Lærervejledning – Statistisk øvelse om dansk-tyske forhold for ungdomsuddannelser

Her kan du læse, hvordan den statistiske øvelse om dansk-tyske forhold opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge øvelsen i din undervisning.

Eleverne bliver i denne kildekritiske øvelse præsenteret for den originale spørgeskemaundersøgelse, der handler om det tyske mindretal og danske flertal i Tønder i 1958. Der lægges op til, lægges der op til, at eleverne både skal arbejde med den statistiske metode men også med den kildekritiske og analyserende historiske metode.

I 1958 – 38 år efter at Sønderjylland blev forenet med Danmark – blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Tønder. Alle deltagere i undersøgelsen var danskere og boede i Danmark, men nogle tilhørte det tyske mindretal, andre det danske flertal.

Undersøgelsen, som hedder Majority-minority (danske og tyske i Tønder 1958) afdækkede eventuelle forskelle i levevis, livsanskuelse, værdisæt mv. mellem de to grupper, og undersøgte de to gruppers syn på hinanden og på deres sameksistens.

I denne statistiske øvelse får eleverne blandt andet mulighed for at diskutere nationalitet, grænser og minoriteter gennem analyse af tabeller og ved at bruge deres historiske viden om perioden.

Spørgeskemaundersøgelsen kan bruges som afsæt til at perspektivere til Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, hvor der især i Tønder blev skabt et stort tysk mindretal som følge af grænsedragningen.

Der er lavet arbejdsspørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, som lader eleverne arbejde med de mest anvendte statistiske begreber og i den forbindelse indfører eleverne i, hvordan man arbejder med statistik. Eleverne kan også selv hente undersøgelsen og arbejde videre med den.

• Introduktion til temaet

  Genforeningen 1920
  I 1864 tabte Danmark 2. slesvigske krig, og måtte afgive hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Det Tyske Rige. I Nordslesvig – det, der i dag kaldes Sønderjylland – foregik et forsøg på at integrere de dansksindede og gøre dem til tyskere. Perioden igennem blev der dog ved med at være et stort dansk mindretal i området.

  I 1918 tabte Det Tyske Rige 1. verdenskrig, og en af konsekvenserne blev blandt andet, at der i 1920 blev afholdt en folkeafstemning. Man brugte princippet om folkenes selvbestemmelsesret, hvor landets grænser skulle følge befolkningens sindelag. På den måde mente man, at man ville få et grænseområde, hvor folk levede i fred med hinanden. Resultatet af folkeafstemningen blev, at det, der i dag kaldes Sønderjylland efter 56 år under tysk herredømme blev forenet med Danmark. Det efterlod et tysk mindretal i Sønderjylland og et dansk mindretal syd for den dansk-tyske grænse.

  Mindretal og flertal
  Som følge af grænsedragningen i 1920 opstod der nationale mindretal nord og syd for grænsen. Et dansk mindretal med tyngdepunkt i Flensborg og sognene op mod grænsen. Et tysk mindretal med tyngdepunkt i byerne, navnlig i Tønder, og landsognene imellem Tønder, Løgumkloster, Aabenraa og Gråsten. Begge mindretal organiserede sig fra 1920 gennemgribende med politisk parti, kulturel hovedorganisation, skoler, gymnasium, kirke, biblioteksvæsen, idræts- og ungdomsforeninger samt økonomiske sammenslutninger. De to mindretal tilstræbte at udgøre en ”stat i staten”, hvor deres nationale særpræg kunne fastholdes og udvikles. Begge mindretal håbede på en ændring af 1920-grænsen. Især det tyske mindretal krævede en grænserevision straks fra 1920, og kravet blev mærkbart skærpet efter nazismens gennembrud i Tyskland og Hitlers magtovertagelse i 1933. Det danske mindretal stod politisk svagere, men håbet om en sydligere grænse blev holdt levende. Efter Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig visnede det tyske mindretals krav om en grænseflytning definitivt bort og blev erstattet af en loyalitetserklæring til Danmark og grænsen. Det danske mindretal fik omvendt en eksplosiv nytilgang og benyttede den som løftestang for at kræve ”Sydslesvig hjem”, altså en grænse ved Danevirke eller Ejderen.

  København-Bonn-erklæringerne 1955
  Efterhånden som det tyske samfund stabiliserede sig og delstaten Slesvig-Holsten blev rammen om hverdagen for indbyggerne i Sydslesvig og Holsten, fortonede grænseflytningshåbet sig i det danske mindretal. Ikke desto mindre indledte en CDU-landsregering i første halvdel af 1950’erne en chikanepolitik over for mindretallet. Da Vesttyskland i 1955 stod for at blive optaget i NATO, udnyttede den danske regering muligheden for at få forbundsregeringen i Bonn til at lægge pres på landsregeringen i Kiel. Syd for grænsen var der omvendt et ønske om at sikre det tyske mindretals rettigheder efter retsopgøret i kølvandet på den tyske besættelse af Danmark, hvor mange fra det tyske mindretal havde støttet besættelsesmagten. Der blev ført dansk-tyske forhandlinger, som resulterede i to uafhængige, men indbyrdes afstemte erklæringer fra det danske Folketing og den tyske Forbundsdag. De fastslog, at retten til at bekende sig til et nationalt mindretal i Slesvig var fri og ikke måtte efterprøves af myndighederne. Det danske mindretals parti SSW blev befriet for 5 % spærregrænsen ved valgene, og det tyske mindretal fik igen et gymnasium. København-Bonn-erklæringerne blev rammen for de kommende årtiers nationale afspænding i grænselandet.

• Spørgeskemaer og kildekritik

  For at skabe dialog og inddrage eleverne i arbejdet med spørgeskemaer vil det være en fordel, hvis der i klassen debatteres, hvad en spørgeskemaundersøgelse er, hvad den kan bruges til, og hvorfor det er vigtigt at forholde sig kritisk til den/dem.

• Datamateriale og opgaver

  Den statistiske øvelse består af fire opgaver, der alle har tilknyttet en række arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene tager udgangspunkt i data fra undersøgelsen, hvor eleven skal analysere tabeller og figurer og give forklaringer ud fra elevens historiske viden og bevidsthed. Undersøgelsen er lavet i 1958 og eleverne skal derfor også have eller tilegne sig viden omkring perioden mellem undersøgelsen og genforeningen for at kunne svare på spørgsmålene. Derved bringes de to kompetenceområder ”kronologi og sammenhæng” og ”kildearbejde” i spil samtidigt.

  Fokus for de fire opgaver:

  Opgave 1: Forholdet mellem det tyske mindretal og det danske flertal.

  Opgave 2: Hvem plejer man mest omgang med – hvem foretrækker man at have med at gøre.

  Opgave 3: Hvem kunne man gifte sig med.

  Opgave 4: Egenskaber hos hinanden beskrevet af den anden part. Her skal eleverne analysere to sæt svar samtidigt og holde dem op mod hinanden.

  Opgaverne kan løses uafhængigt af hinanden i tilfældig rækkefølge. Gruppearbejde er en oplagt mulighed for at få tilvejebragt så mange svar og nuancer som muligt. Et forslag til undervisningen kunne være at starte på klassen med opgave 1 og derefter lave gruppearbejde for opgave 2 og 3. Lad derefter grupperne præsentere deres svar. Opgave 4 kan derefter løses i fællesskab på klassen. Da opgaven omhandler respondenternes meninger og værdier, giver den god mulighed for debat og diskussion på klassen.

  Det er oplagt at perspektivere til synet på mindretal og flertal i dag fx i form af danskernes holdning til flygtninge og indvandrere.

• Perspektivering

  Temaet om Dansk-tyske forhold giver rig mulighed for at perspektivere til fx nedenstående temaer

  Genforeningen

  Man kan drøfte, om man synes, det var en god løsning på grænsespørgsmålet, der blev truffet og perspektivere til andre områder i verden, hvor der er problemer fx mellem Ukraine og Rusland og Ruslands annektering af Krim-halvøen.

  Grænser
  Begynd undervisningen med en perspektiverende snak og refleksionsøvelse om emnet grænset. Grænser er mange ting f.eks. kan emnet personlige grænser også inddrages. Grænser er ikke kun til for at danne rammen om en befolkning, men skal også holde folk ude af landet. EU er også en grænse, men en grænse der ikke er dannet på baggrund af national identitet.

  Nationalitet som kollektiv identitetsmarkør
  Hvilke fordele og ulemper er der ved statens/borgernes fokus på national identitet – dengang og nu? Forløbets kilder afspejler forskellige holdninger til national identitet og sindelag. Hvilken rolle spillede krigen i 1864 for den nationale identitet? Forløbet om krigen i 1864 kan med fordel anvendes i forlængelse af forløbet om national identitet i
  Sønderjylland.

  Samspil med andre fag
  Hvis man arbejder med emnet grænser i bred forstand og perspektiver til grænser i andre dele af verden, åbner emnet op for tværfagligt samarbejde særligt med samfundsfag. Man kan arbejde med tematikker omkring danskhed. Hvilken rolle spiller sprog, bopæl, socialklasse, politisk styreform (demokrati) og religion i den sammenhæng? Er danskhed
  det samme dengang og nu? Findes der grader af danskhed – og hvilken indflydelse har national identitet på den enkeltes opfattelse af egen danskhed?

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen i historie?

  Stx. Historie A

  Relation til kernestof:

  • hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag udviklet sig under forskellige forudsætninger.
  • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
  • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
  • historiebrug og -formidling
  • historiefaglige teorier og metoder

   

  Faglige mål:

  • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
  • redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
  • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
  • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
  • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
  • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
  • opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen i samfundsfag?

  Stx Samfundsfag C

  Relation til kernestof 

  • Sociologi
    – identitetsdannelse og socialisering
    – Sociale og kulturelle forskelle

  • Politik
    – politiske partier i Danmark og politiske ideologier
    – politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
    – politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
  • Metode
    – kvantitativ og kvalitativ metode

   

  Faglige mål  

  • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  • formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
  • formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
  • formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
  • argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

  Stx Samfundsfag B

  Relation til kernestof 

  • Sociologi
    – identitetsdannelse og socialisering
    – social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
  • Politik
    – politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
    – magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
  • Metode
    – komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode

   

  Relation til faglige mål 

  • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
  • sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  • formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
  • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
  • formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
  • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

   

  Stx Samfundsfag A

  Relation til kernestof 

  • Sociologi
    – identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
    – samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
  • Politik
    – politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
    – magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
  • Metode
    – kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
    – komparativ metode og casestudier
    – statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

   

  Relation til faglige mål 

  Eleverne skal kunne:

  • anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
  • anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
  • forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
  • behandle problemstillinger i samspil med andre fag
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder
  • formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
  • forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
  • påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
  • analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
  • på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.