Spring til indhold

Fattigvæsenet i 1700- og 1800-tallet

I opgavesættet ”Fattigvæsenet i 1700- og 1800-tallet” kan du undersøge opbygningen af fattigforsorgen i slutningen af 1700-tallet og 100 år senere, i slutningen af 1800-tallet. Samtidig kan arkivalierne anvendes til at undersøge enkeltpersoners indtægt, sociale position og livsløb i det hele taget.

Dette opgavesæt kan bruges til at belyse fattigvæsenet i henholdsvis slutningen af 1700-tallet og slutningen af 1800-tallet. Dels viser arkivalierne noget om fattigvæsenets opbygning på makroniveau, dels kan de anvendes til at foretage undersøgelser på individniveau – hvem betalte hvor meget til de fattige, og hvem var de fattige egentlig?

I 1700- og 1800-tallet fandtes muligheden for i hvert fald delvis offentlig forsørgelse, når nøden var størst: Hvis den gamle enke ikke længere kunne tage vare på sig selv eller en børneflok mistede forsørgeren – og der ikke var andre i familien, der kunne hjælpe. Den offentlige hjælp var imidlertid ikke gratis. Især i 1800-tallet, hvor fattigforsørgelsen blev stadigt mere velorganiseret, var det forbundet med tab af borgerlige rettigheder, hvis man modtog fattighjælp. Man mistede således sin stemmeret og man kunne risikere at få forbud mod at gifte sig.

Hjælp var der altså at hente, men der var også omkostninger ved at tage imod den.

+ Åben alle- Luk alle
  • Læs mere om emnet

    Ydere og nydere i Horne og Asdal sogne 1777 til 1780

    I 1770’erne finder vi mange enkeltpersoner nævnt i regnskaberne for fattigvæsenet i Horne og Asdal. Nogle var ydere, andre nydere.

    Nyderne var dem, der modtog fattighjælp. I arkivalierne kan vi finde oplysninger om, hvorfor de havde behov for hjælp, og om, hvad de fik. Hjælpen kunne for eksempel være omgangsforsørgelse, hvor den fattige sendtes på omgang for husly og føde blandt områdets husstande, men den kunne også bestå i regulære naturalier (korn) og penge.

    Yderne var de husstande, der finansierede de fattiges forsørgelse. Hver mand/dreng med en indtægt var i slutningen af 1700-tallet forpligtiget til at yde en helt fast sum penge alt efter størrelsen af gården eller den løn, han modtog. Men derudover blev der – ikke mindst – lavet en ligning, hvor det efter en samlet vurdering blev besluttet, hvor meget hver enkelt husstand yderligere skulle betale, for at budgettet hang sammen. Ved denne ligning blev der taget højde for, hvor meget den enkelte husstand mentes at være i stand til at betale.

    Det kommunale fattigvæsen i Fredericia omkring 1890

    De kommunale arkivalier fra Fredericia viser, at fattigvæsenet omkring 1890 var blevet langt mere strømlinet i sin organisering end det havde været tilfældet godt et århundrede tidligere. En højere detaljeringsgrad betyder, at vi nu for eksempel i hovedbogen kan følge udbetalingerne til hver enkelt fattig igennem den periode, som dækkes. Vi kan også se, hvad pengene var beregnet til: betaling for et ophold på fattiggården, støtte på grund af sygdom eller udgifter til at sende en genstridig dreng på opdragelseshjem?

    Vi kan også se, om de fattige siden formåede at betale fattighjælpen tilbage igen, så de kunne generhverve deres borgerlige rettigheder. Det skete sjældent.

Opgaver om ”Fattigvæsenet i 1700- og 1800-tallet”

I opgaverne nedenfor kommer du igennem arkivalietyper som for eksempel yder- og nyderlister, fattigvæsensregnskaber, hovedbøger og plejebørnsprotokoller.

Opgaver til ”Find sagen – kancellisystemet”

I opgaverne nedenfor kommer du igennem arkivalietyper som for eksempel journaler, kopibøger, journalsager og de dertil hørende registre.

+ Åben alle- Luk alle