Spring til indhold

Krigsministeriet – Rapporter om fægtninger – afskrifter

Fra Dannevirke trak tropperne sig op i Jylland blandt andet til Dybbøl. Her er fortsættelsen af de detaljerede beretninger fra de forskellige træfninger

Afskrifterne af rapporter om fægtninger omhandler primært Dybbøl og Als samt fægtninger ved Vejle m.v. Rapporter vedrørende den første del af krigen herunder rømningen af Dannevirke findes under ‘Rapport om fægtninger til tryk’.

Arkivskaberen er Krigsministeriet

+ Åben alle- Luk alle
  • Rapporter om fægtninger – afskrifter - Læs mere om arkivserien her

    De maskinskrevne afskrifter af Krigsministeriets rapporter om fægtninger omhandler kampene ved Dybbøl og Als samt senere træfninger.

    Sammen med ‘Rapport om fægtninger til tryk’, der omhandler krigens første måned, udgjort rapporterne en del af grundlaget for Generalstabens senere værk om krigen i 1864.

  • Krigsministeriet – læs om arkivskaberen her

    Krigsministeriet blev oprettet i 1848. Det eksisterede indtil 1950, hvor det blev sammenlagt med Marineministeriet til Forsvarsministeriet.

    Krigsministeriets opgave var “det hele landkrigsvæsen”, altså primært hæren og dens forsyning. Ministeriet var i 1864 inddelt i fire afdelinger: Krigsministerens bureau, direktionen for armeens intendantur, direktionen for armeens materiel og armeens revisionsvæsen. Under krigsministerens bureau hørte et sekretariat, direktionen for kommandoen og direktionen for armeens personel.

    Krigsministeriets arkiv var i vid udstrækning opbygget efter militærets model med rækker af udgående skrivelser og indkommende sager, hvortil der førtes særlige protokoller, f.eks. havde krigsministerens bureau en protokol 4 for krigsoperationer.

    Krigsministre i 1864 var oberst C.C. Lundbye (13. august 1863 – 18. maj 1864), oberstløjtnant C.E. Reich (18. maj – 11. juli 1864) og generalmajor C.F. Hansen (11. juli 1864 – 6. november 1865). Navnlig over Lundbye har historien fældet en hård dom, idet han mere så sig som øverstbefalende over hæren end som politisk ansvarlig minister – en rolle, som konsejlspræsident D.G. Monrad helt bekræftede ham i. Lundbye blandede sig ofte i overgeneralens dispositioner. Krigsministeriets stærke mand var snarere ministeriets direktør, major Stephan Ankjær. Lundbyes efterfølger, C.E. Reich, gav derimod overgeneralen friere hænder.

Se arkivalierne her