Lærervejledning – Statistisk øvelse om dansk-tyske forhold

Her kan du læse, hvordan den statistiske øvelse om dansk-tyske forhold opfylder Fælles Mål, og hvordan du kan bruge øvelsen i din undervisning.

I denne statistiske øvelse sættes der fokus på det tyske mindretal og danske flertal i Tønder i 1958. På baggrund af den originale spørgeskemaundersøgelse lægges der op til, at eleverne både skal arbejde med den statistiske metode men også med den kildekritiske og analyserende historiske metode.

I 1958 – 38 år efter at Sønderjylland blev forenet med Danmark – blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Tønder. Alle var danskere og boede i Danmark, men nogle tilhørte det tyske mindretal, andre det danske flertal.

Undersøgelsen, som hedder Majority-minority (danske og tyske i Tønder 1958) afdækkede eventuelle forskelle i levevis, livsanskuelse, værdisæt mv. mellem de to grupper, og undersøgte de to gruppers syn på hinanden og på deres sameksistens.

I denne statistiske øvelse får eleverne blandt andet mulighed for at diskutere nationalitet, grænser og minoriteter gennem analyse af tabeller og ved at bruge deres historiske viden om perioden.

• Hvordan opfylder indholdet kravene til undervisningen?

  Eleverne bliver med denne kildekritiske øvelse præsenteret for en spørgeskemaundersøgelse, der handler om det tyske mindretal og danske flertal i Tønder i 1958. I 1958 – 38 år efter at Sønderjylland blev forenet med Danmark – blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i Tønder. Alle deltagere i undersøgelsen var danskere og boede i Danmark, men nogle tilhørte det tyske mindretal, andre det danske flertal.

  Undersøgelsen, som hedder ’Majority-minority (danske og tyske i Tønder 1958)’ afdækkede eventuelle forskelle i levevis, livsanskuelse, værdisæt mv. mellem de to grupper, og undersøgte de to gruppers syn på hinanden og på deres sameksistens.

  Spørgeskemaundersøgelsen kan bruges som afsæt til at perspektivere til Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920, hvor der især i Tønder blev skabt et stort tysk mindretal som følge af grænsedragningen.
  Der er lavet arbejdsspørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, som lader eleverne arbejde med de mest anvendte statistiske begreber og i den forbindelse indfører eleverne i, hvordan man arbejder med statistik.

  Relation til kanonpunkter: Genforeningen

  Fælles mål ∙ Historie ∙ Kompetencemål:

  • Kronologi og sammenhæng: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.
  • Kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger

  Fælles mål ∙ Samfundsfag ∙ Kompetencemål:

  • Politik: Eleverne kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.
  • Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
  • Samfundsfaglige metoder: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder.

  Færdigheds- og vidensområder og -mål
  Eleverne får viden om forholdet mellem det tyske mindretal i Danmark og det danske flertal i Danmark. Man kan inddrage, hvordan de nationale følelser og modsætninger samt de sociale og politiske krav spiller ind i mindretalspolitikken i området, som i 1955 førte til København-Bonn-erklæringerne, der beskyttede det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland mod blandt andet diskriminering og sindelagskontrol og gav dem den frie ret til at bekende nationalitet.

  Gennem arbejdet med materialet får eleverne mulighed for både at inddrage historisk viden om Genforeningen og mindretalsspørgsmålet og kan bruge denne viden til at perspektivere til nutidens forhold mellem mindretal og flertal i Danmark fx i form af danskernes forhold til flygtninge og indvandrere.

  Eleverne vil ved hjælp af deres kendskab til statistiske begreber og fagord kunne vurdere værdi og troværdighed af disse forskellige kilder og udtrykke sig mundtligt om dem og kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger.

• Spørgeskemaer og kildekritik

  For at skabe dialog og inddrage eleverne i arbejdet med spørgeskemaer vil det være en fordel, hvis der i klassen debatteres, hvad en spørgeskemaundersøgelse er, hvad den kan bruges til, og hvorfor det er vigtigt at forholde sig kritisk til den/dem.

  [SKAL LAVES] Til denne del af øvelsen, kan Rigsarkivets faktaark om statistisk metode [skal laves] med fordel anvendes. Rigsarkivet har desuden lavet en film om statistisk metode, der fortæller om de statistiske grundbegreber. Du finder alle Rigsarkivets redskaber til statistisk metode på siden:

• Arbejdsspørgsmål

  Der er lavet arbejdsspørgsmål til kilderne, som harmonerer med de faglige mål for historiefaget. Eleverne får redskaber til at vurdere og forholde sig metodisk-kritisk til historisk materiale og brug af historien.

  Arbejdsspørgsmålene opererer på forskellige taksonomiske niveauer, så der veksles mellem redegørende, analyserende og vurderende spørgsmål. Der kan derfor arbejdes differentieret med enkelte eller alle nedslag og/eller spørgsmål.

• Introduktion til temaet

  Er under udarbejdelse

• Datamateriale og opgaver

  Den statistiske øvelse består af fire opgaver, der alle har tilknyttet en række arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene tager udgangspunkt i data fra undersøgelsen, hvor eleven skal analysere tabeller og figurer og give forklaringer ud fra elevens historiske viden og bevidsthed. Undersøgelsen er lavet i 1958 og eleverne skal derfor også have eller tilegne sig viden omkring perioden mellem undersøgelsen og genforeningen for at kunne svare på spørgsmålene. Derved bringes de to kompetenceområder ”kronologi og sammenhæng” og ”kildearbejde” i spil samtidigt.

  Fokus for de fire opgaver:

  Opgave 1: Forholdet mellem det tyske mindretal og det danske flertal.

  Opgave 2: Hvem plejer man mest omgang med – hvem foretrækker man at have med at gøre.

  Opgave 3: Hvem kunne man gifte sig med.

  Opgave 4: Egenskaber hos hinanden beskrevet af den anden part. Her skal eleverne analysere to sæt svar samtidigt og holde dem op mod hinanden.

  Opgaverne kan løses uafhængigt af hinanden i tilfældig rækkefølge. Gruppearbejde er en oplagt mulighed for at få tilvejebragt så mange svar og nuancer som muligt. Et forslag til undervisningen kunne være at starte på klassen med opgave 1 og derefter lave gruppearbejde for opgave 2 og 3. Lad derefter grupperne præsentere deres svar. Opgave 4 kan derefter løses i fællesskab på klassen. Da opgaven omhandler respondenternes meninger og værdier, giver den god mulighed for debat og diskussion på klassen.

  Det er oplagt at perspektivere til synet på mindretal og flertal i dag fx i form af danskernes holdning til flygtninge og indvandrere.

• Perspektivering

  Temaet om Genforeningen 1920 giver rig mulighed for at perspektivere til fx nedenstående temaer

  Grænser
  Begynd undervisningen med en perspektiverende snak og refleksionsøvelse om emnet grænset. Grænser er mange ting f.eks. kan emnet personlige grænser også inddrages. Grænser er ikke kun til for at danne rammen om en befolkning, men skal også holde folk ude af landet. EU er også en grænse, men en grænse der ikke er dannet på baggrund af
  national identitet.

  Nationalitet som kollektiv identitetsmarkør
  Hvilke fordele og ulemper er der ved statens/borgernes fokus på national identitet – dengang og nu? Forløbets kilder afspejler forskellige holdninger til national identitet og sindelag. Hvilken rolle spillede krigen i 1864 for den nationale identitet? Forløbet om krigen i 1864 kan med fordel anvendes i forlængelse af forløbet om national identitet i
  Sønderjylland.

  Samspil med andre fag
  Hvis man arbejder med emnet grænser i bred forstand og perspektiver til grænser i andre dele af verden, åbner emnet op for tværfagligt samarbejde særligt med samfundsfag. Man kan arbejde med tematikker omkring danskhed. Hvilken rolle spiller sprog, bopæl, socialklasse, politisk styreform (demokrati) og religion i den sammenhæng? Er danskhed
  det samme dengang og nu? Findes der grader af danskhed – og hvilken indflydelse har national identitet på den enkeltes opfattelse af egen danskhed?