Printark
Her finder du forskellige printark, som kan bruges selvstændigt eller som en del af arbejdet med et undervisningstilbud.
Printarkene hjælper og støtter eleverne i deres arbejde med et bestemt historisk tema eller et af Rigsarkivets undervisningstilbud. Der findes for eksempel begivenhedsoversigter, indførende tekster kaldet ‘Historien bag’, oversigter over relevante love eller hjælpeark om hvordan man læser kilder.
+ Åben alle- Luk alle-
Biografi og selvbiografi
Her finder du printark, der lærer eleverne om biografier og hjælper dem i deres arbejde med at skrive en biografi eller en selvbiografi.
Biografi som genre
I faktaarket ‘Biografi som genre’ beskrives kort, hvad de forskellige karakteristika er ved en biografi og en selvbiografi.
Hent printarket Biografi som genre
Personkort
I printarket ’Personkort’ skriver man de vigtigste oplysninger om en person. Det fungerer således som en brainstorm om en person, når man skriver en biografi.
Personkarakteristik
Med printarket ’Personkarakteristik’ beskriver man en persons ydre og en indre personkarakteristik.
Hent printarket Personkarakteristik
Tørresnoren
Med printarket ’Tørresnoren’ udvælges forskellige episoder/begivenheder fra en persons liv. Herved skabes et overblik, som bruges, når man skriver en biografi.
Skema over begivenheder
I printarket ’Skema over begivenheder’ noterer man, hvilke årstal og begivenheder, der finder sted i en persons liv, Man får hermed et overblik over de fakta, som skal bruges til at skrive en biografi/selvbiografi.
Hent printarket Skema over begivenheder om biografi som genre
-
Historien bag ...
‘Historien bag’ er en serie printark, der indeholder en baggrundstekst eller en introducerende tekst om et bestemt historisk emne.
De uønskede – Anbragt, steriliseret og udskrevet. En introduktion til åndssvageanstalternes historie
’Historien bag De uønskede’ er en introduktion til åndssvageanstaltens historie. Heri skildres udviklingen af åndssvageforsorgen i Danmark fra de første anstalter etableres i midten af 1800-tallet og det skiftende syn på de åndssvage fra racehygiejne, sterilisationslovene i 1929 og 1934 indtil normaliseringens periode.
Download Historien bag De uønskede – Anbragt, steriliseret og udskrevet’
Genforeningen 1920
‘Historien bag Genforeningen 1920’ handler om de begivenheder, der udspillede sig i tiden efter 1. Verdenskrig, hvor Tyskland havde tabt krigen. Danmark får her en mulighed for at få tabt land tilbage. Det er historien om helt særlig grænse og den politik, som i 1920 ledte til Danmarks genforening med Nordslesvig.
Download ‘Historien bag Genforeningen 1920’
Spadeslaget 1940
‘Historien bag Spadeslaget’ fortæller om baggrunden for de begivenheder, der senere er blevet kaldt Spadeslaget. Den 8. december 1940 marcherede omkring 400 danske nazister ind i den sønderjyske by, Haderslev, blandt andet bevæbnet med spader. I løbet af eftermiddagen og aftenen kom det til flere store slagsmål mellem politi og nazister, og til sidst blev ca. 250 nazister arresteret.
-
Begivenhedsoversigter
Begivenhedsoversigt over Genforeningen 1920
I ‘Begivenhedsoversigt over Genforeningen 1920’ finder du en oversigt over de væsentligste datoer og begivenheder fra 1864 til afstemningsfesten i 1920.
Download ‘Begivenhedsoversigt over Genforeningen 1920’
Begivenhedsoversigt over Spadeslaget 1940
I ‘Begivenhedsoversigt over Spadeslaget’ finder du en oversigt over begivenhederne time for time den 8. december 1940, hvor danske nazister og dansk politi kom i slagsmål.