Folketællingen for Herstedvester sogn er lidt usædvanlig, fordi der i sognet fandtes en – for perioden – meget stor institution: Vridsløselille Straffeanstalt med flere hundrede indsatte. Straffeanstalten med dens indsatte og ansatte findes på folketællingens sidste sider.
Foruden den digitale version af den originale folketælling, findes folketællingen 1880 også i transskriberet (afskrevet) og søgbar form på nettet i Dansk Demografisk Database.
+ Åben alle- Luk alle-
Om folketællinger generelt
En folketælling er et øjebliksbillede af landets befolkning på en given dag. På denne dag blev hver enkelt husstand optalt og hvert enkelt medlem af husstanden beskrevet med – som minimum – navn, køn, alder, civilstatus, stilling i familien og erhverv. Fra 1845 og fremefter var endnu en fast oplysning personens fødested.
Den første folketælling fandt sted i 1787 efterfulgt af folketællinger i 1801 og 1834. Fra 1840 og fremefter blev der foretaget folketællinger med 5- eller 10-års intervaller frem til 1970. Det kan variere fra tælling til tælling, hvilke oplysninger man kan finde om de enkelte personer – generelt er der flere oplysninger, jo nyere folketællingen er.
Se arkivalierne her
- Årstal: 1880 Folketællingen 1880 for Herstedvester sogn