Landstingshørerens justitsprotokol er bevaret for 1739-1805 og landstingsskriverens justitsprotokol for perioden 1748-1805.

Se arkivalierne her