Spring til indhold

Brandtaksationsprotokol for Salling Nørre herred, 1802-1853

Brandtaksationsprotokollerne indeholder beretninger fra de enkelte takseringsbesøg, som de forsikrede steder har været udsat for. Her får man således en nærmere beskrivelse af gårde og huse – og deres kvalitet.

Den protokol, du sidder med, er brandtaksationsprotokollen 1802-1853 for Nørre herred i Salling – altså et af de i alt fire herreder i Salling.

For at finde den eller de relevante taksationer i protokollen, skal du kende henvisningsnummeret fra forsikringsprotokollen. Dette nummer genfinder du i første kolonne her i taksationsprotokollen, som – i hvert fald principielt – er ordnet i numerisk rækkefølge efter dette nummer.

BEMÆRK: Når vi kun skriver ‘principielt’ om denne orden, så skyldes det, at skriveren har lavet lidt rod i det i begyndelsen af denne taksationsprotokol. Han er kommet til at indføre en række taksationer fra Torum sogn, som i virkeligheden lå i naboherredet (Harre herred) i denne protokol, og den situation har han løst ved i begyndelsen at have to nummerrækker – en for Torum sogn og en for alle taksationerne fra Nørre herred. Nogle af de laveste henvisningsnumre optræder altså to gange i begyndelsen af protokollen, uden at man umiddelbart kan se hvorfor – men det skyldes altså skriverens fejlindskrivninger.

I denne protokol kan man se, hvornår den første taksation af ejendommene er foretaget. Denne dato fremgår ikke af forsikringsprotokollen, hvor der kun sættes årstal på de efterfølgende revisioner.

+ Åben alle- Luk alle
  • Generelt om brandtaksationsprotokoller

    I taksationsprotokollerne findes små beretninger fra de enkelte taksationer af ejendommene. Her beskrives bygningerne og deres kvalitet, så vi kan se, hvorfor bygningerne blev takseret som de blev.

Se arkivalierne her