Udskiftningen og udflytningen i slutningen af 1700-tallet står som en af de helt markante omvæltninger i Danmarks historie. Reformerne ændrede vilkårene for størstedelen af Danmarks befolkning, der på dette tidspunkt boede på landet. Der findes mange forskellige typer af kilder, der omhandler perioden både før, under og efter landboreformerne.
Udskiftningen og udflytningen i slutningen af 1700-tallet står som en af de helt markante omvæltninger i Danmarks historie. Reformerne ændrede vilkårene for størstedelen af Danmarks befolkning, der på dette tidspunkt boede på landet. Der findes mange forskellige typer af kilder, der omhandler perioden både før, under og efter landboreformerne.
Landbrugets udvikling kan følges gennem arkivalierne tilbage til middelalderen. Det er dog 1700- og 1800-tallets kilder, der er blevet forsket mest i. Kildematerialet om landbrugshistorie bliver først rigtig fyldigt fra omkring år 1700.
De store reformer og anderledes konjunkturer i slutningen af 1700-tallet ændrede landbruget og vilkårene for befolkningen grundlæggende. Virkningerne af denne proces er derfor blevet fulgt både i et socialt, kulturelt og økologisk perspektiv op igennem 1800-tallet.
Med industrialiseringen flyttede mange mennesker fra landet mod byen. For de, der blev tilbage, forandredes vilkårene også. Lensafløsningen betød en omfordeling af jord. Samtidig ændrede nye teknologier landbrugsproduktionen gennem 1800- og 1900-tallet.
Du kan læse mere om emnet på blandt andet danmarkshistorien.dk
+ Åben alle- Luk alle-
Naturforhold og levevilkår
Brug kildemateriale som folketællinger og skifter til at belyse den danske landbrugshistorie. Brug for eksempel et geologisk Danmarkskort, der viser jordbundsforholdene, når du vælger dit undersøgelsesområde. Suppler med oplysninger om jordens frugtbarhed fra matriklerne fra 1688 eller 1844.
Find folketællinger på Arkivalieronline
Find skifter på ArkivalieronlineOpgaveforslag
Tag udgangspunkt i to steder, der har meget forskellige naturforhold.
Prøv derefter at sammenligne, hvordan jorden blev dyrket, og hvordan det havde indflydelse på antallet og størrelsen af gårde og huse:
- Mængden af kreaturer
- Typen af afgrøderne
- Dyrkningsformen
- Levestandarden
-
Landskabets variation
Opgaveforslag
Tag udgangspunkt i kort og tegninger og undersøg, hvordan landskabet forandrer sig. Suppler med oplysninger fra indberetninger til for eksempel Rentekammeret for dette område.
Find fortegnelser over Rigsarkivets samlinger af kort og tegninger
-
Ansatte i skoven
Skovene var nødvendige til bygningstømmer og brændsel, men de blev også gerne brugt til græsning af kreaturer. Bønderne havde en hævdvunden ret til underskoven, men de skulle have tilladelse (udvisning) til de større træer.
Stigende mangel på træ i løbet af 1700-tallet gjorde, at man ændrede skovlovgivningen radikalt.
Du kan bruge sager om skovbrug (kaldet forst- og jagtsager), der findes i Rentekammeret.
Opgaveforslag
Undersøg dansk landbrugshistorie gennem skovbetjentenes arbejdsforhold.
Er der sammenhæng mellem:
- Antallet af skovfogeder og skovridere
- Frygten for mangel på træ
- Fredskovsforordningen i 1805
- Nye former for skovbrug?
Du kan for eksempel analysere:
- Boligforhold
- Uniformering
- Sociale forbindelser til landsbysamfundet
- Professionalisering
- Selvopfattelse inden for embedstanden
-
Leveforhold og social mobilitet
Opgaveforslag
Tag udgangspunkt i et mindre område (for eksempel et sogn) og undersøg antal, placering og størrelse på gårde og huse, for eksempel 1780 og 1820 og 1860. Stil derudover spørgsmål, som:
- Hvem overtager gården/huset ved dødsfald? Brug fæstebreve eller skøde-panteprotokoller.
- Hvilket erhverv får børnene til gården/huset, når de bliver voksne? Få overblik og børnene i skifterne og følg dem i folketællinger.
- Hvor mange og hvor kostbare ejendele havde beboerne? Brug skifter.
Find fæsteprotokoller på Arkivalieronline
Find folketællinger på Arkivalieronline
Find skifter på Arkivalieronline -
Husmænd
Husmændene var en befolkningsgruppe, som i forskningen ofte er blevet udpeget som ”taberen” ved landboreformerne. De mistede for eksempel retten til græsning på bymarken og fik ofte udstykket husmandssteder fjernt fra landsbyen på den dårligste jord.
Men kigger man mere lokalt på husmændenes forhold, vil der nok vise sig mange variationer.
Opgaveforslag
Tag udgangspunkt i et godsarkiv og kig på husmændenes forhold gennem 1800-tallet.
-
Hoveri
I Rentekammeret findes der kilder om hoveri flere steder:
- I Landvæsenskommissionerne og Generallandvæsenskollegiet 1767-73 finder du hoverireglementer for hele landet fra 1769-71 og 1773.
- I Landvæsenskontoret finder du blandt andet hoveriprotokoller.
- I den sjællandsk-fynske og den jyske hoverikommission af 5. juni 1795 finder du flere indberetninger.
- I ekspeditionskontoret for skattesager findes indberetninger om, hvordan det skrider frem med afløsningen af hoveriet.
- I godsarkiverne findes også materiale.
Opgaveforslag
Analyser problemstillingen om hoveriets afskaffelse. I kilderne kaldes denne proces for afløsning, da hoveriet blev afløst af en pengeafgift.
Hvad var argumenterne for og imod?
Se også på omfanget af hoveriet, som det tegner sig i slutningen af 1700-tallet.
-
Synet på bondestanden
De fleste mennesker i 1700-tallet havde en mening om bønder og en holdning til landbefolkningen generelt – og denne mening var ikke altid lige differentieret.
Du kan bruge blandt andet. indberetninger om hoveriet og landvæsenets forbedring i Rentekammeret. Suppler dem eventuelt med politiske fejdeskrifter, som du kan finde på Det Kongelige Bibliotek.
Opgaveforslag
Prøv at stille spørgsmål som:
- Hvordan blev bønderne opfattet som samlet gruppe?
- Hvordan så godsejere, politikere, embedsmænd og byboere på landbefolkningen?
- Hvilke karaktertræk mente man var typisk for bondestanden?
- Hvordan mente man de adskilte sig fra for eksempel byboerne?