Dette opgavesæt kan bruges til at belyse fattigvæsenet i henholdsvis slutningen af 1700-tallet og slutningen af 1800-tallet. Dels viser arkivalierne noget om fattigvæsenets opbygning på makroniveau, dels kan de anvendes til at foretage undersøgelser på individniveau – hvem betalte hvor meget til de fattige, og hvem var de fattige egentlig?
I 1700- og 1800-tallet fandtes muligheden for i hvert fald delvis offentlig forsørgelse, når nøden var størst: Hvis den gamle enke ikke længere kunne tage vare på sig selv eller en børneflok mistede forsørgeren – og der ikke var andre i familien, der kunne hjælpe. Den offentlige hjælp var imidlertid ikke gratis. Især i 1800-tallet, hvor fattigforsørgelsen blev stadigt mere velorganiseret, var det forbundet med tab af borgerlige rettigheder, hvis man modtog fattighjælp. Man mistede således sin stemmeret og man kunne risikere at få forbud mod at gifte sig.
Hjælp var der altså at hente, men der var også omkostninger ved at tage imod den.
+ Åben alle- Luk alle-
Læs mere om emnet
Ydere og nydere i Horne og Asdal sogne 1777 til 1780
I 1770’erne finder vi mange enkeltpersoner nævnt i regnskaberne for fattigvæsenet i Horne og Asdal. Nogle var ydere, andre nydere.
Nyderne var dem, der modtog fattighjælp. I arkivalierne kan vi finde oplysninger om, hvorfor de havde behov for hjælp, og om, hvad de fik. Hjælpen kunne for eksempel være omgangsforsørgelse, hvor den fattige sendtes på omgang for husly og føde blandt områdets husstande, men den kunne også bestå i regulære naturalier (korn) og penge.
Yderne var de husstande, der finansierede de fattiges forsørgelse. Hver mand/dreng med en indtægt var i slutningen af 1700-tallet forpligtiget til at yde en helt fast sum penge alt efter størrelsen af gården eller den løn, han modtog. Men derudover blev der – ikke mindst – lavet en ligning, hvor det efter en samlet vurdering blev besluttet, hvor meget hver enkelt husstand yderligere skulle betale, for at budgettet hang sammen. Ved denne ligning blev der taget højde for, hvor meget den enkelte husstand mentes at være i stand til at betale.
Det kommunale fattigvæsen i Fredericia omkring 1890
De kommunale arkivalier fra Fredericia viser, at fattigvæsenet omkring 1890 var blevet langt mere strømlinet i sin organisering end det havde været tilfældet godt et århundrede tidligere. En højere detaljeringsgrad betyder, at vi nu for eksempel i hovedbogen kan følge udbetalingerne til hver enkelt fattig igennem den periode, som dækkes. Vi kan også se, hvad pengene var beregnet til: betaling for et ophold på fattiggården, støtte på grund af sygdom eller udgifter til at sende en genstridig dreng på opdragelseshjem?
Vi kan også se, om de fattige siden formåede at betale fattighjælpen tilbage igen, så de kunne generhverve deres borgerlige rettigheder. Det skete sjældent.
Opgaver om ”Fattigvæsenet i 1700- og 1800-tallet”
I opgaverne nedenfor kommer du igennem arkivalietyper som for eksempel yder- og nyderlister, fattigvæsensregnskaber, hovedbøger og plejebørnsprotokoller.
+ Åben alle- Luk alle-
Opgave A: Fattigvæsenet i slutningen af 1700-tallet
Opgaverne 1 og 2 handler om det overordnede niveau: Her undersøges fattigvæsenets indtægter og udgifter i Horne og Asdal sogne. I opgaverne 3 og 4 skal vi kigge nærmere på enkeltpersoner blandt yderne og nyderne.
Opgave 1
På baggrund af de tre arkivalietyper regnskab, ligning og kontingentliste er det muligt at undersøge en lang række aspekter ved datidens fattigforsørgelse. I første omgang handler det om at få sat de tre forskellige arkivalietyper ind i en ramme, før det er muligt at anvende dem.
Find kontingentlisten, ligningen og regnskabet for Horne og Asdal sogne i 1777 i ‘Amtmandens og biskoppens overtilsyn med fattigvæsnet’ fra 1776-1777. OBS: notér, hvor du finder de relevante dokumenter, for du skal også bruge dem i de følgende opgaver nedenfor! Begynd ved opslag 100 for at finde kontingentlisten og ved opslag 200 for at finde de to andre dokumenter.
- Beskriv med dine egne ord, hvordan systemet var bygget op og hvordan de tre arkivalietyper understøttede det (bemærk, at kontingentlisten også kaldtes mandtalslisten)
- Forklar en post fra hvert af de tre dokumenter
Vejledning: Læs om ‘Amtmandens og biskoppens overtilsyn med fattigvæsenet’
Opgave 2
Herredsfattigkassen havde brug for indtægter for at kunne finansiere fattigforsørgelsen. Indtægterne var af forskellig art, og de kom både fra landbosamfundets velstillede og mindre velstillede indbyggere. Regnskaberne og ligningerne kan sige noget om, hvordan denne finansiering foregik, og hvem der bar de største byrder i forhold til de fattiges underhold. Denne opgave går ud på at identificere de forskellige former for indtægter, som optræder i regnskaberne og ligningerne.
Brug regnskaberne og ligningerne for Horne og Asdal sogne i 1777 (se opgave 1 ovenfor) og find de tilsvarende dokumenter fra 1778 i den tilsvarende pakke 1778-1781 (pakken er nogenlunde kronologisk ordnet).
- Hvor stor en mulkt (bøde) blev Søren Østergaard tildelt og hvorfor?
- Hvad skete der med de forsørgedes ejendele når de døde?
- Hvilke typer af indtægter havde herredskassen?
Vejledning: Læs om ‘Amtmandens og biskoppens overtilsyn med fattigvæsenet’
Opgave 3
I 1755 blev pigen Cathrine Løth født i Terpet i Horne sogn. Hende kan vi siden genfinde i fattigvæsenets arkivalier fra Horne-Asdal mellem 1777 og 1780.
Denne opgave handler dels om at finde Cathrine i kilderne, dels om at undersøge, hvorfor hun fik hjælp og om hendes familie ellers var selvhjulpen.
Find Cathrines fødsel i 1755 i kirkebogen for Horne-Asdal 1732-1814.
- Hvem var hendes forældre?
Vejledning: Læs om kirkebog for Asdal og Horne sogne
Kilde: Vis kirkebog for Asdal og Horne sogne 1732-1814
Find Cathrine i regnskaberne og ligningerne fra 1777 til 1780 (led efter dokumenterne fra 1779 og 1780 på henholdsvis opslag 150 og fremefter og opslag 250 og fremefter)
- Hvorfor fik hun hjælp?
- Hvor meget modtog hun over de 4 år?
- Hvordan endte Cathrines forhold til fattigvæsenet (undersøg også dødsfald i kirkebogen)?
Vejledning: Læs om ‘Amtmandens og biskoppens overtilsyn med fattigvæsenet’
Opgave 4
I denne opgave skal vi se nærmere på en af yderne til fattigkassen i Horne-Asdal: Baltzer Nielsen i Asdal sogn. Han kan måske være med til at give et fingerpeg om, hvorfor nogle havde behov for hjælp, mens andre kunne give den.
Find ligningen og kontingentlisten for Horne og Asdal sogne i 1777 (se opgave 1 ovenfor)
- Hvor meget betalte Baltzer Nielsen samlet til de fattiges forsørgelse (ligning i yderliste + fast bidrag til herredskassen (kontingentlisten))?
Find Baltzer Nielsen i folketællingen fra Asdal i 1787
- Beskriv Baltzer Nielsens husstand (sammenlign med andre husstande i sognet)
- Var der en sammenhæng mellem den angivne næringsvej og ydelsens størrelse?
Vejledning: Læs om Folketællingen 1787 for Asdal sogn
-
Opgave B: Fattigvæsenet i slutningen af 1800-tallet
I disse opgaver følger vi familien Madsen fra Fredericia fra omkring 1890 og fremefter. Vi bliver dermed ikke blot klogere på, hvordan det gik familien Madsen, men også på, hvordan fattigvæsenet var organiseret i denne periode.
Opgave 5
I 1890 sker der store omvæltninger for børnene i familien Madsen i Fredericia, hvor faderen Hans Christian Ferdinand Madsen pludselig bliver at finde i fattigvæsenets hovedbøger.
Til hovedbøgerne hører et navneregister, som henviser til en side i hovedbogen. Navneregistrene står forrest i de enkelte bøger.
Slå Hans Chr. Ferdinand Madsen op i registrene 1888-1898 og notér, hvor i hovedbøgerne der er oplysninger om ham og hans familie.
Find derefter Hans Chr. Ferdinand Madsen i hovedbøgerne og besvar følgende spørgsmål:
- Hvor mange medlemmer af familien betaler fattigvæsenet til?
- Hænger fattigvæsenets udgifter sammen med faderens bidrag til børnenes underhold?
- Hvor ser det ud til, at faderen befinder sig?
Vejledning: Læs om navneregisteret til fattigvæsenets hovedbog
Vejledning: Læs om fattigvæsenets hovedbog
Kilde:
Vis Fredericia Fattigvæsens hovedbog 1888-1890
Vis Fredericia Fattigvæsens hovedbog 1891-1893 (del 1)
Vis Fredericia Fattigvæsens hovedbog 1891-1893 (del 2)
Vis Fredericia Fattigvæsens hovedbog 1894-1898
Opgave 6
Ud fra faderens indførsel i hovedbogen kan vi finde frem til børnenes skæbne, efter at de kom under fattigvæsenets forsorg. Hovedbogen viser, at flere af familiens børn kom i pleje, så vi leder videre efter dem i plejebarnsprotokollen. Her får vi også at vide, hvorfor familien endte med at være afhængig af det offentlige.
Find familien Madsens fem børn i fattigvæsenets plejebarnsprotokol 1888-1917.
- Hvorfor endte familien Madsens børn med at høre under fattigvæsenet?
- Var der forskel på, hvad der skete med de enkelte børn?
- Hvor er børnene i pleje?
- Hvad fortæller plejebarnsprotokollen om Carl Alexius Madsens liv i disse år?
Vejledning: Læs om fattigvæsenets plejebørnsprotokol
Kilde: Vis Frederica Fattigvæsens plejebørnsprotokol 1888-1917
Opgave 7
Nu skal vi følge den ene af familiens “store” drenge. Af både fattigvæsenets hovedbog og plejebarnsprotokollen fremgår det, at Carl Alexius Madsen blev sendt til opdragelsesanstalten Flakkebjerg på Sjælland.
Find Carl Alexius Madsen i stambogen for Flakkebjerg Ungdomshjem 1836-1907.
- Hvad blev der af Carl?
Vejledning: Læs om stambogen for Flakkebjerg Ungdomshjem