Den protokol, du sidder med, er fæsteprotokollen 1710-1835 for Kjeldgård gods.
Protokollen er i det store hele ført kronologisk efter datoen på fæstebrevene. Bag i bogen findes et alfabetisk navneregister, der er udarbejdet i eftertiden og er ordnet alfabetisk efter efternavne.
+ Åben alle- Luk alle-
Om fæsteprotokoller generelt
Fæsteprotokollerne indeholder fæstebreve eller lejekontrakter. Protokollerne skulle føres af ejeren af stedet – som oftest ejeren af en herregård, men også institutioner som for eksempel et hospital eller universitetet kunne fæste jord bort, ligesom kongen gennem rytterdistrikterne også fæstede en mængde krongods bort. Det blev i 1719 pålagt godserne at føre fæsteprotokoller, og derfor er forholdsvis mange fæsteprotokoller bevaret fra omtrent dette år. På nogle godser indskrev man ældre, allerede udstedte fæstebreve i protokollen, da man anlagde den.
Et fæstebrev handlede normalt om en gård, men også mindre jordbrug og jordløse huse kunne fæstes bort.
Af fæstebrevene fremgår det, hvem der ejede – og bortfæstede – stedet, og hvem der fæstede stedet. Det var typisk en godsejer og en gårdmand, der var tale om. Samtidig angiver fæstebrevene, hvor stor gården var, og hvilke modydelser i form af årlige afgifter og hoveri (arbejde på hovedgårdens egen mark), bonden skulle udrede. Der kunne også være tale om andre former for betingelser for overtagelsen af fæstet; der kunne være en enke på stedet, som den nye fæster skulle gifte sig med, eller der kunne være indlagt en forpligtelse til at tage sig af den tidligere fæster (aftægt). I mere specielle tilfælde kunne især husfæstere få pålagt særlige opgaver som at forsyne hovedgården med fisk, at være vagtmand ved kirken eller at spinde en vis mængde uld årligt for herremanden.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1710 - 1835 Fæsteprotokol