Spring til indhold

Matrikelbog 1688, Skivehus amt

I 1600-tallet blev det stadig klarere, at landets vigtigste ressource – landbrugsjorden – ikke kunne beskattes ordentligt, fordi man ikke havde et ordentligt overblik over den. Derfor satte man gang i et kolossalt opmålings- og registreringsarbejde, som resulterede ”Christian den Femtes matrikel” fra 1688

Den protokol, du sidder med, er matrikelbogen 1688 for Skivehus amt (som bestod af landsognene i Salling og købstaden Skive).

For at finde frem til det relevante sogn, slår du op i indholdsfortegnelsen på protokollens første sider. Inden for sognet står landsbyernes navne skrevet med store bogstaver midt på siden, hvorefter de enkelte brug opregnes under den relevante landsby.

Enkeltgårdes navne nævnes sjældent i 1688-matriklen, så det kan være svært at identificere den enkelte gård – numrene i kolonnen “No” er ikke identiske med de senere matrikelnumre og kan derfor ikke bruges til at kæde gårdene sammen mellem matriklerne. Det kan til gengæld tit hartkornet. Ofte ændrede hartkornet sig ikke mellem 1688 og 1844, så hvis der ikke var andre gårde med det samme hartkorn, kan man som oftest genkende gården på det.

+ Åben alle- Luk alle
  • Om matrikelbøgerne 1688 generelt

    En matrikulering var en fastsættelse af et brugs produktionskapacitet ud fra en vurdering af jordens kvalitet og en opmåling af dens geografiske udstrækning. Matrikuleringen var grundlag for skatteudskrivningen og som sådan et uhyre vigtigt redskab for staten. Derfor gjorde det også mindre, at det var et kolossalt arbejde at udarbejde matriklen.

    Matriklen 1688 var ikke den første matrikulering af den danske landbrugsjord. Man havde også foretaget en matrikulering i 1660erne, men den viste sig ikke tilstrækkeligt brugbar, og derfor udarbejdede man i løbet af 1680erne den matrikel, der blev færdig i 1688 og kom til at hedde ‘Christian den Femtes matrikel’.

    Christian den Femtes matrikel består samlet af tre store arkivgrupper, der afspejler matrikuleringsprocessen: markbøgerne, modelbøgerne og matrikelbøgerne. Fra 1682 til 1684 foretog man en minutiøs opmåling og vurdering af jorden, som indførtes i markbøgerne. I modelbøgerne omregnede man alle disse informationer til et samlet mål, der udtryktes i ‘tønder hartkorn’. Og endelig blev disse oplysninger skrevet ind i matrikelbøgerne, der indeholder det færdige resultat af anstrengelserne.

Se arkivalierne her