Lærervejledning – Genforeningen 1920

Her kan du læse, hvordan tidslinjen om Genforeningen 1920 opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge tidslinjen i din undervisning.

Tidslinjen om Genforeningen 1920 handler om en af de store begivenheder i dansk historie, hvor Sønderjylland efter 56 år under tysk styre blev forenet med Danmark. Du finder et bredt udvalg af kilder; lige fra officielle kilder til kilder fra de vigtigste privatpersoner, der arbejdede for Genforeningen. Desuden finder du dagbøger, breve og erindringer fra almindelige mennesker, der levede i Sønderjylland dengang.

Emnet giver blandt andet mulighed for at diskutere grænser, nationalitet og den demokratiske styreform.

• Autentiske kilder

  I Rigsarkivets tidslinje ”Genforeningen 1920” finder du et udvalg af vigtige kilder om Genforeningen, både fra officiel side og fra de vigtigste privatpersoner, der arbejdede for Genforeningen. Desuden finder du dagbøger, breve og erindringer fra almindelige mennesker, der levede i Sønderjylland dengang.

  Kilderne  i tidslinjen fokuserer på temaerne:

  • Folkets selvbestemmelsesret
  • Rejsningen af det sønderjyske spørgsmål
  • Aabenraa-resolutionen
  • Den sociale nød i Sønderjylland
  • Den almindelige stemning blandt befolkningen
  • Fredskonferencen i Paris
  • Afstemningerne
  • Festlighederne efter afstemningerne
  • Perspektiver ud i verden

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen?

  Tidslinjen om Genforeningen 1920 henvender sig til historieundervisningen i udskolingen. Indholdet harmonerer med Forenklede Fælles Mål og er desuden et kanonpunkt. Eleverne arbejder med emnet ved hjælp af originale kilder, hvor eleverne skal analysere og vurdere kilderne og får forståelse for historiske sammenhænge, der supplerer det kronologiske overblik.

• Kilder og kildekritik

  Eleverne vil møde mange forskellige kildetyper i undervisningsmaterialet, hvilket giver rig mulighed for at arbejde solidt med kilder. Hvis eleverne mangler kildekritiske færdigheder, har Rigsarkivet lavet en manual: Den lille Guldbog, som indfører eleverne i kildekritikkens grundværktøjer. Arbejdet med tidslinjerne kan evt. begynde med, at eleverne
  læser Den lille Guldbog, eller de kan slå op i den løbende – find bogen her.

• Arbejdsspørgsmål

  Der er lavet arbejdsspørgsmål til kilderne, som harmonerer med de faglige mål for historiefaget. Eleverne får redskaber til at vurdere og forholde sig metodisk-kritisk til historisk materiale og brug af historien.

  Arbejdsspørgsmålene opererer på forskellige taksonomiske niveauer, så der veksles mellem redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål. Der kan derfor arbejdes differentieret med enkelte eller alle nedslag og/eller spørgsmål.

• Supplerende materiale

  Tidslinjen giver mulighed for at arbejde med de originale kilder, men bør suppleres med andre materialer for at give eleverne den fornødne baggrundsviden. Eleverne kan med fordel læse det historiske tema på Rigsarkivets undervisningstilbud Aargang 0 om Sønderjylland mellem tysk og dansk, som er på: aargang0.dk/historiske-temaer. Der er desuden udarbejdet en Begivenhedsoversigt over Genforeningen, som eleverne kan støtte sig til undervejs i arbejdet med tidslinjen.

  Hvis man ønsker at gå mere i dybden med temaet, kan temaet udbygges ved fx at arbejde med Rigsarkivets tidslinje om Krigen 1864, som kan findes på kilderne.dk/tidslinjerne.

  Yderligere inspiration og baggrundsviden om hertugdømmernes historie i 1800-tallet kan findes i Baggrunden for Genforeningen 1920 og på danmarkshistorien.dk/perioder/det-unge-demokrati-1848-1901.

  Af supplerende materiale kan nævnes:

  • Inge Adriansen og Immo Doege (2010): Dansk eller tysk? Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920
  • Inge Adriansen (1995): Sønderjyske billeder 5: Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920

• Perspektivering

  Temaet om Genforeningen 1920 giver rig mulighed for at perspektivere til fx nedenstående temaer

  Grænser
  Begynd undervisningen med en perspektiverende snak og refleksionsøvelse om emnet grænset. Grænser er mange ting f.eks. kan emnet personlige grænser også inddrages. Grænser er ikke kun til for at danne rammen om en befolkning, men skal også holde folk ude af landet. EU er også en grænse, men en grænse der ikke er dannet på baggrund af
  national identitet.

  Nationalitet som kollektiv identitetsmarkør
  Hvilke fordele og ulemper er der ved statens/borgernes fokus på national identitet – dengang og nu? Forløbets kilder afspejler forskellige holdninger til national identitet og sindelag. Hvilken rolle spillede krigen i 1864 for den nationale identitet? Forløbet om krigen i 1864 kan med fordel anvendes i forlængelse af forløbet om national identitet i
  Sønderjylland.

  Samspil med andre fag
  Hvis man arbejder med emnet grænser i bred forstand og perspektiver til grænser i andre dele af verden, åbner emnet op for tværfagligt samarbejde særligt med samfundsfag. Man kan arbejde med tematikker omkring danskhed. Hvilken rolle spiller sprog, bopæl, socialklasse, politisk styreform (demokrati) og religion i den sammenhæng? Er danskhed
  det samme dengang og nu? Findes der grader af danskhed – og hvilken indflydelse har national identitet på den enkeltes opfattelse af egen danskhed?

• Skab egne fortolkninger af historien

  Eleverne kan skabe deres egne fortolkninger af historien ved at arbejde med kilderne på andre måder. Herved træner eleverne deres færdigheder i at formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem. Dette kan gøres som fx en wiki, en video eller egne tidslinjer, der fx kan skabes med Tiki-Toki.

  Ved at kombinere historiske og digitale færdigheder bliver eleverne desuden mere bevidste brugere af nettets mange informationer, der, som alle kilder, skal bruges kritisk og med omtanke. Derudover får de en styrket forståelse af, at alle de udlægninger af historien, de møder på tryk, på film eller på nettet, er fortolkninger af de originale kilder.
  Og de øver sig i selv at undersøge kilderne, reflektere over indhold og udsagn og bruge denne viden til skabe fortolkninger af historien, fortolkninger, der kan deles med andre.

  Vi håber, at forslagene kan gøre eleverne endnu mere bevidste om, at det er mennesker, der skaber og tolker historien – og hvor spændende det er at gå på opdagelse i de originale kilder.

  Skriv gerne til os og fortæl, hvordan I har anvendt materialet: skoletjeneste@sa.dk