Spring til indhold

Odense Byfoged, Kommission mod de for tumultariske optrin mod jøder den 12. sept. 1819 tiltalte personer: Domsakten 1819

Den 17. september 1819 blev stiftamtmanden i Odense pålagt at nedsætte en kommission til undersøgelse af urolighederne i byen den 12. september 1819. Urolighederne i Odense fulgte lige efter tilsvarende uroligheder i København og er senere blevet kaldt jødefejden.

I “Domsakter” findes først og fremmest forhør af de tiltalte og af mere eller mindre uvildige vidner. Man finder også de skadelidtes forklaringer. Her får man altså et grundigt indtryk af, hvad der gik for sig i Odense den 12. september 1819. Selve dommen findes dog i “Protokol”.

+ Åben alle- Luk alle
  • Odense Byfoged, Kommission mod de for tumultariske optrin mod jøder den 12. sept. 1819 tiltalte personer - læs om arkivskaberen her

    Kommissionen blev nedsat af stiftamtmanden med hjemmel i kongelig reskript fra 17. september 1819, som uden at nævne jøderne var en skarp kongelig reaktion på urolighederne. Amtmanden kunne, hvis det krævedes, 1) gennem offentlige opslag true med strenge korporlige straffe, sågar livsstraf, for enhver deltagelse i voldsom adfærd, “der gaar ud paa at nedbryde den offentlige Rolighed”, 2) befale alle husværter at holde porte, døre og kældere lukkede fra kl. 8 aften til kl. 5 morgen og alle husfædre skulle holde børn, tjenestetyende og svende og drenge hjemme, 3) nedsætte en kommission til at undersøge uordener “samt derved i alle Dele at iagttage den summariske Processes Former, hvorhos dog Dommen, inden samme sættes i Fuldbyrdelse, bliver med den Dømtes Erklæring, om han forlange Appel”. Amtmanden skulle ligeledes indsende betænkning til Danske Kancelli.

Se arkivalierne her