Sundhed og sygdom fik i slutningen af 1700-tallet myndighedernes bevågenhed. I København blev Fødselsstiftelsen oprettet, og det øvrige land opdeltes efterhånden i distrikter, der blev bemandet med jordemødre og læger.
En stor befolkning var det største aktiv, et land kunne have, mente man i 1700-tallet. Fokus på en stor befolkning udsprang af den opfattelse, at befolkningen var kilden til en stats magt og rigdom.
Sundhed og sygdom fik i slutningen af 1700-tallet myndighedernes bevågenhed. I København blev Fødselsstiftelsen oprettet, og det øvrige land opdeltes efterhånden i distrikter, der blev bemandet med jordemødre og læger.
En stor befolkning var det største aktiv, et land kunne have, mente man i 1700-tallet. Fokus på en stor befolkning udsprang af den opfattelse, at befolkningen var kilden til en stats magt og rigdom.
Sundhed og sygdom kom på dagsordenen, og uddannelse af jordemødre og læger var fra begyndelsen et satsningsområde. Landet blev inddelt i distrikter, som blev bemandet med det nye sundhedspersonale. Folk blev behandlet i deres eget hjem, og først fra slutningen af 1800-tallet blev det mere almindeligt at bygge sygehuse, hvor patienterne blev indlagt.
Sundhedsvæsenet har siden begyndelsen af 1800-tallet været en del af det offentlige system.
Indberetninger om befolkningens størrelse og de aktuelle sundhedsforhold var vigtige kilder til at samle erfaringer om de aktuelle sundhedsforhold. I centraladministrationen indsamlede Sundhedskollegiet (Sundhedsstyrelsen) erfaringer fra hele landet via indberetningerne. Fra centralt hold tog man særlige initiativer, når epidemier skulle bekæmpes, og iværksatte vaccination af befolkningen.
Rundt om i landet bestod sundhedsvæsenet af distriktslæger og jordemødre. I midten af 1800-tallet var der 170 distriktslæger fordelt over hele landet. I begyndelsen af 1900-tallet var der ca. 1100 læger.
+ Åben alle- Luk alle-
Medicinalindberetninger
Medicinalindberetninger ligger arkiveret efter geografiske områder, og et enkelt område kan derfor udskilles og bruges til lokalhistoriske undersøgelser.
Opgaveforslag
Udvælg et afgrænset geografisk område, og undersøg en af følgende problemstillinger:
- Sundhedsvæsenet på lokalt niveau: Hvor mange læger og jordemødre var der i det valgte område? Hvilke arbejdsvilkår havde de? Her er det også muligt at følge en læges indberetninger over en årrække og følge markante skikkelser i sundhedsvæsenet i lokalt perspektiv.
- Epidemiers kronologi og udbredelse: Hvilke sygdomme hærgede? Hvilke behandlingsmetoder benyttede man sig af? Der er mulighed for at sætte fokus på en bestemt sygdom over en længere periode eller give et samlet sygdomsbillede i ét givet år.
Medicinalindberetningerne findes i Sundhedskollegiets (nu: Sundhedsstyrelsen) arkiv i Rigsarkivet
-
Jordemødrenes vilkår
Udvælg et område, og afgræns en tidsperiode. Undersøg følgende arkivmateriale:
- Retsbetjentarkiverne. Dér findes materiale vedrørende jordemødrenes arbejdsvilkår.
- Amtsarkiverne. Dér findes indberetninger fra distriktslægerne om jordemodervæsenet. Indberetningerne blev sendt videre til Danske Kancelli. Deri findes oplysninger om de eksaminerede jordemødre. Det var amtmanden, der ansatte jordemødrene,. Han modtog ansøgninger fra de kvinder, som søgte om optagelse på Fødselsstiftelsens uddannelse.
Opgaveforslag
- Hvad karakteriserede de eksaminerede jordemødre (alder, socialstatus)?
- Hvor boede de?
- Hvad fik de i løn?
- Hvordan var deres arbejdsvilkår?
-
Hemmeligt fødende kvinder
“Hemmeligt” fødende kvinder var noget særligt for Fødselsstiftelsen i perioden 1787-1937. Kvinder kunne føde på stiftelsen uden at opgive hverken deres egen eller barnefaderens identitet. Uden for stiftelsen for eksempel i kirkebogen blev kvindernes identitet fastholdt med et nummer, men i stiftelsens arkiv kan man finde protokoller over hemmeligt fødende.
Opgaveforslag
- Hvem benyttede sig af muligheden for at føde “hemmeligt”? Hvor kom kvinderne fra? Hvor gamle var barselskvinderne?
- Brug hovedprotokollerne i Fødselsstiftelsens arkiv, dér kan du finde oplysninger om de “hemmeligt” fødende.
Find protokoller fra Fødselsstiftelsen i København 1774-1925 på Arkivalieronline