Modstandsbevægelsen

Under besættelsen af Danmark 1940-45 satte en mindre del af befolkningen sig op mod den danske samarbejdsregering og mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsfolkenes illegale kampformer var udgivelse af illegale blade, efterretningsvirksomhed, sabotage, illegale ruter til Sverige, illegale radioforbindelser til England og Sverige, våbenmodtagelser fra luften, likvideringer mv.

Om modstandsbevægelsen som historisk emne

Under besættelsen af Danmark 1940-1945 satte en mindre del af befolkningen sig op mod den danske samarbejdsregering og mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsfolkenes illegale kampformer var udgivelse af illegale blade, efterretningsvirksomhed, sabotage, illegale ruter til Sverige, illegale radioforbindelser til England og Sverige, våbenmodtagelser fra luften, likvideringer mv.

Du kan læse mere om emnet på blandt andet danmarkshistorien.dk

Om kilderne

Bemærk, at for en stor del af arkivalierne gælder det, at de ikke er umiddelbart tilgængelige, hvorfor der skal søges om adgang til materialet.

Læs mere om at søge adgang her

Selve det illegale arbejde er meget uensartet belyst i det samtidige materiale. Rigsarkivet har ikke mange af de illegale blade, som udsendtes i stort antal. Disse skal findes på Det Kongelige Bibliotek eller hjemmesiden: illegalpresse. Derimod er efterretningsvirksomhed, illegal rutesejlads til Sverige og resultaterne af sabotagehandlinger ganske godt belyst. Ligesom der findes arkivalier, som vedrører likvideringer begået af modstandsbevægelsen. Arkivalier vedrørende det illegale radioarbejde og våbenmodtagelser fra luften skal findes i deltagernes egne private arkiver.

Dansk og tysk materiale

Det illegale arbejde blev bekæmpet af både danske og tyske myndigheder, hvorfor mange oplysninger om de enkelte modstandsfolk findes i danske myndigheders arkiver, når de blev eftersøgt, arresteret og fængslet af dansk eller tysk politi – og måske siden blev deporteret til koncentrationslejr i Tyskland.

Det tyske materiale, som omhandler bekæmpelsen af modstanden, er mere sparsomt. Enten blev det ødelagt ved de engelske bombardementer af Gestapos hovedkvarterer i 1944-1945 eller destrueret af tyskerne selv i tiden op til kapitulationen.

Mange danskere flygtede ud af landet under den tyske besættelse. Omkring 20.000 kom til Sverige og et mindre antal kom videre til England, hvor mange indgik i allieret tjeneste.

Efter krigen har et meget stort antal tidligere modstandsfolk samlet deres papirer i et privatarkiv eller nedfældet deres oplevelser under besættelsen i en beretning. Rigsarkivet har mange af sådanne privatarkiver og beretninger.

Andre institutioner har også materiale

Mange arkiver i Rigsarkivets samlinger indeholder oplysninger, der vedrører den specielle situation, som besættelsestiden var. Men også andre institutioner, fx Det Kongelige Bibliotek, Frihedsmuseet, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Historisk Samling fra Besættelsestiden i Esbjerg ligger inde med arkivalier, der belyser modstanden og de folk, der udøvede den.

Generelt kan problemstillinger suppleres ved at benytte Modstandsdatabasens oplysninger om modstandsfolk og deres illegale arbejde. Her findes også henvisning til relevant litteratur.

Problemstillinger og opgaveforslag

• Efterforskning af industrisabotage

  Efterforskning af sabotager var en del af det danske politis arbejde frem til den 29. august 1943. Sagerne findes i arkivet efter Statsadvokaten for særlige Anliggender, hvor de ligger arkiveret i de såkaldte AS-sager. Disse er geografisk ordnet efter provinsens politikredse i perioden april 1940 til september 1944, hvor politiet blev taget. For politikredsene i det storkøbenhavnske område (0: Staden København, 1: Frederiksberg Birk, 2: Københavns Amt Nordre Birk og 3: Københavns Amt Søndre Birk) befinder sabotagesagerne sig ikke i AS-sagerne, men er samlet i en kronologisk henlagt arkivserie kaldet Sabotagesager.

  Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier

  Opgaveforslag

  Udvælg sagerne fra en politikreds eventuelt i en eller flere perioder og undersøg sabotagerne på mikroniveau:

  • Hvilke typer virksomheder blev saboteret, arbejdede de for Værnemagten og hvilke var bevogtet og af hvem?
  • Hvilke sabotagemidler blev anvendt, hvornår foregik sabotagerne, var sabotørerne bevæbnet?
  • Hvor stor var skaden?
  • Kan der siges noget om, hvor helhjertet den danske politimæssige indsats var?

• Våbenmodtagelse

  Der eksisterer ikke et samlet arkiv vedr. våbenmodtagelser, men materialet skal findes i deltagernes egne privatarkiver, hvor der bl.a. findes komplette oversigter over nedkastninger og modtagepladser.

  Nedenstående liste over privatarkiver i Rigsarkivet vedr. våbenmodtagelser er dog ikke fuldstændig:

  • Ove Høegh-Guldberg: Våbenmodtagelse ved Løgstør
  • Marinus Hansen: Våbenmodtagelse ved Løgstør
  • Knud Hansen: Eureka-arbejdet på Agerø
  • Erik Frandsen: Våbenmodtagelse på Fyn (oversigter)
  • Erik Christiansen: Våbenmodtagelse på Sjælland (oversigter)
  • Svend Erik Christensen: Instruktioner vedr. Eureka-sendeanlæg
  • Niels Otto Brorly: Våbenmodtagelse på Sjælland (oversigter)
  • Stig Erik Jensen: Våbenmodtagelse på Sjælland
  • Anton Jens Toldstrup: Våbenmodtagelse i Jylland (oversigter)

   

  Opgaveforslag

  Vælg et af personarkiverne, som omhandler en landsdel, og undersøg materialet Pladsbøger, Pladskartotek og fortegnelser over modtagepladser:

  • Hvor mange modtagepladser fandtes i hvilke områder?
  • Hvilke og hvor mange våben- og sabotagesendinger blev nedkastet og modtaget?
  • Kan der siges noget om, hvor våben og sprængstof blev sendt hen?

   

  Suppler eventuelt med oplysninger om personer fra de illegale modtagegrupper ved udtræk fra Modstandsdatabasen.

  Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier

• Likvideringer af danskere i tysk tjeneste

  Modstandsbevægelsen likviderede under besættelsen omkring 400 danskere som arbejdede for tyskerne – de såkaldte stikkerlikvideringer. Efter krigen blev en række af disse likvideringer undersøgt, hvilket skete efter kritik fra pårørende til de dræbte, som ønskede en begrundelse for drabet.

  Materialet findes i Frode Jakobsens ministerarkiv i journalsagerne under O (likvideringer) fra 1945-1947 og i journalsagerne i Justitsministeriet 3. og 6. Kontor.

  Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier

  Opgaveforslag

  • Hvem var de dræbte?
  • Hvornår og hvordan blev drabene begået, og hvilke begrundelser for drabet giver myndighederne?

• Deporterede danske politifolk

  Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi og deporterede næsten 2.000 politifolk til koncentrationslejre i Tyskland.

  I Udenrigsministeriets gruppeordnede sager under gruppe 84.A.29 (Deporterede politifolk) findes lister og oversigter over danske politifolk i tyske lejre.

  Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier

  Opgaveforslag

  • Undersøg, hvor mange, hvornår og hvorhen de deporterede politifok blev transporteret?

• Illegale ruter til Sverige

  Den organiserede illegale rutesejlads til Sverige tog sin begyndelse i efteråret 1943 og fortsatte til befrielsen. Man regner med, at de kendte ruter transporterede omkring 6-7.000 flygtninge, hertil kom ca. 6.000 jødiske flygtninge til Sverige, før ruterne fik fast form.

  På grund af ruteorganisationernes placering i Sverige var det muligt at etablere egentlige arkiver uden fare for afsløring. Rigsarkivet opbevarer flere af disse rutearkiver. Enkelte arkiver bærer navn efter ruteorganisationens navn, men flere er afleveret af enkeltpersoner, som deltog i det illegale rutearbejde og er henlagt på personens navn. Disse arkiver kan derfor være vanskelige at lokalisere.

  I listen nedenfor er en række relevante arkivskabere med rutenavne:

  • Poul Lauritz Skibsted Prom: Marinens Ruter
  • Jørgen Stilling: Marinens Ruter
  • Werner Gyberg: Dansk Hjælpetjeneste
  • Verner Jensen: Dansk Hjælpetjeneste
  • Frederik Christian Bangsbøll: Marinens Ruter
  • Arne Sejr: Studenternes Efterretningstjeneste
  • Aage Skjoldby: Speditøren
  • Ebbe Munck: Bl. a. Dansk-Svensk Flygtningetjeneste, Øresundstjenesten, Dansk Hjælpetjeneste
  • Dansk-Svensk Flygtningetjeneste: Dansk-Svensk Flygtningetjeneste
  • Nordisk Shipping: Nordisk Shipping
  • Øresundstjenesten: Øresundstjenesten

  Arkiverne er meget uens i størrelse – fra 1 læg til 14 pakker – og indholdet varierer. Størst er Dansk-Svensk Flygtningetjenestes Arkiv med fyldig korrespondance og passagerlister.

  Bemærk, at der skal søges om adgangstilladelse til flere af arkiverne.

  Læs hvordan du søger om adgang her

  Se også Ole Barfoeds samling af beretninger og materiale vedrørende de illegale ruter til Sverige, som findes i Rigsarkivets håndskriftsamling IV.T.48.

  Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier

  Opgaveforslag

  • Undersøg hvem der var passagerer, hvornår de rejste og med hvilke skibe.

  Undersøg også hvordan aftaler om sejladser blev foretaget.

• Video: foredrag om modstandsfolk og værnemagere i arkiverne

  Se foredrag fra 2015 ved Rigsarkivets seniorforsker Peter Birkelund om de arkivalier, du kan bruge til historien om både modstandsfolk og det illegale arbejde samt af landssvigerne og bekæmpelsen af modstandsbevægelsen. Personfølsomt materiale i arkiverne bliver frit tilgængeligt efter 75 år. I foredraget kan du også høre om tilgængelighed og om at søge om adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt materiale: