De fleste danskere forbinder nok først og fremmest politiet med efterforskning af kriminalitet. Men politiet har også beskæftiget sig med et utal af andre samfundsopgaver, og indtil 1800-tallet var ordenshåndhævelse langt den vigtigste. Politiarkiver indeholder derfor oplysninger om mange sider af samfundet. Af denne årsag kan de inddrages i en bred vifte af opgaver.
Københavns Politi
København har haft et politimesterembede siden 1682. Der er dog kun bevaret få københavnske politiarkivalier fra før 1800. Nogle af de ældste ligger i øvrigt på Københavns Stadsarkiv. I 1863 blev Københavns Politi opdelt i 4 afdelinger, nemlig Politidirektørens Sekretariat, 1. Politiinspektorat (ordenspolitiet), 2. Politiinspektorat (opdagelses- og kriminalpolitiet) og 3. Politiinspektorat. Sidstnævnte blev underinddelt i afdeling A (sundhedspolitiet) og afdeling B (sædelighedspolitiet).
Strukturen fra 1863 blev i store træk fastholdt indtil 1971/72, hvor inspektoraterne blev erstattet af en række nye afdelinger. Københavns Politis arkiv efter 1863 er henlagt efter de forskellige inspektorater og afdelinger, så det er en stor fordel at vide, hvem der tog sig af hvilke typer af sager.
Retsbetjentene før 1919
I provinsen blev dommer- og politiembederne først adskilt i 1919. Indtil da blev alle de retslige funktioner varetaget af byfogeder, herredsfogeder eller birkedommere. Der var én byfoged i hver købstad og én herredsfoged eller birkedommer i hver rets- og politikreds på landet. Disse embedsmænd gik under fællesbetegnelsen retsbetjente.
De fleste retsbetjentarkiver går tilbage til 1600-1700-tallet. Ved registreringen af disse arkiver har man anvendt en fast skabelon, således at arkivalier af samme karakter har fået tildelt et bestemt forbogstav. Dom- og politiprotokoller samt arkivalier om tinglysning har for eksempel fået bogstavet B, mens de øvrige arkivalier om politiforvaltningen er blevet forsynet med et G. Den faste struktur kan være en stor hjælp ved brug af disse arkiver.
Læs mere om, hvordan du søger om adgang til materiale, der ikke er umiddelbart tilgængeligt.
Politiarkiver efter 1919
For de fleste politikredse er der afleveret arkivalier frem til ca. 2000. En stor del af dokumenterne er dog først frit tilgængelige 75 år efter tilblivelsen, men du er velkommen til at søge om adgang til at se yngre arkivalier.
For de fleste politikredse kan du i Daisy både søge arkivalier direkte under politikredsens navn og under Ordenspolitiet og Kriminalpolitiet. Men du skal være opmærksom på, at der ikke altid har været klare skel mellem disse afdelinger.
Generelt er det en god idé at bruge myndighedens egne sagsstyringsværktøjer (sagslister, hovedjournaler m.m.) som indgang til et politiarkiv. Men hos mange politikredse har man valgt at samle større mængder af dokumenter om bestemte emner som særlige ”klumper”, og disse er ofte blevet registreret som særskilte arkivserier. I nogle tilfælde kan du med fordel tage udgangspunkt i en sådan ”klump”, når du vil skrive en opgave.
Problemstillinger og opgaveforslag
+ Åben alle- Luk alle-
Politi og politik i København
Opgaveforslag
Tag udgangspunkt i en konkret begivenhed eller række af begivenheder, som har sat sig spor i Københavns Politis arkiv, og belys politiets rolle i denne sammenhæng. Nedenfor omtales en række sager, pakker og arkivserier, som hver især kan egne sig til en opgave. Pakken ”Udtagne sager. J. Folke- og landstingsvalg 1887-1918” giver for eksempel et godt indtryk af politiets problemer med at håndtere urolighederne ved flere af disse valg.
Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier
Om politi og politik i København
I en hovedstad vil politiet uundgåeligt blive inddraget i talrige begivenheder af politisk karakter. Det drejer sig blandt andet om ordenshåndhævelse ved statsbesøg og jubilæer i kongefamilien. Men det handler også om at føre kontrol med, at demonstrationer ikke udarter sig på en uheldig måde og om at håndtere politiske uroligheder.
Københavns Politis arkiv indeholder masser af materiale, der kan belyse politiets håndtering af politiske aktiviteter lige fra 1700-tallet til i dag. For nogle begivenheder er det kun muligt at finde spredte oplysninger i forskellige protokoller og arkivpakker. I andre tilfælde foreligger der en eller flere pakker om emnet. Sagen om Slaget på Fælleden beslaglægger for eksempel en arkivpakke i politiets række af journalsager (sag 2216/1872), og hertil kommer i øvrigt to pakker i Kriminal- og Politirettens arkiv.
To typer af arkivserier, som i særlig grad kan bruges til at belyse politiets rolle ved politiske begivenheder, er de såkaldte ”Udtagne sager” og ”Særlige sager”.
Udtagne sager
Disse sager har oprindelig stået på politidirektørens kontor, hvad der formentlig skyldes, at mange af dem har haft principiel eller særlig karakter. Politiet inddelte sagerne i en række emnegrupper, der blev forsynet med litra A-L. Gruppe J hedder ”Politiske forhold”. Her finder man blandt andet pakker med disse titler:
- Korrespondancesager vedrørende undersøgelsen mod Dr. Dampe m.fl. 1820-1835
- Korrespondancesager vedrørende udenlandske politisk mistænkelige personer 1830-1836
- Folke- og landstingsvalg 1887-1918
- Grundlovsdagen 1886-1917
- Syndikalistmøder 1918-1920
- Maj-demonstrationen 1890-1922
- Diverse politiske møder 1934-1935
De fleste af disse arkivserier omfatter kun en enkelt pakke, men her er der til gengæld i en del tilfælde samlet politirapporter, forhør, breve m.m. fra en årrække. Det er således muligt at følge politiets omhyggelige overvågning af 1. maj-demonstrationer hvert eneste år indtil 1922.
Særlige sager
Denne arkivserie på 76 pakker er blevet til hos Ordenspolitiet, Udrykningstjenesten, og dækker perioden 1935-1979. Der er blandt andet fyldige sager om:
- Bondetoget og dramatiske KU-møder 1935 (pk. 1)
- Christian Xs fødselsdag fra og med 1940 (pk. 2ff)
- Frikorps Danmarks orlov i Danmark 1942 (pk. 4)
- Sammenstødene mellem politi og demonstranter ved Storkespringvandet 1965 (pk. 43)
- Verdensbankens årsmøde 1970 (pk. 54)
En del af disse sager indeholder ikke blot notater og rapporter, men også store mængder avisudklip, som blandt andet kan bruges til holdningsanalyser.
-
Københavns prostituerede før 1906
Opgaveforslag
Hvordan var de københavnske prostitueredes vilkår i tiden lige efter loven af 30. marts 1906, hvor bestemmelserne om tvangsindskrivning af prostituerede blev ophævet? Og hvordan håndterede politiet den nye situation? Disse spørgsmål er aldrig blevet undersøgt nærmere, men den store samling ”Rapporter om løsagtige kvinder” (1907, 1912 og 1917) giver fortrinlige muligheder for at studere emnet.
Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier
Om Københavns Politis tilsyn med prostituerede
Mange byer i Europa indførte i 1800-tallet regelmæssig kontrol af prostituerede. Baggrunden var et ønske om at begrænse udbredelsen af syfilis. Man mente nemlig, at de prostituerede spillede en stor rolle som smittespredere.
Dansk lovgivning
I 1815 gav Frederik 6. det københavnske politi ordre til at holde øje med mulige prostituerede i værtshuse m.m., og fra og med 1828 er der bevaret protokoller over kvinder, som lod sig indskrive som ”offentlige fruentimmere” i hovedstaden.
Loven af 10. april 1874 betød en væsentlig skærpelse af politiets kontrol. Det blev samtidig besluttet, at en kvinde skulle tvangsindskrives som offentligt fruentimmer, hvis hun to gange havde søgt erhverv ved utugt på trods af politiets formaninger. 1874-loven blev ophævet i 1906, men også efter dette år førte Københavns Politi tilsyn med de prostituerede.
Københavns Politis registrering af prostituerede
Københavns Politis arkiv indeholder et righoldigt materiale om byens prostitution. Der har dog utvivlsomt været langt flere prostituerede, end politiet har haft kendskab til. Ved Københavns Politis reform i 1863 blev tilsynet med prostitution henlagt til 3. Politiinspektorat. Når man beskæftiger sig med tiden efter 1863, skal man derfor primært gøre brug af dette inspektorats arkiv.
Der er flere rækker af sager med politirapporter og korrespondance om de enkelte kvinder. De vigtigste af disse arkivserier har følgende betegnelser:
- Rapporter om løsagtige kvinder 1860-1863 (7 pk.)
- Politirapporter om offentlige fruentimmere 1863-1867 (5 pk.)
- Sager vedrørende indskrivning af offentlige fruentimmere 1867-1906 (16 pk.)
- Udslettelse af protokollen over offentlige fruentimmere 1891-1906 (14 pk.)
- Dokumenter fremlagt til advarselsprotokollen 1881-1906 (4 pk.)
- Rapporter om løsagtige kvinder 1907-1917 (43 pk).
Bemærk også Københavns Politis rækker af protokoller over prostituerede, der stod under politiets tilsyn. Disse bøger indeholder som regel korte levnedsbeskrivelser samt oplysninger om adresser, straffe og hospitalsophold. Det drejer sig blandt andet om:
- Journal og protokol for offentlige fruentimmer 1828-1862 (4 pakker)
- Observationsprotokol 1843-1868 (5 bind/pakker)
- Observationsprotokol vedrørende kønssygdomme 1849-1863 (3 bind)
- Tilholds- og meldingsprotokol 1907-1955 (24 bind)
Af mere generel og principiel karakter kan nævnes tre pakker, som hører til den særlige række, kaldet ”Udtagne sager”. Det handler om:
- Den offentlige prostitution 1874-1906 (G-62)
- Kommissionen angående den københavnske prostitution 1896-1898 (G-63)
- Tryksager vedrørende prostitutionsspørgsmål 1896-1900 (G-64)
Der er i de senere år gennemført flere grundige undersøgelser af prostitutionens karakter og af de prostituerede kvinders baggrund i årene 1874-1906. Derimod er der kun lavet få studier af prostitutionen før og efter denne periode.
-
Politiets tilsyn med udlændinge i mellemkrigstiden
Opgaveforslag
Dette emne kan gribes an på flere måder. For eksempel er der uden tvivl en del at hente ved at benytte Justitsministeriets store arkiv, hvor du kan bruge journalerne som indgangsvinkel. Men du kan også vælge at analysere et udvalg af de mange opholdsbogs-, observations-, forhørs- og udlændingesager. For eksempel vil du ved hjælp af Rigsarkivets register til opholdsbogssagerne let kunne identificere de udlændinge, der kom fra et bestemt land.
Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier
Om tilsynet med udlændinge i Danmark
Siden 1875 har politiet ført kontrol med de udlændinge, der befandt sig i Danmark. Men først efter at udstedelsen af opholdsbøger blev centraliseret hos Statspolitiet i 1914, er der bevaret sager om de enkelte udlændinge. Til gengæld er hele rækken af såkaldte udl-sager (1926-83) bevaret.
Opholdsbøger samt journaler og sager om disse
Danmarks første fremmedlov fra 1875 forpligtede alle udlændinge i Danmark til at kontakte den lokale retsbetjent for at dokumentere, at han eller hun kunne klare sig selv – i det mindste en uge frem i tiden. Til gengæld fik personen udleveret en opholdsbog, som skulle forevises alle fremtidige arbejdsgivere. Og hvis udlændingen flyttede til en anden rets- og politikreds, skulle retsbetjenten på dette sted gøre notater i bogen om flytningen.
For at holde styr på udlændingene indførte mange retsbetjente opholdsbogsjournaler med summariske oplysninger om de enkelte personer. Der er bevaret mange journaler af denne karakter. I 1914 blev det besluttet at lade den nye myndighed Statspolitiet stå for udlevering af opholdsbøger. Statspolitiet bevarede de afhøringsskemaer, der blev udfyldt i forbindelse med dette arbejde, og de udgør kernen i Rigsarkivets 17-18.000 opholdsbogssager (nu henlagt under arkivet fra Tilsynet med udlændinge). Rigsarkivet har udarbejdet et register til disse sager.
Andre slags sager om udlændinge
I årene omkring 1914 etablerede Statspolitiet også to sagsrækker vedrørende udlændinge, der enten kom under særlig politiobservation på grund af manglende arbejde eller mistanke om kriminalitet – eller blev forhørt i forbindelse med udvisning. De to rækker kaldes henholdsvis observationssager og forhørssager. For begges vedkommende foreligger der navneregistre i særlige journalbøger eller mødeprotokoller.
I 1926 etablerede Statspolitiet endnu en sagsrække, kaldet udlændingesager eller udl-sager, og den kom i løbet af få år til at erstatte alle de hidtidige rækker. Alle udl-sager indtil 1983 er bevaret. De fylder i alt 17.282 pakker (ca. 1571 hyldemeter), og hertil kommer to store kartoteker. Nogle af udl-sagerne gør det muligt at følge en person gennem flere årtier – indtil personen enten fik indfødsret, forlod landet eller døde.
-
De kommunale vagtværn i udvalgte kommuner
Opgaveforslag
Der foreligger fine analyser af vagtværnene i blandt andet København, Frederiksberg og Frederikshavn (se artiklerne af Claus Bundgård Christensen og Lars Schreiber Pedersen, i Fortid og Nutid 2001, Frederiksberg gennem tiderne 2011 og Vendsyssel Årbog 2012).
Men hvordan blev vagtværnsopgaverne løst i andre dele af landet –for eksempel i nogle af de små land- og bykommuner? De mange bevarede vagtværnsarkiver, som for det meste er ganske små, giver gode muligheder for sammenlignende analyser.
Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier
Om de kommunale vagtværn i 1944-1947
Den 19. september 1944 blev det danske politi opløst af de tyske besættelsesmyndigheder, som længe havde næret mistillid til politiet. Tyskerne havde blandt andet noteret sig en påfaldende mangel på lyst til at efterforske modstandsbevægelsens sabotager. Men da Danmark havde behov for en ordensmagt, accepterede tyskerne, at der blev etableret kommunale vagtværn i de enkelte by- og landkommuner.
Vagtværnenes størrelse og opgaver
I de mindre kommuner kom vagtværnene kun til at bestå af ganske få mand. I de mellemstore byer lå antallet typisk på 20-80 personer, og i København nåede man efterhånden op over 1000. Vagtmændene havde meget forskellig baggrund, men de fleste synes at have været håndværkere eller arbejdsmænd.
Den obligatoriske uniform bestod udelukkende af en kasket og et armbind, og vagtmændene måtte ikke benytte andre våben end knipler. De måtte heller ikke foretage nogen egentlig efterforskning. Men de kunne gennemføre anholdelser og bringe de pågældende personer til den nærmeste arrest. For hver anholdelse skulle de udarbejde en kort rapport.
Til trods for de begrænsede beføjelser nåede i alt fald nogle af vagtværnene at udføre en del opgaver, ikke mindst med hensyn til bekæmpelse af det sorte marked. I København modtog vagtværnet mere end 18.000 anmeldelser fra september 1944 til maj 1945. Det drejede sig om alt fra drab til færdselsforseelser, men langt den største del handlede om tyverier.
Efter befrielsen fik nogle af vagtværnene nye opgaver såsom bevogtning af personer, der var interneret på grund af mistanke om landsskadelig virksomhed. Flere vagtværn eksisterede derfor helt frem til 1947.
Vagtværnenes arkiver
Der er bevaret arkivalier fra et stort antal vagtværn spredt over hele landet. For det meste drejer det sig om anmeldelsesjournaler og rapporter.
Der er indtil videre kun foretaget undersøgelser af nogle få vagtværns historie. Det tyder på, at vagtværnene har været organiseret på ret forskellig måde i de enkelte kommuner. Det fremgår også, at vagtmændene nogle steder har udført efterforskningsarbejde, selv om det lå uden for deres kompetence.
-
Politiet og lokalbefolkningen
Opgaveforslag
Politikredsenes døgnrapporter giver et mangefacetteret billede af de daglige hændelser i lokalsamfundet, set fra politiets synsvinkel. Fra de fleste politikredse er der dog desværre kun bevaret sådanne rapporter fra omkring 1980. Til gengæld foreligger de nyeste af dem i elektronisk udgave (POLSAS), der er afleveret til Rigsarkviet.
I nogle retsbetjent- og politiarkiver kan man imidlertid også finde kronologisk anlagte rapportbøger, rapportjournaler eller lignende fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Disse bøger kan give et godt indtryk af forholdet mellem politiet og lokalbefolkningen. En opgavemulighed består i at gennemgå og analysere alle de hændelser, som er blevet registreret i en sådan protokol i en afgrænset periode.
-
Kvinder hos politiet
Opgaveforslag
Politiet har traditionelt været en udpræget arbejdsplads for mænd. Der har imidlertid været kvindelige medarbejdere hos politiet i mere end 100 år, men først i 1970’erne blev der indført en fælles uddannelse for de to køn. Hvis du interesserer dig for kønspolitik, tilbyder Københavns Politis arkivserie ”Kvindeligt politi: betænkning, korrespondance, avisudklip, radioforedrag m.m.” gode muligheder for at skrive en opgave, der både drejer sig om principielle aspekter og konkrete erfaringer.
-
Arrestjournaler, strafferegistre og oversigter over mistænksomme personer
Opgaveforslag
Udvælg et retsbetjent- eller politiarkiv og undersøg hvilke typer af personer, der har været arresteret og/eller straffet i en afgrænset periode. Ved hjælp af disse protokollers notitser om afsagte domme har du mulighed for at foretage mere dybgående studier af udvalgte personers kriminalitet og baggrund. Du kan i mange tilfælde også bruge arrestjournaler og strafferegistre som indgange til fængselsarkiverne, hvis stamruller og lignende ofte giver relativt fyldige levnedsskildringer.
Brug arkivdatabasen Daisy til at finde arkivalier
Om arrestjournaler, strafferegistre og oversigter over mistænkelige personer
Siden 1846 har der været påbud om at føre journaler over alle indsatte i arresterne. Og fra og med 1897 havde alle retsbetjente pligt til at føre strafferegistre over de personer, som var født i den pågældende rets- og politikreds, og som havde fået en dom. I 1919 overgik denne pligt til politimestrene (i hovedstaden dog Københavns Byret).
Selv om Rigsarkivets samlinger af arrestjournaler og strafferegistre efter henholdsvis 1846 og 1897 langt fra er komplette, foreligger der et betydeligt antal protokoller fra mange dele af landet.
Hos en del retsbetjentembeder blev der også ført strafferegistre længe før 1897. Men i modsætning til de yngre protokoller medtager disse kun de personer, der var blevet dømt i den pågældende rets- og politikreds.
Indholdet i arrestjournaler og strafferegistre
Arrestjournaler indeholder normalt oplysninger om den enkelte persons alder, fødested, beskæftigelse, indsættelses- og løsladelsesdatoer, samt hvad han eller hun var dømt for, hvornår dette var sket og ved hvilken domstol. Hvis personen blev overført til en anden straffeanstalt, er det som regel også anført. Ofte er der også et signalement af den indsatte.
Strafferegistrene indeholder nogenlunde de samme oplysninger, men her er der også mulighed for at få en samlet oversigt over personens domme. Dette gælder dog kun fra og med 1897.
Levnedsbeskrivelser af mistænkelige personer
I nogle rets- og politikredse har man også i kortere eller længere perioder ført oversigter over mistænkelige personer, løsladte arrestanter eller udviste udlændinge.
I enkelte af disse kilder findes der endda hele levnedsbeskrivelser. Dette gælder blandt andet Københavns Politis ”Hovedregister over mistænkelige personer” 1835-1855, som indeholder en redegørelse for ca. 1100 mænd og kvinders opvækstforhold, beskæftigelse, adresser og kriminalitet. Mange af de mistænkte blev fulgt af politiet gennem flere årtier.
-
Vejledende litteratur m.v. om politiarkiver
Der er skrevet en række bøger og artikler m.v., som giver en mere grundig introduktion til nogle af de arkivgrupper, man kan finde i politiarkiverne og deres forgængere, retsbetjentarkiverne. Her er nogle af de vigtigste titler:
Niels H. Frandsen: Dansegilde og mordbrand. Vejledning om retsbetjentarkiver, 1995. [Gennemgår med mange eksempler de forskellige arkivgrupper i retsbetjentarkiverne. Bogen er struktureret efter den faste skabelon, som disse arkiver har været inddelt i siden ca. 1900]
Grethe Ilsøe: Rets-, politi- og fængselsforvaltningen, i På embeds vegne. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1750-1920, red. Erik Nørr og Karl Peder Pedersen, 1998/2008, s. 187-238. [Præsenterer 14 vigtige kildetyper]
Christian Larsen: Personregistrering, tilsyn med udlændinge og tildeling af indfødsret, i Efter bemyndigelse. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1920-1970, red. Jørgen Mikkelsen og Erik Nørr, 2008, s. 597-633. [Præsenterer bl.a. forskellige typer af sager vedrørende udlændinge]
Jørgen Mikkelsen: Arkivalske spor efter Københavns Politi, Politiretten og Kriminal- og Politiretten – en præsentation af nogle vigtige arkivserier, i Personalhistorisk Tidsskrift, 2011, s. 59-89 + 62-82. [Redegør for en lang række arkivgrupper op til ca. 1940, især fra Sundheds- og Sædelighedspolitiet]
Jørgen Mikkelsen: Flyulykker og salg af kondomer. Om registrering, bevarings- og kassationsbehandling og aflevering af politiarkiver, i Visdom og gamle arkivalier. Festskrift til Svend Ahrensbach …, red. Adam Jon Kronegh og Michael Dupont, 2013, s. 187-209. [Omtaler bl.a. journalplaner og forskellige typer af efterforskningssager fra 1900-tallet]
Karl Peder Pedersen: Kontrol over København. Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48, 2014. [En disputats, der i stort omfang bygger på arkivalier fra Københavns Politis arkiv]
Karl Peder Pedersen: Københavns Politi og slægtsforskerne. Et rids af Københavns Politis historie med en præsentation af nogle af politiarkivets vigtigste slægtshistoriske kilder, i Personalhistorisk Tidsskrift, 2004, s. 277-94. [Redegør bl.a. for personalelister, til- og afgangslister, anholdelses- og anmeldelsesprotokoller samt udvandrerregistre]
Karl Peder Pedersen: Politi og anklagemyndighed, i Efter bemyndigelse. Kilder til dansk forvaltningshistorie 1920-1970, red. Jørgen Mikkelsen og Erik Nørr, 2008, s. 123-152. [Præsenterer 6 vigtige kildetyper]
Nete Wingender og Jørgen Mikkelsen: Inspirationsliste for studerende – arkivalier om Københavns historie, 2012. [Indeholder mange konkrete forslag til arkivalier, som kan være egnede til studenteropgaver. Nogle af arkivalierne findes på Rigsarkivet, andre på Københavns Stadsarkiv]
Grænserne mellem de enkelte rets- og politikredse på 6 tidspunkter mellem 1686 og 1976 ses i:
Karl-Erik Frandsen: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, 1984.