Matriklen 1844 for Salling Nørre herred

Den protokol, du sidder med, er matriklen 1844 for Nørre herred i Salling – altså et af de fire herreder i Salling.

For at finde det rigtige sted i protokollen, skal du kigge på de første sider, hvor der er en indholdsfortegnelse med angivelse af sidetal for de enkelte sogne og ejerlav. Inden for de enkelte ejerlav kommer matriklerne i matrikelnummerorden.

Af matriklen fremgår det, hvem der var ejer og bruger af de enkelte brug, det fremgår hvordan brugets hartkorn blev fastsat ved den ‘gamle’ matrikulering i 1688, og hvordan det blev fastsat i den aktuelle vurdering. Om ‘hartkorn’, se nedenfor.

• Om matriklen 1844 generelt

  Formålet med matrikuleringen var at revidere den gamle matrikulering fra 1688, så det enkelte brug kunne skattesættes mere præcist og retfærdigt. Hvert brug fik således en ny hartkornsangivelse. Hartkornet var et udtryk for brugets ydeevne, idet det var resultatet af en vurdering af jordens bonitet (kvalitet), kombineret med dens flademål. En kæmpestor mark med lav bonitet kunne altså ende med at blive beskrevet med et hartkorn, der var af samme størrelse som en lille mark med høj bonitet.

  Hartkornet angives i tønder, skæpper, fjerdingkar og album

  • 1 tønde = 8 skæpper
  • 1 skæppe = 4 fjerdingkar
  • 1 fjerdingkar = 3 album

  Bemærk, at der er forskel på at tale om ’1 tønde land’ (som er et flademål) og ’1 tønde hartkorn’ (som er beregnet på baggrund af flademål og bonitet). En grov tommelfingerregel (med store udsving omkring gennemsnittet) siger, at 1 tønde hartkorn svarer til omtrent 20 tønder land (100.000 m2).

  Matrikuleringen var et kæmpearbejde, og det er stadig til en vis grad denne matrikulering fra 1844, som nutidens matrikulering bygger på.