Amtmanden og biskoppens overtilsyn med fattigvæsenet, 1773-1793

Arkivserien ’Amtmanden og biskoppens overtilsyn med fattigvæsenet’ fra Aalborghus amt befinder sig i en række pakker, der er nogenlunde (!) kronologisk ordnede. Pakkerne indeholder en lang række af forskellige dokumenttyper som for eksempel klager fra borgere eller reprimander fra overtilsynet til dem, der ikke gjorde deres pligt.

Derudover findes der i pakkerne tre kildetyper, som vi har udvalgt til at belyse fattigvæsenets opbygning i denne periode: kontingentlister, ligninger og regnskaber.

Ud fra oplysningerne i disse tre arkivalietyper skulle myndighederne sikre sig, at de fattige blev behandlet ordentligt ude i det enkelte sogn. Ved at føre tilsyn ønskede myndighederne at sikre, at der blev taget hånd om fattiglemmerne, så de ikke begyndte at strejfe omkring og tigge eller sågar stjæle. Fattigvæsenets regnskaber foreligger for mange sogne og kan både bruges til at lave komparative studier på sogneniveau og til at lave undersøgelser på individniveau af, hvem de fattige var, og hvorfor de var havnet i den situation.

• Om kontingentlister, ligninger og regnskaber generelt

  Kontingentlisterne blev udfærdiget hvert år og indeholder en fortegnelse over samtlige mænd og drenge i et bestemt pastorat, der havde en indtægt. De havde pligt til at svare en del af indtægten til de fattiges kasse. Listerne fra Horne og Asdal pastorat var indrettet således, at de, der skulle betale mest, stod forrest. Betalingens størrelse afhang af yderens næringsvej: Var han hel- eller halvgårdmand, boels- og husmand, tjenestekarl med hel løn eller med halv løn eller blot tjenestedreng med hel eller halv løn? Hver af disse grupper blev efterfølgende inddelt efter, hvor folk boede. Det fremgår derfor tydeligt, hvem der betalte i Asdal, og hvem der betalte i Horne. På den ene side vidner denne liste om, at der blev taget hensyn til indtægtens størrelse, når fattigbidraget skulle betales. Men på den anden side kunne der jo være store udsving i livsvilkår inden for en gruppe som f.eks. boels-/husmændene. Disse udsving blev der ikke taget hensyn til i forbindelse med kontingentlisten.

  Ligningerne er lister over de husstande, der fandtes i et pastorat, og som skulle betale bidrag til det lokale fattigvæsen. Ligningslisterne blev udarbejdet hvert år. Ligningerne fra Horne og Asdal pastorat er for årene 1777-1780 struktureret sådan, at udgifterne opregnes først og derefter indtægterne. Både udgifterne og indtægterne er inddelt i to kategorier: antal dages forsørgelse og mængden af penge- eller naturalieydelser, som den enkelte fattige blev tildelt, eller som den enkelte husstand skulle yde. For nyderne giver listerne desuden en ganske kort grund til, hvorfor der var behov for fattighjælp. Ligningerne udjævnede den faste betaling, som kontingentlisterne pålagde den enkelte ud fra den indtægtsmæssige gruppe, som vedkommende tilhørte. Princippet i ligningen var, at størrelsen af den betaling, som den enkelte blev pålagt, skulle bestemmes ud fra husstandens økonomiske formåen – og ikke blindt ud fra tilhørsforholdet til en gruppe.

  Regnskaberne for fattigvæsenet er en opgørelse over fattigvæsenet indtægter og udgifter i løbet af det forgangne år. Regnskaberne for fattigvæsenet i Horne og Asdal sogne 1777-1780 var inddelt i indtægter og udgifter. Blandt indtægterne findes f.eks. kassebeholdningen fra året før, indtægter fra salg af afdøde fattiges ejendele, udskrevne mulkter (bøder) og den samlede indtægt fra kontingentlisten. På samme måde opgøres udgifterne til f.eks. begravelse af fattige og hjælp til syge. Foruden den skematiske opstilling af indtægter og udgifter er der under hvert punkt henvisninger til nærmere forklaringer til indførslen. I forbindelse med indtægterne ved salg af afdøde fattiglemmers ejendele udspecificeres det således, hvem den afdøde var, og hvor meget auktionen havde indbragt, ligesom det i forbindelse med udgifter til sygdomsramte fremgår, hvem der var syg og derfor havde behov for hjælp.