Krigsministeriet – Rapport om fægtninger til tryk

Generalerne ved fronten havde dog også en klar interesse i, at man i København kendte sandheden. Foruden trykte beretninger findes i arkivserien også mere detaljerede beretninger. De trykte beretninger omhandler perioden fra krigens begyndelse til slaget om Als. De detaljerede beretninger omfatter derimod kun krigens første måneder. Disse mere interne beretninger fortsætter i arkivserien med titlen Rapporter om fægtninger (afskrifter).

I en dagbog af ukendt oprindelse, der strækker sig over hele perioden 31. januar – 25. maj, kan man blandt andet følge belejringen af Sønderborg og Dybbøl frem mod slaget den 18. april.

Arkivserien er skabt af Krigsministeriet

• Rapport om fægtninger til tryk – læs mere om arkivserien her

  Indtil opslag 56 består arkivserien af de trykte, officielle beretninger. Derefter kommer de mere detaljerede og ikke-trykte indberetninger. Ind i mellem findes – f.eks. omkring opslag 100 en form for efterkrigskorrespondance, hvor militære diskuterer forskellige slag. Derefter fortsætter de samtidige beretninger så.

• Krigsministeriet – læs om arkivskaberen her

  Krigsministeriet blev oprettet i 1848. Det eksisterede indtil 1950, hvor det blev sammenlagt med Marineministeriet til Forsvarsministeriet.

  Krigsministeriets opgave var “det hele landkrigsvæsen”, altså primært hæren og dens forsyning. Ministeriet var i 1864 inddelt i fire afdelinger: Krigsministerens bureau, direktionen for armeens intendantur, direktionen for armeens materiel og armeens revisionsvæsen. Under krigsministerens bureau hørte et sekretariat, direktionen for kommandoen og direktionen for armeens personel.

  Krigsministeriets arkiv var i vid udstrækning opbygget efter militærets model med rækker af udgående skrivelser og indkommende sager, hvortil der førtes særlige protokoller, f.eks. havde krigsministerens bureau en protokol 4 for krigsoperationer.

  Krigsministre i 1864 var oberst C.C. Lundbye (13. august 1863 – 18. maj 1864), oberstløjtnant C.E. Reich (18. maj – 11. juli 1864) og generalmajor C.F. Hansen (11. juli 1864 – 6. november 1865). Navnlig over Lundbye har historien fældet en hård dom, idet han mere så sig som øverstbefalende over hæren end som politisk ansvarlig minister – en rolle, som konsejlspræsident D.G. Monrad helt bekræftede ham i. Lundbye blandede sig ofte i overgeneralens dispositioner. Krigsministeriets stærke mand var snarere ministeriets direktør, major Stephan Ankjær. Lundbyes efterfølger, C.E. Reich, gav derimod overgeneralen friere hænder.