Asdal og Horne sognes kirkebog 1732-1814

Kirkebogen er den ældste bevarede fra de to sogne, og den stammer fra en tid, hvor man endnu ikke havde indført, at kirkebøgerne skulle skrives på fortrykte skemaer. I denne periode stod det præsten frit for at strukturere sin kirkebog, som han ville, blot han indførte de oplysninger om kirkelige handlinger, som han var forpligtet til.

På kirkebogens første side er der en indholdsfortegnelse, hvoraf det fremgår, at den første del af bogen indeholder indførsler om Horne sogn, mens den anden del indeholder Asdal sogn. Derudover er kirkebogen inddelt efter typerne af kirkelige handlinger – dvs. dåb for sig, konfirmationer for sig, viede for sig og begravede for sig. Bemærk, at for eksempel dåbshandlinger kan stå flere forskellige steder i kirkebogen, hvis den første præst oprindeligt fik sat for lidt plads af til dem.

• Om kirkebøger generelt

  I 1600-tallet blev det påbudt landets sognepræster at registrere sognets døbte, viede og begravede i en kirkebog. Kirkebøgerne kunne også indeholde oplysninger om konfirmationer og offentlige skriftemål. Fra 1813 blev de kirkelige handlinger registrerede på fortrykte skemaer modsat tidligere, hvor præsterne selv kunne bestemme indskrivningsformen. Med de skematiske kirkebøger skulle der også fra 1813 føres til- og afgangslister i kirkebøgerne.

  Kirkebogsreformen i 1813 indførte samtidig en anden meget vigtig regel: herefter blev kirkebøgerne altid ført i to eksemplarer, nemlig en hovedministerialbog (præstens) og en kontraministerialbog (degnens). De to ministerialbøger måtte aldrig opbevares under samme tag – det må de stadig ikke – og derfor er alle landets kirkebøger bevaret fra 1813 og fremefter, uanset om præstegården eller degneboligen er brændt i tidens løb. Fra tiden før 1813 mangler der derimod mange kirkebøger, fordi de er gået tabt i brande.