Spring til indhold

Familie og ejendom

I opgavesættet ‘Familie og ejendom’ kommer du på opdagelse i klassiske socialhistoriske kilder, der fortæller om, hvordan jord og familie var tæt sammenbundet i det landbosamfund, som mange danskere levede i for et par århundreder siden. Vi følger en bestemt familie på gård mellem ca. 1700-1900

I 1700- og 1800-tallets landbosamfund var generationsskiftet på gården en helt central begivenhed. Her blev mange skæbner afgjort. Unge håbefulde mennesker skulle stå klar, når muligheden for overtagelse af gården bød sig; men generationsskiftet involverede flere parter: andre arvinger, mulige ægtefæller og svigerforældre og for fæstegårdenes vedkommende også godsejeren.

Arkivalierne i dette opgavesæt handler om gården Vester Møjbæk i Salling – en halvø i det nordvestlige Jylland. Men de anvendte arkivalietyper findes for de fleste egne i kongeriget, så de oplysninger, du finder her, vil du kunne finde for mange, mange andre gårde og familier landet over.

+ Åben alle- Luk alle
  • Læs mere om Vester Møjbæk – og dens mennesker

    Vester i Møjbæk i Selde sogn var en stor og veldreven gård. I hvert fald fra midten af 1600-tallet og frem til 1903 sad den samme familie på gården. Ikke til alle tider var ejerne dog blodsbeslægtede med hinanden – nogle gange skiftede gården hænder mellem to generationer, andre gange blev en efterladt ægtefælle gift på ny, så der kom nyt blod på gården. Det var nærmest umuligt at komme til at overtage så god en gård som Vester Møjbæk, hvis man ikke var beslægtet med eller gift ind i den familie, der sad på den.

    Vi skal se på, hvem der ejede gården og hvem der var bruger af gården gennem tiden; vi skal se på, hvor stor gården var og hvilke bygninger den bestod af; og vi skal se på enkeltpersoner fra gården og undersøge, hvordan deres liv formede sig igennem de centrale overgangsfaser.

Opgaver om ”Familie og ejendom”

I opgaverne nedenfor kommer du igennem arkivalietyper som for eksempel fæstebrev, skøde, skifte, matrikel, brandforsikring, og lægdsrulle.

+ Åben alle- Luk alle
  • Opgave A: Menneskene og gården

    Landbosamfundets vigtigste ressource var – ikke overraskende – jorden. Jorden var derfor også et af de vigtigste skatteobjekter, og hvis der er noget, de offentlige myndigheder kom tidligt i gang med at registrere, så var det skatteobjekter. Vi har derfor overleveret mange oplysninger om jordens værdi, dens brugere og dens ejere langt tilbage i tiden.

    Vi skal her følge Vester Møjbæk, dens brugere og dens ejere så langt tilbage, som det umiddelbart kan lade sig gøre.

    Opgave 1

    Vi begynder midt i 1800-tallet med at finde Vester Møjbæk i matriklen fra 1844. Ved denne matrikulering blev Danmark inddelt i lodder, som fik tildelt de matrikelnumre, der stadig bruges den dag i dag.

    Find Vester Møjbæk i matriklen 1844 for Salling Nørre herred. Vester Møjbæk lå i Lendum ejerlav og havde matrikelnummer 1.

    • Hvem var ejer og bruger af gården?
    • Hvor stor var gården? (brug det gamle hartkorn)
    • Hvor stor var Vester Møjbæk i forhold til de andre gårde i ejerlavet?

    Vejledning: Læs om matriklen 1844 for Salling Nørre herred

    Kilde: Vis matriklen 1844 for Salling Nørre herred

    Opgave 2

    Jens Jeppesen (1790-1865) overtog gården i 1815, da han blev gift med Johanne Nielsdatter (1769-1845), som var enke efter gårdens tidligere ejer, Niels Mikkelsen (1763-1815). Niels Mikkelsen havde købt gården til selveje i 1796 af herremanden Frederik Stjernholm til Kjeldgård. Indtil da havde gården været en fæstegård under Kjeldgård, og fæsteren havde været Niels Mikkelsens far, Mikkel Jacobsen (1734-1795). Mikkel Jacobsen havde overtaget fæstet i 1761 efter Niels Iversen (1705-1760), hvis enke han var blevet gift med.

    Når en bonde fæstede en gård, udstedte herremanden et fæstebrev, hvor betingelserne for overtagelsen af fæstet stod i. Fæstebrevene skulle skrives ind i en fæsteprotokol – og en sådan er netop bevaret fra Kjeldgård, som Vester Møjbæk hørte under.

    Find Niels Iversens fæstebrev i fæsteprotokollen 1710-1835 for Kjeldgård gods – brug navneregisteret bag i protokollen som indgang:

    • Hvornår overtog Niels gården og hvor stor var den?
    • Hvem overtog Niels gården fra?
    • Hvad står der om Niels’ moder i hans fæstebrev?

    Vejledning: Læs om fæsteprotokol 1710-1835 for Kjeldgård gods

    Kilde: Vis fæsteprotokol 1710-1835 for Kjeldgård gods

    Opgave 3

    Ved matrikuleringen i 1844 fik alle gårde/jordlodder et fast matrikelnummer, som kunne bruges til at identificere dem med. Det havde man ikke haft før. Ved den foregående matrikulering, helt tilbage i 1688, havde man ganske vist nummereret de enkelte brug, men numrene blev sjældent brugt til siden hen at identificere dem. Den nemmeste måde at identificere en gård i 1688-matriklen er derfor ofte at kigge i det relevante ejerlav og finde en gård med det samme hartkorn, som den man leder efter.

    Brug din viden om Vester Møjbæks størrelse fra de tidligere spørgsmål til at finde gården i matrikelbogen for Skivehus amt fra 1688 (kig under kolonnen ‘Nye Matricul Hart Korn’):

    • Hvem var gårdens ejer og hvem var gårdens bruger? Bemærk brugerens tilnavn!
    • Hvordan kan brugeren (der levede 1625-1712) mon være relateret til Iver Nielsen (1665-1724)?
    • Har gårdens størrelse forandret sig mellem 1688 og 1844?
    • Hvor stor er gården i forhold til de andre gårde i ejerlavet?
    • Prøv at lave en grafisk fremstilling af, hvordan gårdens brugere gennem tiden var familiemæssigt relateret til hinanden; hvor mange generationer var der mellem 1688 og 1844? Brug oplysningerne fra opgave 1-3

    Vejledning: Læs om matrikelbog 1688 for Skivehus amt

    Kilde: Vis matrikelbog 1688 for Skivehus amt

  • Opgave B: Vester Møjbæks bygninger

    Bygninger bliver opført, forfalder og brydes ned igen. Men først fra 1700-tallets slutning begynder vi at have velstrukturerede og udførlige skriftlige kilder om, hvor store landbygningerne var, og hvilke materialer de var lavet af.

    I 1792 oprettedes Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger. Her forsikredes i løbet af de kommende år langt størstedelen af de værdifulde bygninger på landet – det vil først og fremmest sige gårdene. Mange huse var så elendige og deres ejeres økonomi ligeledes, så de blev ikke forsikret.

    Her skal vi følge Vester Møjbæk i brandforsikringsarkivalierne fra den første vurdering i begyndelsen af 1800-tallet frem til den første protokol slutter et halvt århundrede senere.

    Opgave 4

    Oplysningerne om de forsikrede bygninger findes i to forskellige typer af protokoller: brandforsikringsprotokollerne og brandtaksationsprotokollerne. Forsikringsprotokollerne indeholder en oversigt over de enkelte gårde/huse og de vigtigste oplysninger såsom ejer, antal bygninger og forsikringssummer. Desuden henviser forsikringsprotokollen til taksationsprotokollen, hvor selve vurderingen af de enkelte bygninger er skrevet ind.

    • Find Vester Møjbæk i registeret til brandforsikringsprotokollen for Salling Nørre herred 1800-1857. Bemærk, at der ikke altid skelnes mellem ‘V’ og ‘W’ i alfabetiske registre:

    Vejledning: Læs om register til brandforsikringsprotokollen 1800-1857, Salling Nørre herred

    Kilde: Vis register til brandforsikringsprotokollen for Salling Nørre herred 1800-1857

    Slå derefter Vester Møjbæk op i selve brandforsikringsprotokollen:

    • Hvad hed ejerne igennem perioden?
    • Hvor mange bygninger bestod Vester Møjbæk af, og hvordan blev de benævnt?
    • Hvor ofte (og hvornår) blev Vester Møjbæks bygninger vurderet?
    • Hvor meget blev Vester Møjbæks bygninger samlet vurderet til – sammenlignet over tid?
    • Hvor værdifuld var bygningerne i forhold til de øvrige gårde i Lendum?

    Vejledning: Læs om brandforsikringsprotokollen 1800-1857, Salling Nørre herred

    Kilde: Vis brandforsikringsprotokollen for Salling Nørre herred 1800-1857

    Opgave 5

    Næste skridt er at finde selve vurderingerne i taksationsprotokollen. Her får vi at vide, hvor store de enkelte bygninger var, hvad de var lavet af og nogle gange hvad de blev brugt til. Den skønnede værdi ‘pr. fag’ giver desuden en fornemmelse af bygningernes kvalitet.

    Nummeret i fjerde kolonne i forsikringsprotokollen henviser til nummeret i første kolonne i taksationsprotokollen. Bemærk, at der er lidt rod i nummereringen af de første taksationer i taksationsprotokollen (dette er beskrevet mere udførligt på siden om brandtaksationsprotokollen).

    Find de to taksationer af Vester Møjbæks bygninger, som der henvises til fra forsikringsprotokollen:

    • På hvilke datoer er de to taksationer foretaget?
    • Hvem var taksationsmændene?
    • Beskriv de enkelte bygningers størrelse, kvalitet, udseende og anvendelse

    Vejledning: Læs om brandtaksationsprotokollen 1802-1853 for Salling Nørre herred

    Kilde:Vis brandtaksationsprotokollen for Salling Nørre herred 1802-1853 (del 1)

    Vis brandtaksationsprotokollen for Salling Nørre herred 1802-1853 (del 2)

  • Opgave C: Jord og militærtjeneste

    Frem til grundloven i 1849 var det kun landbobefolkningens sønner, der var værnepligtige. Bybefolkningen eller folk fra andre stænder (adelige, gejstlige, embedsmænd osv.) havde ikke pligt til at stille deres ungdom til rådighed for landets forsvar.

    Militærtjenesten var dengang som nu ikke specielt vellidt. Og der fandtes da også veje uden om den, selv for den mandlige landboungdom. Blev man udtaget, kunne man eksempelvis – hvis man havde penge nok – købe en anden til at ‘stille for sig’. Det benyttede den mest velstillede del af bønderne sig til tider af. Alternativt kunne man slippe fri ved at blive kasseret eller ved at få foden under eget bord. Blev man hus- eller gårdmand og stiftede familie, blev man ganske vist ikke slettet som værnepligtig, men man blev ikke udtaget til soldat i fredstid.

    Her skal vi følge Mikkel Nielsen, der blev født i Vester Møjbæk i 1799 som søn af Niels Mikkelsen og Johanne Nielsdatter, i de vigtige etableringsår.

    Opgave 6

    Find Mikkel Nielsen i lægdsrullen (militærets liste over værnepligtige) 1822 for Viborg amt. Det år blev der udfærdiget en hovedrulle, og han befandt sig i Grønning sogn (lægd nr. 3) og havde nr. H81/70:

    • Hvor høj var Mikkel? Og hvor høje var de andre?
    • Hvordan forsøgte Mikkel i 1820 at slippe for militærtjeneste?
    • Hvad var resultatet?
    • Hvad noterede militæret om ham ved sessionen i 1824?

    Vejledning: Læs om hovedrullen 1822

    Kilde: Vis hovedrullen for Viborg amt 1822

    Opgave 7

    Når et skøde blev tinglæst, blev det indskrevet i by- eller herredsfogedens skøde- og panteprotokol. Her kan vi altså finde ud af, om Mikkel Nielsen ejede jord.

    For perioden 1749-1829 findes der et delvist sogneinddelt navneregister til skøde- og panteprotokollerne for Salling herreder. Find Mikkel Nielsen heri – bemærk, at han boede i Grønning sogn, da han i 1824 blev registreret som gårdmand i lægdsrullen:

    • Hvornår er skødet fra?
    • I hvilken protokol og på hvilken side (‘Folio’) skal det findes?

    Vejledning: Læs om navneregister til skøde- og panteprotokollerne 1749-1829

    Kilde: Vis navneregister til skøde- og panteprotokollerne for Salling herreder 1749-1829

    Opgave 8

    I opgave 2 fandt du frem til, i hvilken protokol og på hvilken side du kan finde skødet til Mikkel Nielsen.

    Find nu skødet i skøde- og panteprotokollen for Skive by og Salling herreder 1820-1824:

    • Hvor ligger gården og hvor stor er den?
    • Hvad hedder sælgeren og hvor kommer han fra?
    • Hvordan er han relateret til Mikkel Nielsen? (det fremgår ikke direkte af skødet, men se evt. teksten til opgaven om ‘Menneskene og gården’)

    Vejledning: Læs om skøde- og panteprotokollen 1820-1824

    Kilde:
    Vis skøde- og panteprotokollen for Skive by og Salling herreder 1820-1824 (del 1)

    Vis skøde- og panteprotokollen for Skive by og Salling herreder 1820-1824 (del 2)

  • Opgave D: Arven efter Johanne

    Når en person døde, blev der nogle gange afholdt officielt skifte efter vedkommende. Ved skiftet blev dødsboets indtægter og udgifter registreret, og hvis der var et overskud, blev dette fordelt på arvingerne. Det kunne skyldes mange forskellige forhold, hvis der ikke blev afholdt skifte efter en afdød: ofte havde dødsboet så ringe en samlet værdi, at det ikke kunne betale sig at sætte gang i papirarbejdet, andre gange fik en efterladt ægtefælle lov til at hensidde i uskiftet bo, og atter andre gange formåede arvinger og kreditorer at håndtere sagen privat.

    Når der blev afholdt skifte, derimod, giver skifteprotokollerne os en masse oplysninger ikke bare om den afdødes økonomiske situation og familieforhold, men også helt jordnært om boligens indretning.

    Her skal vi finde skiftet efter Johanne Nielsdatter, som døde i 1845 og var gift med Jens Jeppesen i Vester Møjbæk, og undersøge, hvordan arven efter hende blev fordelt.

    Opgave 9

    Find Johanne Nielsdatters dødsdato i Selde sogns kirkebog 1837-1861. Året var 1845, og hun døde i Selde Sogn. Bemærk, at der døde to kvinder ved navn Johanne Nielsdatter i Selde i 1845 – brug oplysningerne i introduktionen til opgaven til at identificere den rette.

    • Hvilken dato døde hun?

    Vejledning: Læs om Selde kirkebog 1837-1861

    Kilde: Vis kirkebogen for Selde sogn 1837-1861

    Opgave 10

    Dødsdatoen bruges til at finde frem til skifterettens optegnelse om hendes dødsfald i dødsanmeldelsesprotokollen for 1845 til 1856. Heraf fremgår det som oftest, om der blev afholdt skifte efter de afdøde eller ej.

    • Hvad fortæller dødsanmeldelsen, som kirkebogen ikke fortalte?

    Vejledning: Læs om dødsanmeldelsesprotokollen 1845-1856

    Kilde: Vis dødsanmeldelsesprotokollen for Salling herreder 1845-1856

    Opgave 11

    For at finde frem til selve skiftet er det nødvendigt at finde sidetallet i det alfabetiske navneregister til skifteprotokollen 1845-1856. Bemærk, at registeret er ordnet efter forbogstavet i personens fornavn, og at I og J ofte slås sammen i navneregistre.

    • Hvilket sidetal henviser registeret til?

    Vejledning: Læs om navneregister til skifteprotokollen 1845-1856

    Kilde: Vis navneregister til skifteprotokollen for Salling herreder 1845-1856

    Opgave 12

    Find skiftet efter Johanne Nielsdatter i skifteprotokollen 1845-1856:

    • Hvad bestod aktiverne og passiverne i?
    • Hvem var arvingerne?
    • Hvordan blev arven fordelt?

    Vejledning: Læs om skifteprotokollen 1845-1856

    Kilde:
    Vis skifteprotokollen for Salling herreder 1845-1856 (del 1)

    Vis skifteprotokollen for Salling herreder 1845-1856 (del 2)

  • Opgave E: Generationsskifte – levebrød og aftægt

    En af de absolut mest kritiske faser i det enkelte livsløb i det danske landbosamfund var etableringsfasen: denne fase, hvor den unge landbo som oftest både stiftede familie og fik foden under eget bord, var afgørende for, hvordan vedkommende siden klarede sig økonomisk og socialt.

    Den bedst tænkelige situation, som bestemt ikke alle nåede at opleve, var det klassiske generationsskifte, hvor den ældre og den yngre generation udvekslede ydelser: de ældre gav de unge et levebrød, og de unge garanterede de ældre en tryg alderdom. I praksis organiseredes dette sådan, at de ældre overlod bedriften – gården eller huset – til de unge, og de unge forpligtede sig til at yde aftægt til de ældre.

    Her skal vi følge et generationsskifte på Vester Møjbæk i 1873. Niels Mikkelsen (1763-1815), der havde overtaget gården fra sin far, giftede sig ca. 1798 med Johanne Nielsdatter (1769-1845). Efter mandens død i 1815 giftede hun sig med den 20 år yngre Jens Jeppesen (1790-1865), der var søn af en fattig gårdfæster, men ved dette giftermål kom ind på en af områdets bedste gårde. Efter Johannes død fik han en kone, der var 45 år yngre end den første: hans egen kusine, Kirsten Christensdatter (1814-1903). Hun overlevede ham, og hun brød kæden ved ikke at gifte sig igen og lade gården gå videre til en ny mand.

    Opgave 13

    Find familien i folketællingen 1870 for Selde sogn.

    • Hvem er familiens overhoved?
    • Hvor mange personer er der i husstanden, og hvem er de?

    Vejledning: Læs om folketællingen for Selde sogn 1870

    Kilde: Vis folketællingen for Selde sogn 1870

    Opgave 14

    Realregistrene er oversigter over handler med og hæftelser på fast ejendom. I realregistrene har hver matrikel sin egen side, hvor det fremgår, hvem der har købt og solgt matriklen hvornår, og hvilke hæftelser (primært lån, men også for eksempel aftægtsforpligtelser eller naboernes vejret) der ligger på matriklen. Og så er der henvisninger til, hvor de relevante dokumenter kan findes i skøde- og panteprotokollerne.

    Find Vester Møjbæks side i realregistret 1850-1945 for Selde sogn. Vester Møjbæk havde matrikel nummer 1(a) i Lendum ejerlav.

    • Hvem ejede Vester Møjbæk i den periode, registeret dækker? (se under ‘Adkomster’ i første kolonne)
    • Hvad er den første hæftelse, der er registreret på ejendommen? (første spalte på højresiden)
    • Kan hæftelserne give noget svar på, hvordan Niels Mikkelsen Jensens søster fik sin del af arven?
    • I hvilken protokol og på hvilken side (folio) står der, at aftægtskontrakten fra 1873 er skrevet ind?

    Vejledning: Læs om realregisteret for Selde sogn 1850-1945

    Kilde:
    Vis realregisteret for Selde sogn 1850-1945 (del 1)
    Vis realregisteret for Selde sogn 1850-1945 (del 2)

    Opgave 15

    Selve de dokumenter – skøder, panteobligationer mv. – som der henvises til i realregistret, er skrevet ind i skøde- og panteprotokollen.

    Brug oplysningen fra realregistret om, hvor aftægtskontrakten kan findes, til at finde den i skøde- og panteprotokollen. Bemærk, at embedsmænd også i gamle dage kunne begå fejl: hvis sidetallet ikke synes at passe helt, så prøv at kigge på siderne lige omkring…

    • Hvilken side står aftægtskontrakten på og hvor mange sider fylder den?
    • Hvem er kontrakten oprettet imellem?
    • Hvor længe gælder kontrakten?
    • Hvilke rettigheder tildeles aftægtskonen i løbet af kontraktens første side?
    • Hvad skal hun have årligt, hvis hun vælger ikke at spise med på gården? (fremgår af de sidste 13 linjer på 2. side og de første 13 linjer på 3. side)
    • Nogle linjer nede på 4. side står, hvilket årligt beløb aftægtskonen skulle modtage, hvis hun valgte at flytte helt væk fra gården – svarende til værdien af aftægten. Hvad kom aftægtskonen således principielt til at koste gårdejeren over tid?

    Vejledning: Læs om skøde- og panteprotokollen 1872-1874

    Kilde:
    Vis skøde- og panteprotokollen for Skive by og Salling herreder 1872-1874 (del 1)
    Vis skøde- og panteprotokollen for Skive by og Salling herreder 1872-1874 (del 2
    )